Miljøbeskyttelse: Vi tror på EU og ikke Christiansborg

68 procent af danskerne mener, at beslutninger vedrørende miljøbeskyttelse bør tages i fællesskab indenfor EU, mens kun 25 procent mener, at disse beslutninger skal tages nationalt. Dermed er de sket et skred i borgernes tiltro til det hjemlige parlament.

I 2014 mente hele 41 procent nemlig, at den danske regering var bedst til at beskytte miljøet. Det viser en undersøgelse fra Eurobarometer, der har spurgt ind til EU-borgernes holdninger til miljøet.

Hellere EU end Christiansborg

Ifølge undersøgelsen, der er fra efterår/vinter sidste år, vender danskerne sig i stigende grad mod EU, når det gælder miljøbeskyttelse. Således svarede 75 procent af danskerne, at de er fuldstændigt enige eller tilbøjelige til at være enig i, at EU miljølovgivning er nødvendig for at beskytte miljøet i vores land. Det er syv procent flere end i 2014, hvor tallet var 68 procent.

- Forklaringen skal findes i skandalerne om landbrugspakker, gyllegate, nye havbrug, kvotekonger og den massive afregulering af miljøbeskyttelsen i øvrigt, der er fundet sted de senere år. Det står klart, at vores egne politikere i uhørt omfang er villige til at sælge ud af vores fælles værdier og det kan vi borgere godt se, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Generelt er tilliden til EU's miljøbeskyttelse dog høj og i gennemsnit er 80 procent af EU borgerne enige eller tilbøjelige til at være enige i, at EU lovgivning er nødvendig for at beskytte miljøet.

Frygt for klimaforandringer topper

Danskerne angiver ligesom de øvrige EU borgere, at klimaforandringer er det største grønne problem. Men hele 70 procent af danskerne synes klimaforandringer er det største problem, mens gennemsnittet i EU er på 51 procent. Alle EU-borgerne vægter derefter generelt problemer med luftforurening højt. 40 procent af EU borgerne vurderer affaldsmængder som et stort miljøproblem, men her er danskerne uenige. Med 42 procent synes de i stedet at forurening af vandløb, søer og grundvand er mere bekymrende. Her er EU gennemsnittet på 36 procent.

- Når vi for kort tid siden kunne høre en miljøminister kalde vandløb for forhadte, så giver det selvfølgelig genlyd i befolkningen. Vi har således gennemskuet, at regeringen vil gå langt for at tilgodese sit bagland – et bagland, der lever af vores fælles natur og miljøressourcer, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Landbrugets forurening bekymrer

34 procent af danskerne svarer ligesom gennemsnittet i EU, at landbrugets forurening med sprøjtegifte, kunstgødning mm og jordforringelser er et vigtigt miljøspørgsmål.

- Bekymringen er med god grund. Vi ser dramatiske fald i antallet af blandt andet insekter og fugle og særligt her i EU’s mest intensive landbrugsland, er der voldsomt behov for at give naturen plads og sammenhæng. Det kan ske ved fx at tage ådale og lavbundsjorder ud af landbrugsdriften og i øvrigt få udviklet det grønne danmarkskort, der skal binde naturen i Danmark sammen, siger Ella Maria Bisschop-Larsen. Læs mere her