Morten forvandler muddergrøfter til rindende vandløb
Ørreder, insekter og klart, rindende vand. Det er resultatet af naturentusiast Morten Ringives frivillige arbejde for flere sønderjyske vandløb. Nu skal forskere se nærmere på metoden.Plask, siger det, da nettet rammer vandet. Morten Ringive pirker en smule på bunden af vandløbet, trækker nettet op og tømmer indholdet ud i en tom bøtte.
- Næh, se nu her, siger han og smiler. Både vårfluelarver og ferskvandstanglopper er at finde i dagens fangst. Nogle dage er der også døgnfluelarver. Det er nye beboere i det lille vandløb ned til Augustenborg Fjord.
Morten Ringive står med gummistøvlerne solidt plantet på bredden og inspicerer udviklingen. Han lader hånden glide gennem vegetationen på bredden.
Natur og Miljø
Artiklen blev først bragt i vores medlemsmagasin Natur og Miljø.
Vil du modtage magasinet direkte i din postkasse og samtidig støtte en god sag?
Her er begyndt at vokse mjødurt, dagpragtstjerne, kørvel og korsblomst. Han jager hånden ned i vandet og langt ind under selve brinken, hvor han finder et hulrum.
- Underskårne brinker er bare guld for fiskene, de giver fantastiske muligheder for skjul.
Morten Ringive er til daglig butikschef i Fleggaard, men derudover har han et projekt: Han vil reformere den måde, vi tænker vandløb på. Og han er startet på sin hjemegn Als.
Sammen med nogle lystfiskerkolleger i vandplejeforeningen ANA gav han sig for små 20 år siden til at studere og eksperimentere i mindre vandløb.
I 2007 fik gruppen mulighed for at ’adoptere’ vandløbet Humbæk. En fire kilometer lang, sandet kanal, der gav alle grå hår i hovedet, fordi den ikke tog imod vandet fra drænene på landmændenes marker.
Her var bare en helt anonym grøft på en mark i det åbne land: ”Kanaliseret vandløb med svag vandstrøm og sandet bund. Ikke ørredvand”, lød den lunkne beskrivelse af Humbæk fra DTU fra 1996.
Læs også: Andreas Mogensen: "Fra rummet ses det tydeligt - der er ingen planet B"
Morten Ringive tog fat på sit eksperiment. Han gravede moseplanter op og plantede træer langs vandløbet, og da DTU kom på besøg i 2019, fik piben en helt anden lyd.
De gav nu Humbækvandløbet topkarakterer, og Morten Ringive og hans kompagnoner fandt hele 69 ørred-gydebanker.
Vandløbet risler nu af sted i den lille skov af elletræer, som Morten Ringive har plantet.
I starten var formålet at forbedre forholdene i selve vandløbet, men det har også kastet ekstra bonus af sig:
- Træerne står der, og der er en varieret brinkflora. Vandløbene bliver på den måde ’grønne korridorer’, hvor dyr, fugle og insekter kan færdes i landskabet. Og det er der brug for nu, hvor så mange læbælter fældes, forklarer han.
Men hvorfor stod det så skidt til i Humbæk i første omgang? På Miljøministeriets hjemmeside kan man læse, at man gennem de seneste 200 år har rettet hele 90 pct. af alle danske vandløb ud i forbindelse med afvandingsprojekter, så man bedre kunne dyrke lavbundsarealer.
- Man har rettet vandløbene ud og lavet strenge regulativer for, hvordan hvert vandløb skulle se ud. Det betyder, at man rydder vegetationen omkring vandløbene, der så ligger åbne i solen og derfor gror til i moseplanter. Moseplanterne fanger sand, og det hæver bunden i vandløbet, der bliver fladt, bredt og mudret uden flow. Så kan drænrørene fra markerne ikke komme af med deres vand, og derfor renser man hvert år vandløbene op med store maskiner. Det giver en røvdårlig naturkvalitet, forklarer Morten Ringive.
