OECD nedsabler Danmarks naturindsats
Den danske indsats for natur og drikkevand møder hård kritik i ny rapport fra OECD. Kritikken bakkes op af DN, der vil have mere natur og bedre beskyttelse af drikkevandet på finansloven.Danmark står fortsat over for en række alvorlige natur- og miljøudfordringer. Det slår OECD fast i en ny rapport, der er blevet offentliggjort i dag.
Rapporten vurderer den danske miljøpolitik fra 2005 og frem, og fremhæver her en række udfordringer for Danmarks natur og drikkevand.
En af hovedkonklusionerne i rapporten er, at den danske natur er under alvorligt pres og fortsætter tilbagegang fra et i forvejen kritisk niveau. Rapporten slår desuden fast, at der ikke har været tilstrækkelige initiativer til at begrænse mængden af sprøjtegifte, som ender i grundvandet.
Hos Danmarks Naturfredningsforening ser man med stor alvor på den nye rapport. Ifølge foreningens præsident, Maria Reumert Gjerding, bekræfter rapporten, at den danske natur- og miljøindsats har haltet efter på flere punkter.
- Rapport på rapport viser, at vi står over for nogle enorme udfordringer i forhold til vores natur. Den nye rapport understreger tydeligt, at Danmarks natur har været forsømt i årtier, og at vi i Danmark har problemer med at sikre en tilstrækkelig beskyttelse af vores drikkevand, siger hun.
Læs også: To ud af tre grundvandsprøver er forurenet med sprøjtegift
Behov for mere natur
Det er tredje gang, at OECD evaluerer Danmarks miljøpolitik. Første gang var tilbage i 1999, og også dengang blev der peget på manglende mål og strategier for biodiversiteten.
Dengang nedsatte den daværende regering det såkaldte Wilhjelm-udvalg, som kom med anbefalinger til en handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse – en handlingsplan der trods gode intentioner aldrig blev gennemført.
Den nye rapport understreger, at en af Danmarks største naturudfordringer er mangel på sammenhængende beskyttede naturområder.
Når det kommer til beskyttede natura 2000-arealer er Danmark i forvejen europæisk bundskraber, hvor kun 8 pct. af Danmarks landareal er udlagt til natur. Det er 10 procentpoint under EU-gennemsnittet.
I rapporten peger OECD på, at Danmark straks bør opstille mål og delmål for naturen.
DN efterlyser politisk handling nu
I Danmarks Naturfredningsforening efterlyser man politisk handling. Maria Reumert Gjerding understreger vigtigheden af, at indsatsen for den danske natur kommer i gang hurtigst muligt.
- Vi står på kanten en naturkatastrofe. Den gode nyhed er, at vi ved, hvad der skal til for at stoppe naturens tilbagegang i Danmark. Naturen skal have plads, og vi har brug for mere vild natur. Men der skal handles nu, hvis udviklingen skal vendes, siger hun og fortsætter:
- Vi har et politisk flertal, som sidder på det grønneste mandat nogensinde, og som har lovet markante tiltag for at bremse biodiversitetskrisen. Rapporten understreger, hvor vigtigt det er, at politikerne allerede nu kommer i gang med at genoprette naturen, siger præsidenten og opfordrer partierne til at bruge finansloven til at sikre naturen mere plads og øge beskyttelsen af drikkevandet.
Læs mere: DN vil have biodiversitetslov og 30 procent natur i 2030
Om rapporten
- OECD udgiver rapporten Environmental Policy Review (EPR) med 8-10 års mellemrum, hvor medlemslandenes miljøpolitikker bliver vurderet og evalueret.
- Rapporten indeholder en gennemgang af styrker og svagheder ved de enkelte landenes miljøpolitik og fremsætter en række policyanbefalinger.
Rapporten konkluderer blandt andet:
- at biodiversitet er under pres, habitater er dårligt bevaret, og biodiversiteten på land lider under mangel på godt forbundne beskyttede områder.
- at der mangler tilstrækkelig forebyggelse af pesticider i grundvandet.
- at mange vandområder er i dårlig økologisk forfatning, og at der ses lav kvalitet i kystfarvandene.
OECD anbefaler blandt andet:
- at Danmark opdaterer biodiversitetsstrategien og sætter delmål for beskyttede områder.
- at Danmark udvikler en strategi for sammenhængende naturområder, der er målrettet truede arter i tæt partnerskab med civilsamfundet og kommuner.
- at der gives tilstrækkelig offentlig støtte til at opnå målet for biodiversitetsskove på både statsejet og privat jord.
- at effektiviteten af den frivillige regulering af landbrugets anvendelse af pesticider omkring drikkevandsboringer bliver forbedret.
- at tørvejord og anden lavbundsjord tages ud af drift for at fremme naturen og vandmiljøet.
