Overblik: Skånsomt eller skadeligt- sådan fanger vi fisk

Der findes mange forskellige fiskeredskaber, og de påvirker havnaturen forskelligt.

De såkaldt bundslæbende aktive redskaber har generelt en stor negativ påvirkning på havbunden og naturen her, mens de stillestående eller passive fiskeredskaber regnes for langt mere skånsomme.

Få et overblik over udvalgte redskaber, der bruges i de danske farvande.

Du kan se den fulde illustration i Natur og Miljø (november 2023).

Bundtrawl

Et stort net helt op til 200 meter bredt udspændt af to jernskovle slæbes af trawlfartøj langs havbunden for at fange de fisk og skaldyr, der lever tæt på eller nedgravet i havbunden.

Oftest bundtrawles meget store arealer af havbund i timevis og med stor bifangst af fisk og bunddyr, der dør i trawlet.

Er langt det mest brugte fiskeredskab i dansk hav.

Bomtrawl

En variation af det bundslæbende trawl kaldes bomtrawl. Mellem trawlåbningens underside og havbunden indsættes et vægtbelastet ’bundgear’, som sikrer, at trawlet har tæt bundkontakt.

Når der fiskes efter fladfisk, indsættes typisk ekstra bundgear i form af en kædemåtte eller en række tunge kæder, som skræmmer fiskene op.

Bomtrawl påvirker havbund og natur endnu mere end bundtrawl.

Muslingeskraber

En jernramme med en netpose skraber gennem havbunden for at rive muslinger fri fra blandt andet de muslingebanker, hvor de lever fastgroet til havbund og hinanden.

En muslingeskraber påvirker ikke så meget havnatur som bund- og bomtrawl, men har størst indvirkning på den havnatur, som jernskraberen rammer og fysisk fjerner meget af.

Muslingeskraberen anvendes i Danmark til at fange blåmuslinger primært til eksport.

Snurrevod

Fra en fast ankerbøje sejler en snurrevodskutter rundt i en cirkel med et net. Tilbage ved ankerbøjen trækkes nettet tilbage til kutteren med de fisk, der er blevet fanget i netposen.

Snurrevod regnes for et bundslæbende redskab med mindre bundkontakt og konsekvenser for havnaturen end bundtrawl, bomtrawl og muslingeskrab.

Pelagisk trawl

Et stort net trækkes med minimal bundkontakt gennem vandet for at fange fisk, der lever i den såkaldte vandsøjle væk fra havbunden.

Der fiskes oftest efter stimefisk som sild og makrel og efter de mindre fisk tobis og brisling, der i Danmark kaldes industrieller skidtfisk og primært bruges til dyrefoder.

Garnfiskeri

Et langt net med en ankerbøje i hver ende sættes, så det danner en væg og fanger de fisk, der kommer forbi, svømmer ind i garnet og vikler sig fast. Kaldes også nedgarn og findes som flydegarn, der fanger fisk i vandsøjlen, og som bundnært nedgarn.

Regnes som skånsomt med minimal bundkontakt og bifangst. Der kan dog opstå bifangst af fugle og marsvin.

Bundgarn

Et kystnært fiskeri med stationære net spændt ud mellem træpæle (bundgarnspæle) banket ned i havbunden.

Fiskene narres til at svømme langs ét net sat vinkelret på kysten og ind i en fiskegård forsynet med bund og konstrueret, så de ikke kan finde ud igen.

Et skånsomt fiskeri, der især fanger makrel, hornfisk og andre fisk, der bevæger sig oppe i vandet.

Tejne

En fælde, ofte konstrueret som en kasse af net, hvor jomfruhummer, sort hummer, taskekrabber eller konksnegle med madding lokkes ind gennem en tragtformet åbning, der er svær at finde ud ad igen.

Tejner lægges i stort antal som perler på en snor langs havbunden og er et skånsomt fiskeredskab, der påvirker havbund minimalt, og hvor bifangst af sårbare arter og undermålere kan genudsættes levende.