Pludselig er der ikke så stille i den dybe skov. Kæmpe maskiner ruller gennem hektarvis af høje, gamle nåletræer, der et efter et bliver fældet og styrter mod jorden. Efterfølgende bliver der sat ild til skovbunden, og flammerne breder sig.

Det ser voldsomt ud, men der er en mening med det hele. For når grene, kviste og kvas brændes af, bliver der fjernet næringsstoffer fra skovbunden, og en ny og spændende flora med forskellige planter og blomster spirer frem.

Hvor der før var mørk nåleskov, er der nu en eng fyldt med sommerfugle og insekter. På engen græsser vilde heste og kvæg. De spiser løs af græs, buske og planter, så engen ikke gror til, og kokasser og hestepærer skaber levesteder for et mylder af insekter.

Scenen udspiller sig i filminstruktør Phie Ambos nye film, ’Organiseret vildskab’. Gennem fire år har hun fulgt, hvordan et kæmpe område af Hammer Bakker, nord for Aalborg, er blevet udlagt til vild natur.

Organiseret vildskab

Dokumentarfilmen 'Organiseret vildskab' er instrueret af Phie Ambo og handler om den proces, som både mennesker og dyr skal deltage i for at redde stumperne af den danske natur.

For hvordan gør man noget vildt, der har været tæmmet så længe?

Mit udgangspunkt var at lave en smuk transformationsproces, hvor man kan se, hvad der sker, når naturen pibler frem. Man kan blive så mismodig af alle de rapporter, der slår fast, hvor skidt det står til med biodiversiteten i verden og især i Danmark. Jeg ønskede derfor at følge den styrke, der er i naturen, når man giver den plads,” fortæller Phie Ambo.

Hendes nyeste film vil i løbet af efteråret vil blive vist ved en række særarrangementer i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og senere på TV 2.

Phie Ambo har adskillige prisvindende dokumentarfilm bag sig. I sin seneste film ’70/30’ fulgte hun i hælene på både unge klimaaktivister og politikere gennem folketingsvalget i 2019 og frem til præsentationen af klimaloven.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen

Klima, natur og bæredygtighed er centrale emner for Phie Ambo, både i hendes film og privat. Hun voksede op med fri adgang til en stor, tilgroet æbleplantage, der for hende virkede uendelig. Her blev hendes kærlighed til naturen sået og er ikke aftaget siden, selv om hun som voksen altid har boet i København.

”Det er egentlig i byen, jeg lægger mest mærke til, hvor naturen pibler frem, hvis den får lov. Jeg har lavet en film, ’Genopdagelsen,’ på en byggegrund på Amager, der bare stod og ventede på at blive bebygget, og i mellemtiden var blevet til noget, der mindede om min barndoms tilgroede æbleplantage,” fortæller hun.

"Her blev 47 børn fra Den Grønne Friskole sluppet fri i ti uger, og alt undervisning foregik udendørs. Det var rigtig spændende at se, hvad det gjorde ved både trivsel og opfindsomhed at være så tæt på vind og vejr mange timer dagligt. Selv kan jeg mærke, hvordan jeg ved at være i naturen vænner mig til min egen forgængelighed, fordi jeg ser, hvordan det hele spirer frem om foråret og visner hen om vinteren. Det er en god reminder, der kalder på ydmyghed.”

Alle vil naturen – men på hver sin måde

Den ydmyghed tog Phie Ambo med sig til Hammer Bakker, men undervejs i projektet opstod der pludselig et ekstra spor, som hun ikke kunne se bort fra. Et konfliktpunkt, som hun selv udtrykker det.

Flere lokale borgere begyndte at stille spørgsmål til genopretningsprojektet. Stemmerne stod meget skarpt over for hinanden, og på de sociale medier blussede debatten voldsomt op.

Phie Ambo ringede til flere af de bekymrede borgere, nysgerrig på at høre, hvad de var nervøse for. Flere af kritikpunkterne kunne hun godt forstå. For eksempel hvorfor man fælder dele af en produktionsskov i en tid, hvor vi skal bruge træ til grønne byggerier. Eller usikkerheden ved, at man sætter store dyr ud i den natur, man er vant til at gå i med sin hund.

”Diskussionerne blev rødglødende, og det gik op for mig, at jeg var nødt til at tage modstanden alvorligt. Jeg blev nysgerrig på, hvor gruset i maskineriet var. For alle vil gerne naturen, også kritikerne af projektet, så alle vil det samme – men på forskellige måder,” siger Phie Ambo.

Filmen viser, hvordan parterne nærmer sig hinanden. Borgerne kommer til Aalborg Kommune med deres bekymringer, kommunen lytter og finder de kompromisser og løsninger, der skal til.

