Regering åbner kattelem for kystbyggeri

I foråret landede en politisk aftale om planloven og fremtiden Danmarks kyster, der lå relativt langt fra de vidtgående lempelser af strandbeskyttelsen og planloven, som Venstre oprindelig havde lagt op til.

Nu er regeringen så klar med lovændringerne bag, og her har embedsmændene været lige lovlig kreative, mener Danmarks Naturfredningsforening, der netop har indsendt høringssvar til lovudkastet til modernisering af planloven og ændring af naturbeskyttelsesloven.

- Vi er overraskede over, at man er gået så langt i forhold til den politiske aftale. Her lagde man blandt andet vægt på, at den såkaldte kystnærhedszone, der beskytter landskabet fra vandkanten og 3000 meter ind i landet blev bevaret, men den beskyttelseszone vælger man nu med dette lovudkast alligevel reelt at fjerne, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen.

Kystnærhedszonen pålægger kommunerne at tage særlige hensyn til landskabet, når man planlægger her, men lovudkastet lægger op til, at der kan udpeges såkaldte udviklingsområder hver fjerde år.

- Når det gælder naturbeskyttelse, så efterlader det her lovudkast landskabet som en hullet ost. Samtidig har man valgt at skrive 15 nye forsøgsordninger for kystbyggeri ind i loven, og det er reelt en kattelem for kystbyggeri man åbner her, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Hun håber derfor, at regeringen og Dansk Folkeparti, De Konservative og Socialdemokraterne der stod bag aftalen, vil sætte sig sammen og se på, om de nuværende lovudkast stemmer overnes med intentionerne i aftalen.

Uklar strandbeskyttelse

Også når det gælder strandbeskyttelseslinjen er der en række uklarheder i det nye lovudkast, som betyder, at man i mange tilfælde vil kunne få en dispensation til at bygge ved kysten, uden at der behøver være en årsag til dispensationen.

-Selvfølgelig skal der være en proportionalitet i lovgivningen, så borgere ikke havner i absurde situationer, hvor man nærmest ligger i krig med staten for at få lov til at opføre et højbed eller plante et æbletræ. Men nu taler vi altså om, at der gives carte blance til at opføre store bygninger uden at loven overhovedet lægger op til en overvejelse om, hvordan man samtidig tager hensyn til kystnaturen, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Et skævere Danmark

Danmarks Naturfredningsforening frygter samtidig, at den omfattende liberalisering af planloven kan blive et tab for samfundet. Regeringen vil fjerne statens mulighed for at blande sig i planlægningen, mens kommuner og private får langt mere selvbestemmelse.

F.eks. skal man fremover i landzone kunne udvide boligen op til 500 kvm bolig eller indrette alle typer erhverv i tommebygninger og udvide med 500 kvm uden at søge om tilladelse.

-Det betyder i praksis, at en udkantskommune, der forsøger at udvikle attraktive landsbyer, hvor folk har lyst til at slå sig ned, får markant sværere ved at kontrollere, om der pludselig popper en erhvervsvirksomhed op midt i det hele. Nogle få lodsejere vil få en hurtig gevinst over natten, når deres grundværdier stiger eksplosivt i værdi, men den langsigtede gevinst for samfundet kan være svær at få øje på, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Hun frygter, at den nye planlov vil skabe byspredning, udhule livet i de små lokalsamfund og skabe øget forurening på grund af større transportbehov.

Demokratisk underskud

Samtidig kan det øge konflikterne lokalt, for borgens mulighed for at påvirke udviklingen af deres lokalsamfund bliver også forringet.

Regeringen lægger op til at halvere høringsfristen for lokalplaner fra 8 uger til 4 uger, og det bliver lettere for kommuner at give tilladelse til byggeri uden overhovedet at høre borgerne. Samtidig bliver klagegebyret næsten fordoblet fra 500kr til 900kr og for grundejerforeninger m.fl. helt op til 1800 kr.

- Det er udemokratisk, og det øger muligheden for at skabe konflikter lokalt. Det kan godt være, at der vil være nogle borgmestre, som bliver glade for, at borgerne blander sig mindre i deres beslutninger, men for samfundet er det med til at svække sammenhængskraften, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.