Nu er der gode nyheder til den miljøbevidste forbruger og havmiljøet. Et nyt statsligt mærke ved navn NaturSkånsom er nu en realitet. Mærket skal være danskernes garanti for, at fisk er fanget med redskaber, der tager hensyn til havnaturen.

Idéen om mærket er godt otte år gammel, så i dag er kulminationen på mange års målrettet arbejde.

- Jeg er meget stolt af, at det endelig er lykkedes, siger Søren Jacobsen der er formand for foreningen Skånsomt Kystfiskeri, hvis medlemmer kun fisker med redskaber som garn, pilk og langline.

- Mærket handler om at få fokus på havmiljøet, som mange steder er udfordret. Øresund er et godt eksempel på, at man godt kan høste af naturen og stadig passe på den. Øresund er nemlig det sted i Europa, hvor man har den mest mangfoldige havnatur og en høj biodiversitet. Det mener eksperterne i både Danmark og Sverige skyldes, at der kun må anvendes skånsomt fiskeri og der ikke er blevet bundtrawlet siden 1933.

Lige nu lægger regeringen planer for de danske farvande. Du kan hjælpe naturen i havet ved at skrive under på, at 30 procent af de danske farvande skal beskyttes.

Mere skånsomt for havet

  • Det nye fiskemærke NaturSkånsomt bliver kun givet til fisk, der er fanget kystnært med skånsomme redskaber, der ikke skader havmiljøet.
  • Det er din garanti som forbruger for, at din middagsfisk ikke tilhører en truet gruppe af fisk eller er fanget med metoder, der skader havmiljøet.

Hos Danmarks Naturfredningsforening er der også stor ros til det nye fiskemærke:

- Det er godt nyt, at forbrugerne endelig får et mærke, der kan hjælpe dem med at finde vej til bæredygtige fisk. Vi er meget glade for mærket, fordi det både tager hensyn til fiskebestanden, men også til de metoder, der bliver brugt til at fange fiskene. Skånsomt fiskeri påvirker havmiljøet langt mindre end fiskeri med bundslæbende redskaber, siger Cathrine Pedersen Schirmer, havpolitisk seniorrådgiver fra Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere om bundtrawl

Forskellen på Naturskånsom og MSC?

NaturSkånsom er ikke det første fiskemærke i Danmark. Det internationale mærke MSC kom til verden i 1997 og garanterer bl.a., at en given fisk ikke er overfisket, dvs. hevet i land, selv om bestanden af den pågældende fiskeart er lav eller ligefrem truet.

Den garanti ligger der også i NaturSkånsom - og i en sådan grad, at fiskerne kun kan sætte mærket på bestemte fiskearter.

Eksempelvis vil du ikke kunne få ål mærket med NaturSkånsom, fordi det er en truet art. Torsk kan på samme vis først først komme på listen, når eksperter har vurderet, om der stadig vil være torsk nok i et givet havområde til at føre bestanden videre, hvis der bliver fisket efter den skæggede rovfisk.

Foto: Skipper Photography

Søren Jacobsen er formand for foreningen Skånsomt Kystfiskeri og har fisket i over 22 år. Hans kamp for de nye fiskemærke startede for otte år siden.

Trawling er bandlyst fra nyt fiskemærke

NaturSkånsom går imidlertid skridtet videre i sin garanti end MSC.

For mens en fisk fanget med bundtrawl godt kan være certificeret bæredygtig ifølge MSC-standarder, er det absolut no-go, hvis en fisker vil sælge sin fisk som NaturSkånsom.

Det giver ifølge seniorforsker på Institut for Bioscience, marin biodiversitet på Aarhus Universitet, Jørgen L. S. Hansen, rigtig god mening, for fiskeri med bundtrawl er videnskabeligt bevist som værende en af de store trusler for havnaturen.

- Bundtrawl har en effekt på fiskens levested, altså havbunden. Og det, der er særlig kritisk, er, at det går ud over alt, hvad der er på havbunden- ikke kun bestanden af en bestemt art. Det kan rykke ved hele fødekæden, siger Jørgen L. S. Hansen of tilføjer:

- Der er stor variation fra sted til sted, men som tommelfingerregel vil jeg sige, at trawler man et sted en gang imellem, har man reduceret biodiversiteten til det halve, og trawler man det samme sted gentagne gange år efter år, er vi måske nede på 25 procent af biodiversiteten på havbunden. Derudover kan trawlskader på havbunden være langvarige eller ligefrem uoprettelige - det tager årtier eller århundreder at genskabe den mest sårbare havnatur, siger Jørgen L. S. Hansen.

