Lokal indsats får to orkidé-arter til at blomstre på Skovsgaard Gods

På Skovsgaard Gods på den sydlige del af Langeland har de lokale og besøgende været vidner til en forvandling. Fra at været domineret af græsser er store dele af området i dag en oase af mange forskellige planter, herunder orkidéerne skov-gøgeurt og kødfarvet gøgeurt, der begge er relativt sjældne i Danmark.

Den store forandring begyndte, da lokale medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening for otte år siden gik sammen om målrettet naturpleje for at skabe bedre forhold for områdets biodiversitet. Opgaven har været tidskrævende, da store dele af området er rigkær – en naturtype, der er kendetegnet ved moser eller enge, hvor jorden er særligt vandmættet og rig på mikronæringsstoffer, forklarer Kristian Graubæk, der er arealforvalter på Skovsgaard Gods:

-På grund af hård sommergræsning med kvæg er området over tid endt med at gro til af især halvgræsser og siv. Det har gjort livet enormt svært for de planter, der er lavtvoksende, og som har brug for lys.

Læs også: Uddød planteart vendte tilbage til skov ved hjælp af frivilliges førstehjælp

Derfor indebar en stor del af DN-medlemmernes indsats at holde bevoksningen i skak ved at slå græsset med le hver sensommer for at give plads og lys til flere forskellige planter.

Resultater med rette strategier

-De lokale DN-medlemmers dedikerede arbejde med denne form for spotpleje af rigkæret har været så effektivt, at skov-gøgeurten er blomstret for første gang i nyere tid. Samtidig kan man nu også finde bl.a. mjødurt, blåhat og vand-klaseskærm på godsets område. Planterne trives nu så godt, at vi erstatter leen med helårsgræsning fra store planteædere for også at sikre gode levevilkår for insekterne, fortæller Kristian Graubæk.

Mens skov-gøgeurten er blomstret i syv eksemplarer, er den kødfarvede gøgeurt nærmest eksploderet i hele 56 blomstrende eksemplarer for første gang i flere årtier. Her har nøglen til succes været mere enkel.

Læs også: Se hvordan Skovsgaards frie dyr har hjulpet naturen

Planterne står nemlig på et vildgræsningsområde, og alene ved at sænke græsningstrykket fra de store planteædere med 1/4, har orkidéerne haft mulig for at blomstre uden at blive spist.

-Resultaterne viser, at det gør en forskel at tage vare på naturen, og at vi kan bremse tabet af biodiversitet med de rette værktøjer som spotpleje og helårsgræsning. Men det vigtigste er, at vi bliver bedre til at sætte naturens behov foran vores egne. Når vi giver den nok plads, begynder den at trives og myldre med liv – fx i form af de smukke gøgeurter. Det er i virkeligheden såre simpelt, konkluderer Kristian Graubæk.