Foto fra vildtkamera fra den 27. september 2017, der viser en af Ulfborg-koblets hvalpe.

Fra 1. november har Danmark fået en officiel overvågning af de ulve, der i de senere år har bevæget sig over grænsen fra Tyskland.

Det er Naturhistorisk Museum i Aarhus og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, som netop har vundet kontrakten med Miljøstyrelsen om at udføre systematisk overvågning af ulve i Danmark. Og det inviterer befolkningen til at hjælpe.

- Vi kan ikke være alle steder på én gang, så oplever du spor efter en mulig ulv – ulvehyl, døde dyr, spor, afføring eller lignende - så skynd dig at dokumentere det med mobiltelefonen. Hvis du tager et billede af afføring, så læg en genstand med kendte mål ved siden af, så størrelsen kan bekræftes af forskerne, opfordrer projektleder Kent Olsen fra Naturhistorisk Museum i Aarhus i en pressemeddelelse.

Lad være at gå på ulvejagt

Eventuelle billeder eller beretninger kan sendes via www.ulveatlas.dk, hvor flere observationer allerede er tilgængelige.

Selvom forskerne opfordrer til at være opmærksom på ulve og spor efter ulve, skal man undgå at lave storstilede eftersøgninger og risikere at bevæge sig ind på andres ejendomme. Det påpeger Bo Håkansson, der er biolog og rådgiver om artsforvaltning i Danmarks Naturfredningsforening.

alt
Bo Håkansson
Seniorrådgiver naturpolitik og artsforvaltning
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 22 27 51 57

- Det er rigtig dejligt, at vi endelig har fået en systematiseret og samlet overvågning af ulvebestanden, så det er mindre op til tilfældighederne, hvad der bliver rapporteret. Men som helt almindelig dansker og bruger af naturen skal man se det som en bonus at falde over ulvespor. Det vil typisk være tilfældigt, at man finder ekskrementer eller kadavere fra krondyr eller rådyr. Man skal selvsagt også huske at respektere privat ejendom og bestemmelserne om adgang til skove og det åbne land.

Forskerne skal holde styr på hver enkelt ulvs DNA

Opgaven for forskerne består i at lave og vedligeholde et DNA-register over hver eneste ulv i Danmark, baseret på det enkelte individs DNA-profil. På den måde skal overvågningen blive så nøjagtig som muligt, og danne grundlag for, hvordan den fremtidige ulvebestand skal forvaltes.

- Selv om der i dag er opsat vildtkameraer, og en række frivillige indsamler oplysninger og indsender prøver med mulige DNA-spor, er der stadig brug for yderligere frivillige kræfter for at indsamle langt mere information om ulvenes udbredelse, fortæller Kent Olsen.

Danskerne er ikke bange for ulven

Bølgerne om ulve i Danmark er gået højt henover sommeren, siden det kom frem, at der er konstateret ynglende ulve i Danmark.

Det har fået flere politikere til at kræve, at der skal være videre rammer for at skyde ulve, end der allerede er lovgivningen i dag.

Men frygten på Christiansborg og i mediedækningen af ulvene er ikke det, der kendetegner den brede befolknings holdning til ulve, viser en undersøgelse, som Danmarks Naturfredningsforening har fået lavet hos Gallup.

Her svarer 69 procent, at de er ”helt trygge” eller ”overvejende trygge” ved, at der er ulve i Danmark igen.