Skovsgaards køer og heste har levet frit hele vinteren: Se hvordan det hjælper naturen
Skovsgaard Gods driver et naturprojekt, som skal etablere mere vild natur. Allerede efter den første vinter med fritlevende heste og køer kan man se tegn på dyrenes tilstedeværelse overalt i området.For et halvt år siden begyndte Skovsgaard Gods på Langeland et naturprojekt, der har til formål at skabe mere vild natur. Projektets primære idé er at skabe større biodiversitet gennem vildgræsning.
Helt konkret bliver 245 hektar hegnet ind i én stor indhegning. Og hele året rundt vil store fritlevende dyr som exmoor heste og skotsk højlandskvæg få lov at passe sig selv. Det betyder, at de ikke fodres og aldrig kommer på stald, men i stedet lever frit på arealet og spiser det, som de selv kan finde i naturen. Derudover er der ofte dåvildt og råvildt, da de kan frit kan passere hegnslinjen.
Læs også: Abby og Bubblegum ville ikke være rideheste: Nu gør de naturen vildere på Langeland
De store dyr har allerede gået frit rundt på en del af området i en enkelt vinter. Og på de få måneder har de allerede sat markante præg på området og skabt bedre betingelser for biodiversitet. Det fortæller Kristian Graubæk, der er arealforvalter og souschef på Skovsgaard Gods:
- Det er ganske slående, at bare det at dyrene er til stede, gør en forskel på arealet. Der er ikke meget gammelt græs tilbage, og der er tegn på dyrenes tilstedeværelse overalt i landskabet i form af nedbidte småtræer, erosion, store lorte og meget mere. Det er super godt, og det bliver kun vildere med tiden, siger Kristian Graubæk.
Store dyr skal også gøre naturnationalparker mere vilde
Om et års tid er planen, at der også bliver sat fritlevende grise ud på området. Jo flere forskellige arter af dyr, jo mere forskelligartet naturlig ravage vil der blive lavet til gavn for en vildere natur med mere biodiversitet.
Læs også: Molslaboratoriet har fået den vilde natur til at blomstre
Men udover grisene er der ikke planer om flere fritlevende dyr på Skovsgaard Gods. Arealet på 245 hektar er nemlig ikke stort nok til flere større arter som elg, bison og krondyr. Til gengæld vil disse arter formentlig få lov at leve frit i nogle af kommende 15 naturnationalparker, og det glæder Kristian Graubæk.
- Det er interessant at se om elg, bison, krondyr og andre større pattedyr vil bidrage med mere af det samme som frie heste og kvæg. Eller om arterne hver især har deres eget lille unikke bidrag til økosystemet. Vi finder desværre ikke ud af det her, da vores areal er for lille. Men de kommende naturnationalparker har en størrelse, hvor der er plads til de arter. Så kan vi alle forhåbentlig blive en smule klogere på, hvordan de forskellige arter påvirker økosystemerne, når de får lov til at præstere som vilde dyr, siger Kristian Graubæk.
Hvad er en naturnationalpark?
En naturnationalpark er et stort, sammenhængende naturareal, hvor naturen eksisterer på egne præmisser. I modsætning til nationalparkerne må naturnationalparkerne ikke indeholde landbrug, skovbrug eller nogen anden form for økonomisk udnyttelse af naturen. Naturens fri dynamik skal råde – vi mennesker slipper tøjlerne.
Sådan påvirker de frie dyr naturen ved Skovsgaard
Flere blomster
Forårsblomsterne har fået meget bedre betingelser. Det skyldes, at de store fritgående dyr har gået og græsset i bund hele vinteren. Det betyder, at forårsblomsterne har lettere ved at blive de højeste planter og ikke skal kæmpe med højt græs om adgang til solstrålerne.
På billedet ses engkabbeleje på en rundbarberet knold i rigkær.
Biller og fugle nyder hestepærer
De fritlevende heste og kvæg producerer store mængder af hestepærer og kokasser, som er et slaraffenland for blandt andre gødningsbiller.
Hingste lægger deres lorte i bunker, for at markere deres territorium. Bunken på billedet er bygget op i løbet af halvanden måneds tid, og den vil tiltrække mange fugle, som æder gødningsbiller.
Nedtyggede træer giver mere plads
Bævrerasp er en af de arter af træer, som bliver spist af de store dyr. Så når der er vintergræsning, bliver bævreaspen tygget ned til små træer, så der også levnes lys og plads til urterne og andre planter omkring dem.
Bævreaspen er samtidig en af de arter, som har flest insekter tilknyttet.
Fugle får materialer til reder
De fritlevende køer elsker gode naturlige kløpinde. Når de går rundt og gnider sig op af grene, så sætter der sig kohår fast på grenene.
Det er fantastisk for mange fugle, når de skal bygge rede. De har nu næsten uendelige mængder kohår i området, som gør deres redebyggeri til en leg.
Mere variation i landskabet
Når de store dyr tramper frit rundt, så skaber det naturlig ravage og erosion. På billedet ses en dyreveksel på tværs af en drængrøft.
Dyrenes optråd af grøften standser dens vandledningsevne og derved mindskes kulturpåvirkningen af arealet stille og roligt.
Insekter nyder godt af variation
På billedet er en pil blevet tygget ned af vintergræssende køer. Når de større planter og træer bliver holdt naturligt nede, så giver det mere plads og lys til andre arter af planter.
Det er også med til at øge biodiversiteten i området. Pil er også en art, som har mange insekter tilknyttet.