Han ser en fordel i den ny mærkningsordning, fordi det sætter fokus på havmiljøet.

- Det er de langt de færreste af os, der har et billede af, hvordan havbunden ser ud. Hvis folk kunne tage en undersøisk gåtur, ville man have et helt andet forhold til den natur, fisken lever i, siger han.

Foto: Skipper Photography

Fisk efter sæson

En af de kommende aftagere af fisk, der er mærket med NaturSkånsom, er Marienlyst Hotel i Helsingør.

- Jeg går i forvejen efter fisk, der er fanget bæredygtigt og skånsomt, så jeg er meget glad for den her ordning, siger Nanna Maria Hansen, der er køkkenchef på Marienlyst Strandhotel.

- Jeg ville helst bruge lokalt fangede fisk, så de ikke skal fragtes så langt, men der er kun én fisker i byen her, så jeg håber, at det her mærke også kan være med til at øge udbuddet.

Køkkenchefen beslutter som regel køkkenets menuer tre måneder i forvejen og lægger i den proces også vægt på fisk, der er i sæson for at minimere belastningen på miljøet.

- Vi serverer for eksempel ikke krabber uden for krabbesæsonen. Og vi fryser ikke noget ned, siger Nanna Maria Hansen.

Fisk med en god historie

Men hvordan smager en naturskånsomt fangede fisk så?

Formand for foreningen Skånsomt Kystfiskeri, Søren Jacobsen, mener, at man som fiskespiser ikke nødvendigvis får en fisk, der har en bedre smag, fordi den ikke er hentet op fra havbunden med trawl, men fanget skånsomt, men:

- Man får en fisk med en god historie, og den vil ofte være friskere på grund af den korte fangstrejse, når den er fanget kystnært, siger han.

Seniorforsker på Institut for Bioscience Jørgen L. S. Hansen supplerer:

- Jeg vil forvente, at hvis man lavede det eksperiment, at alle gik over til fiskeri med passive redskaber, vil man som forbruger få mulighed for at smage mange flere forskellige lokale fisk. Havet ville måske også samlet set producere flere bundfisk, fordi havbunden vil have det bedre og bidrage med mere føde til fiskene, siger han.

Det eksperiment er dog ikke ambitionen bag den nye mærkningsordning. Der vil ifølge Søren Jacobsen også altid være et behov for fiskeri på dybt vand, hvor de kystnære fartøjer ikke kan komme ud.

- Danmark skal også have havgående fartøjer, vi skal have mangfoldigt fiskeri. Men havet er blevet forsømt, fordi man ikke kan se, hvad der foregår dernede, så vi har brug for at kigge på, om der er nogle områder, hvor man kan gøre det anderledes end i dag, vi har brug for mere skånsomt fiskeri i nogle af de danske farvande, siger Søren Jacobsen.

Skriv under og hjælp naturen i havet

Ved at skrive under på at beskytte havet er du med til at presse på i de aktuelle politiske forhandlinger om havet.

I tråd med EU og FN arbejder Danmarks Naturfredningsforening for at få beskyttet 30 procent af de danske farvande mod aktiviteter, der skader naturen i havet.

Flere forskellige fiskemærker

  • I de danske supermarkeder kan du støde på flere forskellige fiskemærker på eksempelvis dåsetun, ørred og laks.
  • MSC, der står for Marine Stewardship Counsel, garanterer, at fiskebestanden ikke er overfisket og tager altså hensyn til om en given fiskeart er truet. Dog er fiskeri med bundslæbende redskaber tilladt.
  • Doplhin-Safe har fokus på, at fiskeri af tun ikke går ud over delfiner. Men du er ikke garanteret, at tunen er bæredygtig og ikke kommer fra et truet art af tun.
  • ASC, der står for Aquaculture Stewardship Counsel, er en global mærkningsordning, der gives til opdrættede fisk. Der er altså ikke tale om frie, vildtlevende fisk, men der er fokus på, at fiskene sikres mere plads end ved almindelige konventionelle brug, og der er fokus på at undgå stressede og syge fisk.
  • Økologiske fisk som eksempelvis økologisk laks kan du også finde i de danske kølediske. Fisk mærket med Ø-mærket kan ikke være andet end opdrættede fisk, da det er umuligt at kontrollere uden de sikre omgivelser. I Danmark opdrættes bl.a. ørreder økologisk.
alt
Cathrine Pedersen Schirmer
Chefrådgiver hav- og fiskeripolitik