Markant flere sangsvaner holder vinterferie i Danmark
Op til hver vinter flyver et stor antal sangsvaner til Danmark for at overvintre. I år forventes over 64.000 svaner at gæste os.Sangsvanen synger vinteren ind i Danmark. De første kom her til i november måned og frem til udgangen af marts vil cirka 64.000 sangsvaner overvintre her i landet. Det tal ser kun ud til at vokse.
- I begyndelsen af 1990’erne blev der talt cirka 15.000 sangsvaner i den danske midvinter. I disse år ligger tallet på mindst 64.000 individer, og bestanden ser ud til fortsat at vokse, siger Thomas Eske Holm, der er biolog på Institut for bioscience på Aarhus Universitet og står bag årlige tællinger af de overvintrende svaner i Danmark.
I løbet af det seneste årti er der sket en 50 procent stigning i antallet af sangsvaner, der overvintrer i Danmark. Stigningen skyldes flere forskellige faktorer såsom mildere vintre og landbrugets omlægning fra vårafgrøder til vinterafgrøder.
- Svanerne er gennem vinteren generelt i bedre form og foderstand, end de var tidligere, så flere overlever længere og får større ynglesucces. Vandmiljøplanerne krævede vintergrønne marker, hvilket har været en fordel for sangsvanerne og flere arter af gæs, fordi deres føde nu er rigelig og pålidelig i hele vinterhalvåret, siger Thomas Eske Holm.
De sangsvaner, som gæster Danmark i vinterhalvåret, hører til den skandinavisk-vestrussiske bestand.
Sangsvanen spiser roer, raps og kartofler
- I den sydøstlige del af Danmark vil svanerne typisk befinde sig på marker med rester af sukkerroer.
- I den nordvestlige del af Danmark er de oftest at finde på rapsmarker eller arealer med levnede kartofler, som er blevet søde og bløde efter frost.
- Hvis det er en vinter med store mængder sne, kan sangsvanen blive nødt til at søge til kyster og fjorde for at spise ålegræs og havgræsser.
En fredning har hjulpet sangsvanen
For årtier siden levede sangsvanerne ved lavvandede fjordområder, hvor de åd planterne på bunden. Men på grund af iltsvind måtte de søge andre steder hen for at finde føde. Sangsvanerne fik på den måde øjnene op for den næringsrige føde, der findes på markerne.
Men det er ikke den eneste årsag til, at sangsvanen klarer sig så godt i Danmark.
- I begyndelsen af 1920’erne ynglede kun ganske få sangsvaner i Sverige. Svanerne blev skudt og spist, for det var en fattig tid, hvor alle ressourcer til kød betød noget for befolkningen. Da jagten på svaner i Skandinavien hørte op, voksede bestanden hurtigt, forklarer Thomas Eske Holm.
Han henviser til et lignende eksempel med bramgåsen, hvor der også skete stor fremgang i bestanden, efter den blev fredet og dermed ikke længere måtte jages.
Sangen skaber bånd mellem svanerne
Hvis man gerne vil se en sangsvane, så er der størst mulighed for det i lavtliggende terræner på Lolland, Falster, Sydsjælland og i Nordjylland og Vestjylland. Men de befinder sig mange forskellige steder i Danmark.
Der er cirka 400 lokaliteter rundt om i landet, hvor sangsvanen plejer at opholde sig. Her spiser den og takker efterfølgende for maden med en sang.
Men der er en dybere mening med svanesangen. De synger nemlig for kommunikationens og fællesskabets skyld. Deres sang trækker tråde mellem svanefamilier og skaber tætte familiebånd.
Fakta om sangsvanen
- Sangsvaner ses ofte i store familieflokke, der kan skændes højlydt om føde.
- Jo bedre kondition og jo større styrke en sangsvane har, desto højere lyder dens sang.
- I vinterkvartererne er sangsvanerne sociale i modsætning til i yngletiden.
- Fra november til april kan de opleves i hundredtallige flokke.
- Forskerne har delt sangsvanen i fire geografiske adskilte bestande, der til sammen tæller godt 120.000 individer i hele verden.