I det lille vandløb på Als er det let at se, der er sket noget. Man står på en flad, bred ’bund’, der er over to meter i bredden. Før fyldte vandet det hele ud. Da der er tale om et lille vandløb med en lille mængde vand i, kan man næsten forestille sig, hvor stille det må have stået. I dag strømmer vandet derimod lystigt af sted i en smallere rende i bunden af det hele. Det er dét, der er nøglen, fortæller Morten Ringive og remser kort principperne for sin metode op:
- Jeg rykker moseplanterne op med rode, og så kommer der den her smallere rende frem, hvor vandet kan strømme. Når vandet strømmer, skyller det partikler væk, mudderet forsvinder, og helt naturligt kommer der sten frem.
Morten Ringive planter også træer strategisk langs vandløbet. Han ’læser’ vandløbet, som han siger.
Læs også: 16 skønne kyster og strande i Danmark
- Træerne styrer vandløbet i små bitte slyngninger, der hjælper på flowet, og så skygger de. Det betyder, at der ikke vokser moseplanter op igen, som kan holde på partiklerne og danne den store, brede mudderbund, som vi er nødt til at rense op.
Efterhånden som træerne vokser op og skygger, vil vandløbet tl sidst være vedligeholdelsesfrit, ifølge Humbækmetodens idémand.
- Det er en metode, der vil være velegnet særligt til de små vandløb, der naturligt har været skovvandløb, og som i dag har så store problemer, fortæller Morten Ringive, der de senere år har udbredt metoden i flere af Sønderborg Kommunes vandløb.
Det er nemlig ikke bare Humbækvandløbet, der har haft problemer.
- Vi har 60.000 kilometer vandløb i Danmark, heraf 30.000 naturlige, og rigtig mange lever ikke op til miljømålene, fortæller seniorforsker på Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet Annette Baattrup-Pedersen, der arbejder med de biologiske forhold i vandløb og på vandløbsnære arealer.
- De danske vandløb skal lede vandet væk fra markerne. Men de skal også leve op til kravene om at være i god økologisk tilstand, og det er et problem, man har arbejdet med siden 80’erne, fortæller hun.
Læs også: Theis Midé Erichsen: - Vores børn må ikke gå glip af den fantastiske verden under overfladen
I 1982 fik vi vandløbsloven, hvor det netop blev et krav, at man skulle tage hensyn til natur og miljø.
Det var tydeligt, at både de mange udretninger og udledning af spildevand, grødeskæring og anden menneskelig påvirkning havde forringet den biologiske kvalitet i vandløbene. Det skriver Miljøministeriet.
Rygterne om Humbækmetoden har bredt sig, andre kommuner kommer på studieture, og Morten Ringive er en travl foredragsholder. Favrskov Kommune lægger testvandløb til, og i samarbejde med Aarhus Universitet og andre skal metoden nu afprøves, og effekterne dokumenteres.
- Vi ser rigtig gode perspektiver i det her. Vi vil indsamle data og se på, hvad det betyder for fisk, smådyr og vandinsekter. Vi skal også undersøge, hvad metoden gør for alger og vandplanter. Når de stive moseplanter fjernes, kommer der så blødere vandplanter som f.eks. vandstjerne, som vi gerne vil have? Vi skal undersøge hele pakken, fortæller Torben Ankjærø, der er biolog og har arbejdet med vandløb i over ti år. I dag er han i Favrskov Kommune.
På Aarhus Universitet er det Mikkel Boel, biolog og akademisk medarbejder ved DCE, der skal stå for forskningen.
- Meget tyder på, at Mortens metoder skaber vandløb, der er gode for fisk og insekter. Han har gjort et kæmpe frivilligt arbejde og en masse erfaringer. Det vil jeg rigtig gerne være med til at kvalificere via forskning, det fortjener helt klart et øjekast, siger han.
Forskningsarbejdet begyndte i 2022 og vil vare fire-fem år.
Artiklen er skrevet af Kamilla Husted Bendtsen 
og bragt i medlemsmagasinet Natur og Miljø i juni 2023.
