Ny rapport: Udbredt iltsvind i fjordene
Danske farvande er igen i år ramt af voldsomme iltsvind. DN kalder det en hasteopgave at gøre fjordene robuste over for klimaforandringer og iltsvind.
En ny rapport fra Det Nationale Center for Miljø og Energi viser, at også i sommeren 2018 blev landets mange fjorde og en del øvrige farvande ramt af kraftige iltsvind. Det særlige i 2018 er, at iltsvindene allerede i juli var endnu kraftigere end de foregående år, og allerede i juni kunne Miljøstyrelsen oplyse om massivt iltsvind i Limfjorden og i det sydlige Lillebælt.
Svovlbrinte, døde fisk og bunddyr
Rapporten konstaterer også, at der er observeret frigivelse af den giftige svovlbrinte fra havbunden og døde bunddyr og fisk. Det er kombinationen af et usædvanlig varmt og stille sommervejr og godt med næringsstoffer, der giver iltsvind:
- Det er ikke muligt at styre sol og vind. Det, vi kan, er at skrue på op for den politiske beslutningsvilje til at få reduceret udledningen af især kvælstof, så vi fremad sikrer biodiversiteten i det marine miljø, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Læs mere: Massiv fiskedød: Vi skal passe bedre på vandmiljøet
Omlægning af landbrugsjorder
Fra at udlede ca. 60.000 tons kvælstof årligt til vandmiljøet skal mængden reduceres til ca. 42.000 tons årligt. Det kan blandt andet ske ved at omlægge landbrugsjorder langs især vandløb og fjorde, noget der nu er stigende politisk interesse for.
- Det er et af de bedste greb politikerne kan gøre brug af fordi, borgerne får rigtigt meget igen for deres investering. Udover at få beskyttet den marine natur, vil et udtag af jorder også skabe sammenhæng i naturen, tilbageholde vandet længst muligt, og jorderne vil binde CO2, siger Maria Reumert Gjerding.
Samtidig er det rigtig mange steder arealer, der i er dyrkningsusikre, og som vi derfor også bør hjælpe landbruget til at kunne omlægge.
Robuste fjorde mod klimaforandringer
Det er en hasteopgave at få gjort havmiljøet mere robust overfor klima-udsvingene, mener Danmarks Naturfredningsforening. Normalt er august, september og oktober de måneder, hvor iltssvindet typisk er værst.
Normalt er forudsætningen for iltsvind varme somre med svag vind, men også sommeren 2017, der var relativ kold og blæsende, gav omfattende iltsvind. Desto hyppigere og mere omfattende iltsvindene bliver, desto længere tid går der, før økosystemet og biodiversiteten genoprettes, og områdets fisk og havdyr igen kan komme tilbage til deres oprindelige levesteder.
- Vi er blevet langt mere opmærksomme på, at biodiversiteten på land skal beskyttes, men vi overser let livet i havet. Med de klimaforandringer, vi oplever, er det afgørende, at vi sørger for at også havnaturen er robust og ikke som nu, hvor den flere steder i kystvandene ikke når at komme sig fra et iltsvind til et andet, siger Maria Reumert Gjerding.
Iltsvindsrapport juli/august 2018:
- I løbet af juli og august udviklede iltsvindet sig hurtigt og blev meget markant.
- Der blev flere steder registreret iltfrie forhold ved bunden, belægninger af svovlbakterier (liglagen), frigivelse af svovlbrinte og døde bunddyr og fisk.
- De hårdest ramte områder var Limfjorden, Mariager Fjord, Haderslev Fjord, det sydlige Lillebælt og tilstødende områder samt Det Sydfynske Øhav.
- Den kraftige blæst 10. august forbedrede iltforholdene i de lavvandede områder, men vindhændelsen var for kortvarig til at forbedre iltforholdene i områder med større vanddybder. Det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande svarede til niveauet i samme periode sidste år.
Fakta om iltsvind
- Iltsvind i de danske farvande forudsætter, at der er godt med kvælstof og fosfor tilstede, som giver næring til alger, der vokser i løbet af forår og sommer.
- Når algerne dør, falder de til bunds og nedbrydes under forbrug af ilt. Det betyder, at vandet ved bunden gradvist tømmes for ilt. Er det stille vejr får bundvandet ikke ny ilt ved omrøring og er det meget varmt sker iltforbruget hurtigere.
- Denne negative spiral kan kun knækkes ved, hvis udledningen af kvælstof bliver bragt ned.
