Selvom der har været mange flotte ord og skåltaler om at styrke den danske naturindsats, så kniber det i den grad med konkrete resultater. Det viser en ny analyse af, hvordan det gik med den danske opfyldelse af FNs naturmål fra 2010, der skulle være nået i år 2020.

Det er WWF Verdensnaturfonden og Danmarks Naturfredningsforening, der står bag analysen.

De internationale naturmål handler om, hvordan man grundlæggende får vendt tilbagegangen i biodiversitet. Der er bl.a. specifikke mål om at beskytte truede arter, stoppe ødelæggelsen af sårbar natur, skabe et bæredygtigt landbrug, genoprette ødelagte naturområder og afsætte den tilstrækkelige finansiering til naturformål.

Læs også: Sådan arbejder DN for bedre biodiversitet

Men den danske indsats for at opfylde målene dumper med et brag. Blot ét ud af de 20 mål er opfyldt. Og det på trods af, at alle målene blev aftalt og underskrevet for ti år siden.

- Vores analyse viser desværre, at den danske naturindsats har fejlet markant i forhold til de internationale mål om at vende tilbagegangen for naturen, som vi har forpligtiget os til. Det er et svigt, som skiftende regeringer har ansvaret for, og som i sidste ende har katastrofale følger for den danske natur og biodiversitet. Rapportens konklusioner understreger, at der er brug for, at det nuværende flertal leverer på de grønne løfter fra valgkampen, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Flere mål i tilbagegang

Det eneste internationale naturmål, der er opfyldt i Danmark, er mål 16 om adgang til genetiske ressourcer. Og mål nummer ni om indsats mod invasive arter er på vej mod opfyldelse.

Ellers er der ikke mange lyspunkter. For resten af målene er Danmark langt fra i mål, og for syv af målene er der direkte tilbageskridt.

Det gælder blandt andet mål fire om bæredygtig produktion og mål 11 om naturbeskyttelse.

- Vi mister arter, levesteder forsvinder, og økosystemerne bliver mere og mere skrøbelige. Det er nu politikerne skal tone grønt flag og gøre en indsats for naturen. Biodiversitetspakken skal forhandles snarest, og det er blandt andet helt oplagt, at den indeholder en ny biodiversitetslov, siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

Lavere end FN's gennemsnit

Fristen for naturmålene var oprindelig 2010, men da hverken Danmark eller andre lande var i nærheden af målet dengang, blev det besluttet at forlænge målene til 2020.

Men ti år ekstra har ikke rykket nævneværdigt på den danske indsats:

- Den danske naturindsats har sådan set stået på standby i lang tid, i hvert fald hvis man måler på den overordnede tilstand af naturen. Vi skal virkelig til at tale om en gevaldig opprioritering af naturen på den kommende og de mange efterfølgende finanslovsforhandlinger, så vi får store, sammenhængende naturområder, urørte skove, urørt hav og et uafhængigt biodiversitetsråd, der kan sikre, at Danmarks nationale og internationale indsatser for bedre biodiversitet følger forskningen og skaber resultater, siger Bo Øksnebjerg.

Læs om arter, vi er ved at miste

I alt 196 lande er tiltrådt FN's Biodiversitetskonvention og naturmålene for 2020. Og det er ikke bare Danmark, men en række andre lande, der har massive problemer med at opfylde målene.

FN laver selv en rapport om målopfyldelsen globalt, der netop er offentliggjort, og her er der en smule mere fremgang at spore, om end rapporten konkluderer, at ingen af målene nås samlet set.

Seks ud af 20 mål er ifølge FN's egen analyse delvist indfriet, men det ser stadig skidt ud, og rapporten konkluderer at ”hastigheden hvormed vi mister biodiversitet har ikke været hurtigere i menneskets historie og presfaktorerne intensiveres fortsat”.

Fakta om biodiversitetsmålene

  • 17 mål af 19 vurderede Aichi-mål kommer Danmark ikke i mål med inden udgangen af 2020. Det er alle mål, der vedrører beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af arter, levesteder og økosystemer.
  • Et mål vurderes som på vej mod opfyldelse (mål ni om indsats mod invasive arter).
  • Et mål vurderes som opfyldt (mål 16 om tiltrædelse af Nagoya-Protokollen om adgang til genetiske ressourcer).
  • Siden forrige biodiversitetsbarometer fra 2017, er der efter vores vurdering sket fremskridt på 2 ud af de vurderede 19 Aichi-mål
  • Siden forrige biodiversitetsbarometer fra 2017, er der efter Danmarks Naturfredningsforenings og WWF's vurdering sket direkte tilbageskridt for syv ud af de 19 vurderede Aichi-mål.
  • Siden forrige biodiversitetsbarometer fra 2017, er der efter samme vurdering ikke sket forbedring for ti ud af de 19 vurderede Aichi-mål.
  • Et mål er ikke vurderet på grund af manglende relevans i Danmark (mål 18 om oprindelige folks viden).

Vurderingerne af de 20 Aichi-biodiversitetsmål er foretaget af natur- og miljøeksperter ved Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdensnaturfonden.

Vurderingerne er sket på baggrund af de retningslinjer, som FN har udviklet til bedømmelse af de 20 Aichi-mål og de dertilhørende delmål. Retningslinjerne fremgår af guiden ’Quick Guides to the Aichi Biodiversity Targets’.

De største udfordringer for den danske biodiversitet

Biodiversiteten er i frit fald, det gælder det meste af verden, og Danmark er ingen undtagelse. De primære årsager og udfordringer for biodiversiteten i Danmark er iflg. danske biodiversitetsforskere mangel på plads. Blot 0,5-1% af Danmarks landareal og 0,02% af havarealet er 100 procent dedikeret til natur.

Derudover er naturområderne for ensartede og mangler sammenhæng. Naturområderne påvirkes også negativt af dræning og afvanding, og der mangler generelt store nøglearter som elge, vildheste og kvæg, der kan skabe varieret og vild natur.

Naturen påvirkes desuden negativt af udledning af miljøfremmede stoffer, f.eks. plast og gift, og især af næringsstofbelastning.

Se hvordan du med få skrid kan hjælpe biodiversiteten i din have