Vi har længe vidst, at dyr verden over, forlader og opsøger nye levesteder på grund af os mennesker. Men nu viser et ny amerikansk studie, at dyr også flytter på sig tidsmæssigt. Det skriver Weekendavisen.

Ifølge studiet kan vores blotte tilstedeværelse gøre, at dyr, der normalt er aktive om dagen, blive aktive om natten. Studiet er en analyse af 76 undersøgelser af 62 pattedyrarter på seks kontinenter. Et af de dyr, der er blevet undersøgt, er prærieulve i Californien i USA.

Prærieulvene sover mere om dagen, fordi mennesker bruger området rekreativt. Det er altså blandt andet vandre- og cykelture, der er årsagen til, at prærieulvene i stedet lever om natten.

Menneskers tilstedeværelse har også haft konsekvenser for vildtlevende vildsvin i Polen. Vildsvin, der lever i bymiljøer, er nataktive 90 procent af tiden, hvor de ellers ville være nataktive 48 procent af tiden.

Studiet peger dog på en mulig fordel ved, at flere dyr bliver nataktive. Det kan betyde, at mennesker og dyr godt kan leve i det samme område ved ikke at være til stede på samme tid.

Jagt kan gøre dyr nataktive

Det er forskellige former for menneskelig aktivitet, der påvirker dyrene til at blive mere nataktive - blandt andet landbrug, byudvikling, vandreture og jagt.

Hvordan påvirker klimaforandringer dyrelivet?

Det er dyreforskere i gang med at undersøge sammen med klimaforskere.

Klimaforskerene har nemlig adgang til data fra satellitter, der kan fortæller noget om, hvordan klimaet påvirker dyrs adfærd og bevægelse.

Førhen har man eksempelvis udstyret bavianer med GPS'er, der kan måle deres position hvert sekund. På den måde fandt man ud af, hvordan de besluttede sig for, hvilken vej de skulle gå.

Kilde: Weekendavisen

Og netop jagt nævner biolog hos Danmarks Naturfredningsforening Bo Håkansson som et eksempel på en måde, som mennesker kan virke truende overfor dyr på.

- Dyr bliver i højere grad nataktive, hvis de føler sig truet af mennesker. Særligt pattedyr lærer hurtigt, at mennesker er en trussel. Eksempelvis krondyr er blevet meget bange for mennesker grundet jagt, og derfor er de mange steder nataktive, siger han og fortsætter:

- Men det her bør ikke blive en diskussion for eller imod jagt. Jagten på statens store arealer viser, at jagt og dagaktive dyr kan gå i spænd. Men det er interessant at konstatere, hvor hurtigt pattedyrene lærer at tilpasse sig farer.

Bo Håkansson bruger Dyrehaven som et eksempel på et sted, hvor man har fundet en måde at drive jagt på, som ikke gør krondyrene stressede. Derfor kan man stadig se dem om dagen her.

Ikke alle er bange

Men det er heldigvis ikke alle nataktive dyr, der ser mennesker som en trussel. Nogle har endda lært, at mennesker ikke behøver at være farlige.

alt
Bo Håkansson
Seniorrådgiver naturpolitik og artsforvaltning
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 22 27 51 57

- Vi ser, at nogle nataktive dyr er begyndt at blive dagaktive igen, efter jagten er ophørt. Det gælder f.eks. odderen, som i blandt andet Randers og Silkeborg er begyndt at komme frem om dagen igen, fortæller Bo Håkansson.

Han understreger også, at det ikke er farligt for dagaktive dyr at blive nataktive. Det kan sætte nogle begrænsninger for dem, hvis de er vant til at fange deres føde om dagen, men ellers er det mest menneskers mulighed for at opleve dyrene, som det går ud over.