Ny rapport: 5 ting du skal vide om naturen i Danmark
Eksperter giver deres bud på, hvordan vi får mere og bedre natur i Danmark. For vi har faktisk endnu mindre god dansk natur, end vi gik og troede.
Hvordan stopper vi biodiversitetskrisen? Og hvordan sikrer vi mere og bedre natur i Danmark?
Det er nogle af de store spørgsmål, som Biodiversitetsrådet forsøger at svare på. Rådet består af uafhængige eksperter, og deres opgave er at rådgive regeringen og folketinget.
Biodiversitetsrådet er netop udkommet med deres årsrapport.
Og i denne artikel har vi samlet fem vigtige pointer fra rapporten, som du bør tage med dig:
1. Vi har endnu mindre beskyttet natur, end vi troede
Danmark har forsvindende lidt beskyttet natur – og kvaliteten er elendig. Tidligere har Biodiversitetsrådet opgjort, at 2,3 procent af naturen på land og 2,3 procent af naturen i havet var reelt beskyttet. Men nu viser det sig, at selv det småtteri var lige i overkanten. Kun 1,6 procent af vores landnatur er reelt beskyttet, og det samme gælder 1,9 procent af havnaturen.
Rådet konkluderer endda, at de få procent beskyttet natur ikke engang er beskyttet godt nok til at leve op til de internationale mål for ’strengt beskyttet natur’. Rådet skriver dog, at områderne potentielt kan komme i betragtning til det.
- Vi skal stoppe tabet af biodiversitet, og det kan kun ske ved, at vi giver meget mere plads til naturen her i landet og sikrer reel beskyttelse. Det er glædeligt, at nødvendigheden nu også slås utvetydigt fast af regeringens eget råd, der samtidig konkluderer, at vi skal lade naturen råde i de områder, vi udpeger som beskyttede, siger Maria Reumert Gjerding, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
2. Ingen vindmøller i beskyttet natur
Flere politikere - herunder regeringen - ønsker at sætte vindmøller op i den smule beskyttet natur, vi har i Danmark. Men det er helt forkert, mener Biodiversitetsrådet. De skriver i rapporten, at beskyttet natur skal friholdes for vindmøller og andre fysiske anlæg.
- Det skal regeringen lytte til. For vi løser ikke klimakrisen ved at gøre biodiversitetskrisen endnu dybere. Den politiske opgave er at løse begge, slår Maria Reumert Gjerding fast.
Læs også: Laver man grøn energi, bør man også tage hensyn til naturen ifølge forsker
3. Vi har plads til 30 procent beskyttet natur
Verdens lande skal sikre, at 30 procent af områderne – både på land og i havet – består af beskyttet natur senest i 2030. Det er målet for den ’Globale Rammeaftale for Biodiversitet’ og EU´s Biodiversitetsstrategi, som Danmark har tilsluttet sig.
Alle lande skal bidrage til at nå det fælles overordnede mål, men den tidligere S-regering mente ikke, at der var plads til 30 procent beskyttet natur i Danmark. Det maner Biodiversitetsrådet dog i jorden, når de skriver:
- Biodiversitetsrådet ser ikke nogen stærke biodiversitetsmæssige eller samfundsmæssige argumenter for, at Danmark påtager sig mindre ambitiøse mål end andre lande og foreslår derfor, at Danmark som udgangspunkt påtager sig mål, der mindst svarer til de fælles mål.
4. Sådan får vi mere - og bedre beskyttet - natur
Biodiversitetsrådet peger i rapporten på en række konkrete indsatser, der skal sikre mere og bedre beskyttet natur i Danmark. To af de vigtigste er allerede i gang. Men rådet efterlyser handling, så de gode tanker kan blive til virkelighed.
Naturnationalparker skal give mere plads til vild natur på større, sammenhængende områder. De har været på tegnebrættet siden 2020, men ingen af dem er endnu åbnet.
Derudover efterlyser rådet en biodiversitetslov, der skal sikre, at Danmark når sine mål for beskyttet natur – ligesom klimaloven gør ift. CO2-udledning. Regeringen har lovet en biodiversitetslov i sit regeringsgrundlag, men heller ikke det er blevet til virkelighed endnu.
Læs mere: Sådan får vi meget mere natur i Danmark ifølge forskere
5. Stop bundtrawl og iltsvind
Endelig peger Biodiversitetsrådet på, at vi skal være bedre til at beskytte den natur, vi har.
Rådet anbefaler, at man forbyder fiskeri med bundtrawl og andre bundslæbende redskaber i beskyttet havnatur. Og at de store mængder kvælstof, der fører til massivt iltsvind og fiskedød i vores fjorde, skal nedbringes.
Begge dele fører Danmarks Naturfredningsforening kampagner for. Hvis du endnu ikke har skrevet under, kan du stadig nå det:
- Vores fjorde dør på grund af kvælstof, og selv her i november er der blodrøde tal for iltsvind. Naturen i Danmark er så forarmet, at vi også skal sætte ind med naturgenopretning. For vi er dybt afhængige af robuste økosystemer, der også vil bidrage til at løse klimakrisen, siger Maria Reumert Gjerding.
