Den danske regering beder nu EU om lov til at udskyde fristen for at forbedre vandmiljøet i Danmark inden 2027. Det skriver Berlingske.

Fristen er ellers allerede blevet udskudt flere gange siden år 2000, og i dag hedder målet 2027. Men nu skriver Miljø- og Fødevareministeriet i et høringssvar til EU-kommissionen, at man har brug for endnu længere tid til at rette op på vandmiljøet.

Ifølge regeringen bliver det vanskeligt at nå målene på grund af ”tidsmæssige, naturgivne, praktiske og økonomiske udfordringer”.

Ministeriet tilføjer, at EU-medlemslandende bør have mulighed for at bruge »samtlige« undtagelser i direktivet, der giver mulighed for fristforlængelse. Over for Berlingske tilføjer ministeriet, at flere andre lande har problemer med at nå målene i tide

Læs også: Alarmerende stigning i kvælstofudledning

Ekstremt bekymrende at udskyde indsatsen for vandmiljøet

Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding kalder regeringens høringssvar ekstremt bekymrende.

- Det er ekstremt bekymrende for vores vandmiljø, at regeringen forsøger at udskyde indsatsen. Set fra naturens synspunkt er det dybt uacceptabelt og jeg frygter det kan få store konsekvenser for vores vandmiljø og kaste årtiers indsats over styr, siger Maria Reumert Gjerding og fortsætter:

- Vi har diskuteret vandmiljøplaner siden 1980'erne, så der har været masser af tid til at nå de her mål. Men man har i mange år stort set ikke handlet, og når deadline nærmer sig, så har regeringen ikke tænkt sig at levere.

Hun understreger, at regeringens landbrugspakke fra 2015 kun har gjort ondt værre og er blandt årsagerne til, at kvælstofudledningen de seneste år har været svagt stigende, og at man reelt har bevæget sig længere væk fra målet.

Derfor bør der nu skrues op for den målrettede regulering af landbrugets kvælstofudledning, og samtidig gennemføres en omfattende jordreform, som netop foreslået af Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug og Fødevare.

Dårligt nyt for vandmiljøet

Berlingske har talt med en række forskere, som kalder nyheden dårligt nyt for vandmiljøet i Danmark.

- Det er helt klart dårligt nyt for vandet i Danmark, hvis deadline for at nå miljømålene udskydes. Så er der ingen bagkant, siger Stiig Markager, som er professor og havbiolog på Aarhus Universitet til avisen.

Han understreger, at det tager 20-30 år før miljøtiltag på området når den fulde effekt, og at det er centralt i høringsvaret fra ministeriet, at man ønsker at gøre brug af samtlige undtagelsesbestemmelser for målene.

Ifølge Jens Borum, professor i ferskvandsbiologi på Københavns Universitet, er det ikke overraskende, at Danmark har svært ved at nå målet. Han peger bl.a. på den såkaldte landbrugspakke fra 2015, som gav landmændene lov til at sprede mere gylle og gødning på markerne.

- Vedtagelsen af landbrugspakken har yderligere forsinket processen mod at nå målet, og vi ville i dag reelt være i en bedre situation og tættere på målet, hvis pakken ikke var blevet vedtaget, siger Jens Borum til Berlingske.

Ifølge Jørgen E. Olesen, professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, har politikerne i årevis krøbet i skjul, i stedet for at indrømme, at målene ikke kunne nås.

- Der har været for meget tøsedreng i den her sammenhæng, så på den måde synes jeg, at det er befriende ærligt, at man nu melder klart ud fra ministeriet. Jeg håber da, at det her kan føre til en reel diskussion om, hvordan vandmiljøet kan forbedres, udtaler han.

Minister: Gambler med opbakning til miljømål

Fødevare- og miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) siger til Berlingske, at Danmark ønsker at fastholde ambitionsniveauet i vandrammedirektivet, selv om det har vist sig langt vanskeligere at nå målene end oprindeligt forudsat.

- Hvis vi fastholder en ambitiøs målsætning uden at tage højde for, at stort set alle EU-lande har svært ved at nå det inden for tidsrammen, så gambler vi med opbakningen til selve målet, hvis folk bare slår ud med armene og siger, at det er umuligt. Og det kan i sidste ende gå ud over vandmiljøet - det skal vi for alt i verden undgå, siger han.

Fakta om EU's vandmiljømål

  • I 1987 ved Folketinget vedtog den første vandmiljøplan.
  • Efterfølgende blev målene for vandmiljøet præciseret i form af EU's såkaldte vandrammedirektiv, som stiller krav til en god økologisk tilstand i vandmiljøet. Det betyder, at mængden af alger skal mindskes, ligesom det skal sikres, at vandet bliver klarere.
  • Direktivet bliver i medlemslandene udmøntet i vandplanerne, som løber seks år ad gangen. Det er dem, der på nuværende tidspunkt har deadline i 2021, og som allersenest skal være indfriet i 2027.