Hver sjette år indsamler EU data fra medlemslandende på, hvordan de lever op til EU naturbeskyttelsesdirektiver. Det er den største kortlægning af naturens tilstand i Europa med bidrag fra over 220.000 mennesker på tværs af EU.

Rapporten konkluderer, at det på trods af medlemsstaternes forpligtelse til at bremse naturens tilbagegang, fortsat går tilbage på de fleste parametre.

Siden sidste rapport er antallet af fuglearter i ugunstig bevaringsstatus øget. 81 procent af naturtyperne er i moderat eller stærk ugunstig bevaringsstatus - en fortsat tilbagegang i forhold til sidste periode.

Medlemslandene har fejlet i at realisere EU's hidtidige biodiversitetsstrategi.

EU's naturindsats har fejlet

Hos Aarhus Universitet, som har udarbejdet det danske bidrag til rapporten, forklarer seniorforsker Rasmus Ejrnæs, at rapporten sætter en tyk streg under, at EU's bestræbelser på at bremse naturens tilbagegang har fejlet.

- Formålet med EU's naturbeskyttelsesdirektiver har jo netop været at sikre en reel fremgang for naturen. Nu har vi haft direktivet i 28 år og overvåget og rapporteret fra naturen i snart 20 år. Og vi har ikke kunne se nogen fremgang. Tværtimod er der en fortsat tilbagegang for biodiversiteten, siger han.

Når man sammenligner medlemsstaterne stikker Danmark negativt ud på stort set samtlige parametre.

Og det er der en årsag til, forklarer seniorforsker Rasmus Ejrnæs:

- Danmark er et intensivt udnyttet landbrugsland. Vi har ikke bjerge, klipper og store sammenhængende vådområder. Det eneste naturaktiv vi reelt har i Danmark er den lange, men smalle kyststrækning, siger han og fortsætter:

- Når den danske natur er i så dårlig tilstand, er det fordi vi ikke har sikret noget grundlag for, at der findes de nødvendige levesteder for mere sårbare dyre- og plantearter. Vi har ikke grundlag for en artsdiversitet i Danmark - fordi vi insisterer på at udnytte hver en kvadratmeter af landet til menneskelig hensyn og produktion. Vi ligger, som vi har redt.

Læs mere om truede arter i Danmark

Skriv under for mere vild natur i Danmark

  • Naturen er presset som aldrig før og mere end 1.800 arter af dyr og planter er i fare for at uddø i Danmark.
  • Men vi kan redde mange arter ved at skabe plads til mere vild natur.
  • Skriv under på kampagnen Naturnok? og vær med til at presse regeringen i de aktuelle finanslovsforhandlinger. Det tager under et minut at afgive og bekræfte din underskrift.

Ifølge Rasmus Ejrnæs er Danmark er ikke det eneste land i verden som har problemer med at afsætte plads til naturen. Også andre lande har udfordringer med at skovbrug, intensiv kødproduktion eller kystsikring trænger sig ind på de beskyttede områder.

- Men Danmark er i særklasse alligevel, fordi vi slet ikke har nogle strengt beskyttede naturområder - ja vi har faktisk ingen dansk lovgivning for sådan nogle områder. Det er en af de væsentligste grunde til at Danmark præsterer ringere på naturbeskyttelse end nabolande som Tyskland og Sverige.

Danmarks Naturfredningsforening: Politikerne må komme i gang

Hos Danmarks Naturfredningsforenings præsident, Maria Reumert Gjerding, understreger rapporten behovet for, at det politiske flertal kommer i gang med at realisere deres valgløfter om mere vild natur.

- Rapporten viser jo ganske tydeligt, at naturkrisen bliver dybere og dybere, og at Danmark i særdeleshed halter voldsomt efter. Det er svært ikke at blive pinlig berørt over, at et så rigt land som Danmark er europæisk bundskraber, når det handler om naturbeskyttelse, siger hun og fortsætter:

- Rapporten konkluderer, at truslen mod naturen handler om flere ting fra forurening til intensiv skov- og landbrugsdrift.

Men ifølge Danmarks Naturfredningsforening er den vigtigste løsning på naturkrisen at reservere et større areal til den vilde natur:

- Hvis vi ikke helhjertet disponerer mere plads til den vilde natur, får vi aldrig vendt naturens krise. Og det første vigtige skridt er, at regeringen og de tre støttepartier leverer på valgkampens naturløfter om mere urørt skov og 15 vilde naturnationalparker, siger hun.

Støttepartier og Venstre kræver flere midler til urørt skov og naturparker

I de igangværende finanslovsforhandlinger er regeringen blevet mødt af hård kritik for at skyde forhandlingerne om natur- og biodiversitetspakke til 2021, og at de samtidig har afsat for få midler til naturen. Det har fået de tre støttepartier og Venstre til at kræve, at igangsætter forhandlinger og hæver beløbet til at realisere valgløfterne om 75.000 hektar urørt skov, og 15 vilde naturnationalparker.

Forhandlinger som netop nu foregår mellem regeringen og dens støttepartier.

Læs også: Danmark dumper 17 ud af 19 internationale naturmål

Om rapporten: State of nature in the EU

  • Rapporten er resultatet af indrapporteringen fra de europæiske medlemsstater i peroden 2013-2018 og den største kortlægning af naturens tilstand i EU.
  • Kun lidt under halvdelen af de registrerede fuglearter er i en god bevaringsstatus, imens 39 procent af fuglearterne er i moderat eller stærk ugunstig bevaringsstatus. En forværring på syv procentpoint.
  • Kun 15 procent af naturtyperne har en god bevaringsstatus, imens 81 procent er moderat eller stærk ugunstig bevaringsstatus. Det er i særdeleshed de kvælstoffølsomme naturtyper, som overdrev og højmoser der er i tilbagegang.
  • Danmark ligger sammen med Belgien suverænt i bund, hvor 95 procent af naturtyperne er i en dårlig bevaringsstatus.
  • For de overvågede arter lige fra større pattedyr over fisk til padder og planter ser det endnu værre ud. Her er 63 procent af arterne i moderat eller stærk ugunstig tilstand. Også i denne ligger Danmark i bunden, når man måler på andelen af artsvurderinger i gunstig bevaringsstatus.
  • Rapporten konkluderer, at medlemsstaterne har fejlet i forhold til at nå målene i EU's biodiversitetsstrategi for 2020, og kommer samtidig med en række nye anbefalinger til medlemsstaterne med ophæng i kommissionens nye biodiversitetsstrategi for 2030. Det indeholder bl.a. et mål om at reservere 10 procent af EU's samlede areal til strengt beskyttede naturområder, øge andelen af økologi til 25 procent, reducere brugen af sprøjtegifte med 50 procent, og en udvidelse af de beskyttede områder til at dække 30 procent af EU's areal både på land og vand i 2030.