Der er sket meget siden marts, hvor Bjarne Hansen blev ansat som administrator for Skovsgaard - Danmarks Naturfonds økologiske gods på Langeland:

- Vi har fået en masse dyr ind. Vi har fået 50 islandske heste i pasning, 120 kvier og 182 lam. Så har jeg også fået startet et fem-marks sædskifte. Jeg har jo skrevet bøger om sædskifte, så nu skal jeg bevise, at det ikke bare er varm luft, men at jeg faktisk også kan håndværket, siger han.

Alle dyrene skal bruges til naturpleje, og kvierne og lammene skal også bruges til kødproduktion.Udover de mange dyr så har Bjarne Hansen fået 383 forskellige æbletræer, som han vil plante ud på grunden. Med æbletræerne vil han skabe en levende genbank.

Udvidelsen stopper ikke der. Bjarne Hansen mener nemlig, at Skovsgaard har et kæmpe potentiale, som han vil udnytte.

Driften på Skovsgaard skal udvides endnu mere

Det er ikke nok for Bjarne Hansen med tre slags dyr på det økologiske gods.

- Jeg vil gerne have tre mobile hønsehuse, hvor der er plads til 200 høns i hver. Mobile hønsehuse er en slags skurvogne, som man flytter rundt ude på marken. De skal flyttes hver uge, så hønsene kommer på frisk græs hele tiden. Og så mangler vi også lige grisene. De skal komme, når vi engang når så langt, jeg håber, at det al-lerede kan blive næste år. Jeg vil gerne have omkring 1000 slagtesvin, siger han.

Udover dyreproduktion vil Bjarne Hansen gerne dyrke grønsager. Det er dog vigtigt for ham, at teste hvorvidt lerjorden kan holde til det. Derfor er planen at bruge de næste par år på at teste jorden, for eksempel ved at plante rødbeder på et lille stykke jord for at se om det giver det ønskede udbytte.

Den gamle historie på Skovsgaard skal videreføres

Skovsgaard var i sin tid selvforsynende. Idéen om selvforsyning, mener Bjarne Hansen, ligger i tråd med samfundsudviklingen, hvor vi blandt andet er mere bevidste om, hvad vi putter i munden. Det vil han arbejde videre med:

- Vi skal sådan set bare stå på skulderne af historien, og så skal vi lige glemme 50- 70 år, hvor vi er blevet kemikaliseret. På Skovsgaard bespiste de jo mange mennesker, og det vil sige, at der er en fantastisk historie og viden i det system, som vi kan bruge i formidling og til Skovsgaards fremtidige produktionshistorie. Vi skal vende tilbage til reden, og så selvfølgelig tilpasse den nutiden, siger han.

Hans drøm er, at Skovsgaard bliver et dynamisk økologisk landbrug, der hele tiden er med på beatet.

Danmarks Naturfond

  • Fondens formål er at købe jord og yde støtte til fredninger for at bevare landskabelige og kulturhistoriske værdier.
  • Fonden ejer pt. 15 naturområder i Danmark.
  • Bjarne Hansen er administrator for alle områder.
  • Skovsgaard Gods er et af de steder, som fonden har ansvaret for. Godset blev foræret til fonden i 1979.

Har landbrug i blodet

Bjarne Hansen har landbrugsliv i blodet.

Han er født og opvokset på en bondegård i Dianalund på Sjælland.

- Jeg tilhører den sidste generation, der stod op og malkede køer om morgenen, inden vi tog i skole. Så jeg har haft dyr, siden jeg blev født, fortæller han.

Derfor var det også helt naturligt, at han overtog gården efter sine forældre.

En økologisk spire voksede

Der gik dog ikke længe, før han solgte gården til det, dengang største økologiske landbrug i Danmark, Kammergave.

Da han lærte Kammergave at kende, blomstrede der en lille økologisk spire frem i Bjarne Hansen hjerte. En spire, som siden hen er blomstret i fuldt flor.

- I 1984 startede jeg sammen med fire til seks andre en økologisk mælkeproduktion, og det var vi faktisk nogle af de første, der gjorde. Siden er den økologiske mælkeproduktion vokset enormt meget i Danmark. Dengang tænkte vi, at hvis den økologiske mælk kunne opnå at få en halv procent af det samlede mælkesalg, så ville vi simpelthen åbne champagneflasken, siger han.

Champagneflasken er for længst blevet åbnet og drukket, og som 30-årig besluttede Bjarne Hansen sig for at tage en uddannelse. Han begyndte derfor på landbrugstekniker-uddannelsen.

Så muligheder trods hån

På uddannelsen var Bjarne Hansen ikke den eneste, der interesserede sig for økologi.

- Da jeg læste til landbrugstekniker, mødte jeg mange skabsøkologer. Jeg tror, at vi var en fem-seks stykker på hvert hold dengang, som var interesseret i økologien. Der var mange lærere, som sidenhen er sprunget ud som meget professionelle økologer, fortæller han.

Til trods for interessen var økologi ikke alment accepteret blandt elever, lærere og censorer på skolen.

- Jeg skrev hovedopgave om studeproduktion i økologisk landbrug. Jeg kan huske censorerne dengang, de grinede så meget, at de næsten ikke kunne holde sig til bordet. Det levede man med dengang som økolog, at folk ikke tog det alvorligt, men det er de jo så kommet til, siger han.

De hånlige kommentarer slog ham ikke ud

- Det krævede ikke de store evner at se, at økologien havde en fremtid. Det er i samme boldgade som internettet - det var der også nogle, der grinede af, siger Bjarne Hansen i et eftertænksomt, men bestemt toneleje.

Efter sin uddannelse blev han økologisk konsulent for landmænd i Danmark. Han praler af, at han fået omvendt over 100 landmænd, men alligevel tror han ikke på, at alt landbrug i Danmark skal være økologisk. I hvert fald ikke lige med det samme:

- Jeg tænker, at der skal ske en stille og rolig udvikling, hvor vi får løst de problematikker hen af vejen. Jeg håber, at vi om 30,40 eller 50 år har lagt det hele om. En hurtigere omlægning er vi simpelthen ikke gearet til, siger han.

Han vil starte med Skovsgaard Gods, som han har store planer for.