Politikerne fordobler kystbyernes størrelse
Danmarks kystlandskaber risikerer at tabe, når Erhvervsstyrelsen med ny vejledning vil fjerne en stor del af deres beskyttelse.
Fremover skal de mange danskere, der bor tæt ved kysten, måske kigge langt efter havudsigt eller natur.
I hvert fald har Erhvervsstyrelsen, som hører under erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), netop sendt en vejledning i høring, der skal gøre det muligt for de danske kommuner at udvide byer i kystnærhedszonen i hidtil uset omfang.
Kystnærhedszonen er den zone, der fra strandkanten og tre kilometer fra kysten pålægger kommuner at tage særlig hensyn til kystlandskaberne, når der for eksempel planlægges for ny by.
- Vi frygter, at det vil skabe konflikter derude, hvis de særlige hensyn, som kommunerne tidligere har været nødt til at tage til kystlandskaberne, falder bort, siger Nina Larsen Saarnak, leder af lokale sager i Danmarks Naturfredningsforening.
Konkret vil regeringen åbne op for, at der kan dispenseres fra kystnærhedszonens beskyttelse ved at udpege såkaldte udviklingsområder til ny by eller områder med lempede byggeregler uden for byerne.
Langt fra politiske intentioner
Mulighederne for at dispensere er fastlagt i den nye vejledning fra Erhvervsstyrelsen, og den går ifølge Nina Larsen Saarnak meget langt i forhold til de politiske intentioner om at beskytte kysterne mod planlægning for byggeri, der lige så godt kunne placeres uden for kystlandskaberne.
- Fra flere politiske sider har der været lagt vægt på, at man ønskede at bevare kystnærhedszonen, da man indgik aftalen om en ny planlov. Nu får man i stedet en afvikling af store dele af kystnærhedszonen over relativt kort tid. Det kommer ærligt talt bag på mig, hvis politikerne bakker op om denne vejleding, siger Nina Larsen Saarnak.
Den politiske aftale om planloven blev indgået mellem den tidligere Venstre-regering og Liberal Alliance, Konservative, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.
Byggepres størst ved kysten
Den nye vejledning lægger op til, at kommuner ved kysterne kan søge om at udvikle byen i så store områder, at den eksisterende by bliver mere end dobbelt så stor, eller søge om mere lempede regler for byggeri på landet nær kysterne.
- Det her betyder reelt, at de mange danskere, der bor ud til kysten, og måske nyder godt at en flot udsigt til vand og natur, vil få en meget større chance for at miste den, fordi beskyttelsen af kystlandskabet simpelthen bortfalder i store områder. Og vi ved fra tidligere undersøgelser, at byggepresset ved kysterne procentvist er langt større, end det er inde midt i landet. Derfor er der altså tale om en helt reel trussel, som måske er skjult her i en teknisk vejledning, men som kan få vidtrækkende negative konsekvenser for kysternes åbne landskaber. Derfor håber vi på, at politikerne bag aftalen vil se nærmere på det og få rettet tingene til, mens det stadig kan nås, siger Nina Larsen Saarnak.
Der lægges op til at kommunerne allerede i slutningen af i år kan søge om at udlægge udviklingsområder. De kan herefter søge igen allerede i 2019 og derefter igen hvert fjerde år, i forbindelse med de nye kommuneplaner.
Den ændrede planlov, der åbner op for udpegning af de såkaldte udviklingsområder er endnu ikke vedtaget i Folketinget. Andenbehandling er fastsat til 30 maj i år.
Læs Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til den nye vejledning her.
Fakta om kystnærhedszonen:
- Kystnærhedszonen dækker som udgangspunkt kyststrækningen fra strandkanten og ca. 3 km ind i landet.
- Den pålægger kommunerne at tage særlige hensyn til natur- og kystlandskaber i deres planlægning.
- Formålet med kystnærhedszonen er, at de åbne kyststrækninger bevarer deres karakter og fortsat kan udgøre landskabelige helheder med væsentlige natur- og landskabstræk.
- De første 300 meter fra vandet er dog i forvejen beskyttet af den såkaldte strandbeskyttelseslinje.
kilde: Miljøministeriet
