Kvælstofudledningen steg i 2017 til ca. 60.000 tons, viser nye data fra Aarhus Universitet, som Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann Jensen netop har offentliggjort.

Dermed har udledningen været stigende siden 2012, hvor den var knap 55.000 tons.

Det er stik imod forudsætningerne for fødevare- og landbrugspakken fra 2016, hvor det blev antaget, at udledningen ville falde. På den måde blev der skabt plads - et såkaldt råderum - til at give landbruget lov til at bruge mere gylle og gødning.

Miljø- og fødevareministeren skyder sagen til hjørne, ved at bede Aarhus Universitet om at opdatere det faglige grundlag for landbrugspakken - den såkaldte baselineeffekt - der altså forudsagde et fald i kvælstofudledningen. Det fald er nu udeblevet, ifølge målingerne.

Læs mere: Kvælstofforurening langt værre end hidtil antaget

Efterlyser politisk handling

Danmarks Naturfredningsforeningen efterlyser konkret politisk handling:

- Vi har advaret mod denne situation fra dag ét og sagt, at landbrugspakken vil skade vandmiljøet. Og det er alarmerende, at det rent faktisk sker nu. Lad os derfor nu få ryddet op en gang for alle. Det er miljøet, landbruget, men bestemt også borgerne bedst tjent med, lyder det fra Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Jordreform kan gavne både vandmiljø og klima

Præsidenten peger på en jordreform, som den bedste vej frem:

- Lad os nu gøre det ordentligt og få gennemført en jordreform. Vi skal simpelthen sørge for, at der, hvor man kan dyrke jorderne, uden det skader natur, miljø og klima, skal landmanden naturligvis kunne gøre det. De jorder, der er er følsomme i forhold til klima, natur og miljø skal omvendt dyrkes mindre intensivt eller helt friholdes. Det vil skabe varige løsninger for alle, siger Maria Reumert Gjerding og fortsætter:

- En jordreform vil gøre, at vi kan sikre hensynet til vandmiljø, en mere robust og sammenhængende natur, klimatilpasning og landmændenes økonomi. Det er langsigtet og det er en billig investering for samfundet - en investering, der vil kaste rigtigt mange goder af sig i mange mange år fremover.

Læs mere: Analyse-fejl i landbrugspakkens beregninger af kvælstofudvaskning

Kvælstofkvoter afhængig af jord og vandforhold

En del af en jordreform og en af grundpillerne i landbrugspakken indebærer en ny regulering af landbruget:

- Det er helt nødvendigt at reguleringen målrettes og nuanceres, så landmændene får individuelle udledningstilladelser, der bestemmes af, om de dyrker jorden tæt på sårbare fjorde og havområder. For vi kan se, at der er områder i Danmark, hvor naturen simpelthen ikke kan tåle så store mængder kvælstof som landmændene hidtil har fået lov til at udlede,lyder det fra præsidenten i Danmarks Naturfredningsforening.

Danmark er et af verdens hårdest dyrkede lande, og vi bruger hele 62 pct. af arealet til landbrug. Det meste pløjes, sprøjtes og gødes. Det harmonerer dårligt med de mange fjorde og lavvandede områder, der også er i Danmark.

Fakta: Landbrugspakken

  • I februar 2016 gjorde den daværende regering det muligt for landbruget at bruge mere kvælstof på markerne.
  • Dengang vurderede Danmarks Naturfredningsforening, at det ville skade naturen og derfor være i strid med EU's regler for miljøbeskyttelse og i øvrigt sætte de sidste 30 års indsats for et rent vandmiljø over styr.
  • Foreningen har klaget over landbrugspakken til EU to gange. Efterfølgende har EU pålagt Danmark at beskytte vandmiljøet bedre bla. ved hjælp af flere efterafgrøder.
alt
Kasper Pihl Møller
Presserådgiver
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 26 81 62 28