Flere borgere var blandt andet bekymrede for, om de vilde heste kunne overleve vinteren. Men så tog Helle og Niels, dem der havde tilsyn med hestene, lidt hø under armen og fodrede dem i to ugers tid, og så var kritikerne pludselig ikke nervøse længere.

”Der var dyrlægebesøg, der var stadigvæk tilsynspligt og dyrevelfærdsloven var ikke trådt ud af kraft. Det var det bedste argument over for dem, der var nervøse for hestene,” siger Phie Ambo.

Ifølge hende er det grundlæggende menneskeligt, at forandringen er svær. Skal man lykkes med forandringen, bliver man nødt til at komme med små skub, gode argumenter og dialog, mener hun.

"Men nogen skal gå forrest og sige, at vi skal det her, og langsomt kan man så massere en forandring ind”

Nordjyllands panda er tilbage

Projektet i Hammer Bakker ligger i tråd med de 15 naturnationalparker, der skal etableres i hele landet.

Visionen er, at naturen skal have mere plads og lov til at udvikle sig på sine egne præmisser. Store græssende dyr skal være med til at skabe en spændende natur med mange nye levesteder for dyr og planter. Der skal være flere enge, overdrev og hedeområder frem for tæt, mørk skov.

Alt sammen for at give den danske natur den håndsrækning, som den har så hårdt brug for. Den ene rapport efter den anden har nemlig slået fast, at naturen har det historisk dårligt, og at arter uddør med en hast, vi ikke har set siden dinosaurerne uddøde.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen

BLÅ BOG

  • Phie Ambo er dokumentarist og uddannet instruktør fra Den Danske Filmskole i 2003.
  • Hun er født i 1973 og vokset op i Snekkersten.
  • Phie Ambo står bag dokumentarfilm som eksempelvis: ’Family’ (2001), ’Mechanical love’ (2007), ’Så meget godt i vente’ (2014), ’Genopdagelsen’ (2019), ’70/30-demokratiets kapløb med klimakrisen’ (2021).
  • Phie Ambo har vundet flere prestigefyldte priser, heriblandt en Robert og Sten Baadsgaard Prisen.

Og efter at have fulgt genopretningen af Hammer Bakker sidder Phie Ambo tilbage med en følelse af, at vi mennesker skal lære naturen at kende igen. Den vilde natur, hvor vi kun er små prikker i et stort landskab.

”Vi har været så lidt i naturen, at vi skal lære at se den på en ny måde. Vi skal have pudset brillerne, så vi kan se, at der findes alt muligt fantastisk i den danske natur, som ikke gør et stort nummer ud af sig selv, men som har brugt tusinder af år på at tilpasse sig en særlig plante og et bestemt træ.”

Foto: Ida Guldbæk Arentsen

Phie Ambo kalder på en større ydmyghed og forståelse af, at vi mennesker er nødt til at afgive noget territorium, så naturen kan udfolde sig.

Én ting er projekter som Hammer Bakker og naturnationalparkerne. Men noget andet er, hvad folk selv kan gøre i egne små villahaver.

"Vi har alle mulighed for at gøre noget positivt for at fremme naturen. Jeg har selv en lille have, som jeg har en masse hjemmehørende planter i, og de insekter, der er tilpasset dem, er også begyndt at komme i haven. Der sætter min mand og jeg os hver morgen og mærker, hvor dejligt det er at dele haven med andre,” siger hun.

Hun fremhæver sommerfuglen brun pletvinge, som kaldes for Nordjyllands panda. Før genopretningsprojektet var der kun meget få tilbage i Hammer Bakker, men bestanden er steget på grund af det konkrete projekt.

"Den slags eksempler skal vi have flere af. Vi skal sikre, at nogle af de her rødlistede arter ikke uddør. Der er en hel verden omkring os, som er ligeværdig med os mennesker. Det skal vi være ærbødige overfor,” siger Phie Ambo.

Hammer Bakker som positivt eksempel

I Phie Ambos film ser vi de første skridt til mere vild natur i Danmark. Små, men vigtige skridt. Naturgenopretning kræver tålmodighed, det endelige resultat ligger et stykke ude i horisonten, men det, at projekterne er sat i gang, er et afgørende skridt, mener hun.

Hun håber, at hendes film kan være med til at inspirere andre.

”Der har været konflikter undervejs, men ingen er kommet til skade. Filmen viser, hvad der sker, når vi lytter til hinanden. Så kan vi afbøje og forhindre mange konfrontationer, og det kan ofte få en proces til at glide.”

 Artiklen er skrevet af Michael Müller og er også publiceret i vores medlemsblad Natur & Miljø, der udkommer 15. november.

Plakat fra 'Organiseret vildskab'

Der er blevet lavet en plakat til dokumentaren 'Organiseret vildskab'.

Den kan du købe på vores webshop her.