Sådan kan landbruget mindske udledningen af drivhusgasser

Når landmanden pløjer sin jord, frigiver han samtidig drivhusgasser. Men hvis han ikke pløjer, så bliver drivhusgasserne nede i jorden. Derfor ville det være godt nyt for klimaet, hvis landmanden i stedet for korn dyrkede græs.

Græs vokser nemlig flere år i træk, i modsætning til korn, som er en etårig afgrøde.

- Det vil sige, at landmanden, når han dyrker korn, skal pløje, så, gøde og, hvis det er en konventionel kornmark, også sprøjte sine marker - hvert år. Det er skidt for klimaet og for miljøet, siger Rikke Lundsgaard, der er landbrugspolitisk seniorrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening.

Den største påvirkning af miljø og klima kommer netop fra den hyppige jordbearbejdning, der betyder, at der sker en omsætning i jorden, som øger udvaskningen af kvælstof og fordampningen af drivhusgasser.

Protein fra græs

Græs indeholder protein, som kan erstatte en stor del af den soja, der i øjeblikket importeres fra Sydamerika.

I skrivende stund arbejder SEGES, der er en del af Landbrug & Fødevarer, og Aarhus Universitet på at videreudvikle eksisterende teknologier, der bl.a. kan lagre græsproteinet.

Teknologierne er helt nødvendig for, at græsset på sigt vil kunne erstatte en stor del af kornet som fodder.

- Høns og grise fodres i høj grad med importeret soja, og hvis græs skal gå ind og erstatte det, så skal den kommende teknologi kunne lagre græsproteinet henover vinteren således, at der er mad året rundt, forklarer Rikke Lundsgaard.

Læs også: Mange gevinster ved at reducere landbrugets CO2-udledning.

Når de ny teknologier er på plads, er der dog stadig udfordringer på vejen.

- Hele landbrugets infrastruktur er bygget op om, at vi har en masse korn. Vi har korn- og foderstofforretninger, tørreanlæg, kornsiloer og produktionsanlæg, hvor der står milliarder af kroner bundet i. Alt det bliver irrelevant, hvis man lægger det om til græs, siger Rikke Lundsgaard.

Med den ny teknologi vil græs kunne reducere Danmarks samlede udledning af drivhusgasser med 20 procent, uden at fødevareproduktionen reduceres.