Politikere aflyser det store kystudsalg
Danmarks Naturfredningsforening er glade for, at politikerne i ny aftale om planlov har lyttet til befolkningen og delvist droppet planer om store lempelser i den nuværende beskyttelse af kystnatur.Her til morgen landede regeringen sammen med Dansk Folkeparti, De Konservative og Socialdemokraterne et forlig om fremtiden for Danmarks kyster og planloven.
Danmarks Naturfredningsforening er glade for resultatet, der ligger relativt langt fra de vidtgående lempelser af strandbeskyttelsen og planloven, som Venstre oprindeligt lagde op til.
- Politikerne har tilsyneladende lyttet til befolkningen. Der er kommet en bevidsthed om, at kysterne er noget af Danmarks vildeste natur, som generationer før os har værnet om. Det er ikke noget, man bare skal sælge ud af for at opnå en kortsigtet økonomisk gevinst, siger Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen, og fortsætter:
Opråb har givet genlyd
- Resultatet, tror jeg, skyldes ikke mindst den store opbakning, der har været fra befolkningen til at friholde kysterne for byggeri.
Aftalen betyder blandt andet, at strandbeskyttelseslinjen på 300 meter bevares, og at den kystnærhedszone på 3 kilometer, der beskytter kystlandskabet når kommunerne planlægger, opretholdes. Samtidigt sættes planerne om flere store forsøgsprojekter ved kysterne på en foreløbig pause.
- Jeg er sikker på, at de mere end 140.000 danskere der har skrevet under på vores kampagne for frie kyster, og de mere end 30.000 danskere der tændte bål på stranden en råkold dag i januar, har gjort et indtryk på politikerne på Christiansborg. Derfor vil jeg gerne sige stort tak, til alle der bakkede op. Det har været fantastisk at opleve, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Grimme knaster
Selvom aftalen på en række områder er bedre, end hvad der lå på tegnebrættet, så er der stadig nogle alvorlige forringelser af den nuværende beskyttelse.
Lempelser af planloven betyder, at det fremover vil være muligt at opføre bygninger på op til 500 m2 uden tilladelse i landzoner. Samtidig forsvinder borgernes mulighed for at klage over visse landzonetilladelser, høringsfrister forsvinder eller forkortes og klagegebyret sættes op.
- Det er en klar forringelse af de nuværende regler, og det er vi naturligvis kede af. Man fratager samtidig borgerne nogle muligheder for at klage over afgørelser, som de har i dag, og det opfatter vi som et demokratisk underskud, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Selvom kystnærhedszonen bevares i aftalen, så vil kommunerne kunne udpege såkaldte udviklingsområder, hvor reglerne lempes.
Object reference not set to an instance of an object.
Fakta om planloven
- Regeringen har indgået en planlovsaftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
- Aftalen betyder, at beskyttelsen af kystnatur bliver lempet i forhold til de nuværende regler, men aftalen er ikke nær så vidtgående, som det oprindelige udspil fra regeringen.
- Venstre ville i udgangspunktet ophæve dele af den strandbeskyttelseslinje på 300 meter, der idag beskytter de danske kyster mod byggeri. Dette er ikke med i aftalen.
- Desuden fastholdes Grønt Danmarkskort, som giver kommunerne bedre mulighed for at planlægge sammenhængende naturområder.
- Aftalen har dog en række grimme knaster og uklare dispensationsregler, som Danmarks Naturfredningsforening gerne havde været foruden.
- Desuden fjernes eller forringes borgenes ret til at blive hørt ved kommunale afgørelser. Det er et demokratisk underskud.
Kattelem for kystbyggeri
- Det er reelt en kattelem i forhold til kystnærhedszonen, siger Ella Maria Bisschop-Larsen og fortsætter:
- Man åbner samtidig op for at sløjfe 5000 uaktuelle sommerhusgrunde, men giver mulighed for at udlægge 6000 nye sommerhuse, og denne gang med mulighed for at placere dem langs kysten frem for bag eksisterende sommerhusbebyggelser som tidligere. Det er en grim knast i aftalen, som vi gerne havde været foruden.
Aftalen betyder, at der i højere grad kan opføres ting på egen grund indenfor strandbeskyttelseslinjen, som der i dag gives dispensation til, men samlet set er der tale om en noget ukonkret aftaletekst, og Danmarks Naturfredningsforening vil derfor følge det kommende arbejde med lovforslag og Folketingsbehandlinger nøje.
- Der er nogle uklarheder i aftalen, hvor vi ikke rigtig kan se, hvor stor en dør der reelt er åbnet for at kommuner og erhverv kan lave anlæg på strandende, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Partier står vagt om kulturarven
Både landbrugspakken og naturpakken blev indgået med de smallest mulige flertal bestående alene af blå blok. Denne gang er det lykkedes at lave en lidt bredere aftale hen over midten i Folketinget.
- Vi er glade for, at både Konservative og Socialdemokraterne har gjort en stor indsats i forhandlingerne for at de frie og fælles kyster kan være et gode, som vi kan give videre til de næste generationer. Også Radikale Venstre, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Alternativet, der står uden for aftalen, har protesteret mod liberalisering af planloven og udsalget af kyster, natur og landskaber. Vores kultur- og naturarv er ikke noget, der skal sættes til salg til højstbydende, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Aftalen betyder samtidig, at det grønne Danmarkskort, som regeringen ønskede et opgør med, stadig er en realitet. Formålet er, at kortet skal fungere som et overordnet redskab for kommunerne til at planlægge sammenhængende naturarealer i Danmark, så naturen får bedre mulighed for at udvikle sig.
- Grønt Danmarkskort er et vigtigt instrument til at sætte nogle rammer for, hvor naturen må være, og hvor meget natur der skal være. Større sammenhængende naturnetværk vil give naturen bedre mulighed for at sprede sig og samtidig være med til at sikre en større mangfoldighed af arter, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
