Salget af bidræber-gift næsten fordoblet
Giften imidacloprid er forbudt i EU, men den danske regering har dispenseret fra forbuddet. Fra 2016 til 2017 steg salget med over 85 procent, viser nye tal fra miljø- og fødevareministeriet.Den danske sommer summer ikke så meget af liv, som den har gjort. For de danske bier er truede, og mange arter er i tilbagegang eller uddøde.
F.eks. er ni ud af 29 danske arter af humlebier på den såkaldte rødliste over arter, der er truet med udryddelse. Tre arter er allerede uddøde.
Tilbagegangen for bierne skyldes i høj grad brug af insektgifte i landbruget. Det er især de såkaldte neonikotinoider - også kaldet bidræber-gifte - der skader biernes orienteringsevne og evne til reproduktion, som der er fokus på.
Men nu viser nye tal fra miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann Jensen, at salget af bidræber-giften imidacloprid stiger igen, efter at salget har været faldet siden 2013.
Fra 2016 til 2017 er salget af nervegiften steget fra 2248 kilo aktivstof til 4171 kilo. Eller hvad der svarer til en stigning på 85 procent.
Og stigningen bekymrer præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.
- Flere internationale studier har vist, at de her gifte har en meget skadelig virkning på bier og andre insekter. Der er reelt tale om en type af nervegift, der påvirker deres reproduktion og evne til at orientere sig og til at finde føde, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding og tilføjer:
- Og så ved vi desværre meget lidt om, hvordan det påvirker vores vandløb, men stoffet er meget giftigt overfor vandlevende smådyr. Så det er rigtig dårlige nyheder, at salget stiger igen.
Selvom giftstoffet imidacloprid er forbudt i EU, så har regeringen givet dispensation til landbruget i Danmark, så man stadig kan anvende stoffet til bejsning af frø til sukkerroer.
Læs mere: Bidræber må bruges til sukkerroer
Danmark giver dispensation fra forbud
Salget er også steget fra 2015, hvor salget var 1.891 kg.
Stoffet imidacloprid er lavet til at tage livet af skadedyr, men det har altså effekt på mange andre insekter og smådyr også.
Derfor lavede EU allerede tilbage i 2013 et forbud mod visse typer bidræber-gifte – herunder imidacloprid - og i 2018 gennemførte man endnu en stramning, så det nu er helt forbudt på friland. Blandt andet fordi de nedbrydes langsomt, og ender i ukrudt langs markerne.
Kun få lande i EU kæmpede imod en stramning af EU-forbuddet, nemlig Danmark, Rumænien, Ungarn og Tjekkiet.
Men trods den danske regeringens kamp for at bibeholde bidræbergiftene, så blev EU-forbuddet en realitet.
I stedet valgte miljøminister Jakob Ellemann-Jensen dog at give danske landmænd dispensation fra EU-forbuddet.
Læs også: Bekymrende tal: Danske marker sprøjtes som aldrig før
- Ministeriet har turneret med tal om, at et forbud ville koste landbruget 70 mio kroner i tabt omsætning. Men disse tal forholder sig slet ikke til, hvad prisen er for naturen. Hvad er prisen for en uddød bi-art eller for et vandløb uden insekter? Det er simpelthen fuldstændig uacceptabelt, at man stadig kan købe og bruge det her stof i Danmark, siger Maria Reumert Gjerding.
Skriv under for et forbud mod bidræbergift her
Bidræber er forbudt i Sverige
Mens de danske landmænd i foråret har kunnet så roemarker med frø bejset med sprøjtegift fra neonikotinoid-gruppen, så har de svenske landmænd måtte undvære at bejse deres frø.
Den svenske miljødomstol har nemlig af hensyn til forsigtighedsprincippet underkendt de svenske myndigheders dispensation til at bruge giften.
- Vi har meget begrænset forskning på det dette område – herunder også hvad konsekvenserne er for mennesker – og de undersøgelser, der er lavet, viser, at de her gifte er utrolig problematiske. Derfor mener vi i Danmarks Naturfredningsforening, er der bør indføres et straksforbud mod brug af den her gift, siger Maria Reumert Gjerding.
Danmarks Naturfredningsforening arbejder for et absolut forbud imod en hver type af neonikotinoider i dansk landbrug.
Du kan læse den fulde rapport om salg og forbrug af sprøjtegifte i landbruget på Miljøministeriets hjemmeside her.
Fakta om neonikotinodier:
- Neonikotionoider, også kaldet neoniks eller bidræber, er insektgifte, der i Danmark primært bruges til at bejse sukkerroer.
- I april 2018 besluttede EU at forbyde brugen af neoniks uden for drivhuse, blandt andet fordi stofferne påvirker biers evne til at orientere sig og finde føde.
- Der er også risiko for, at neoniks skader andre nytteinsekter.
- I december 2018 fik Nordic Sugar og Danske Sukkerroedyrkere lov til at bejdse sukkerroefrø, der skal sås til foråret med et af de forbudte stoffer.
- Danmarks Naturfredningsforening har indsamlet over 33.000 underskrifter mod bidræber. Du kan skrive under her!
Kilder: Politiken, Ingeniøren og Danmarks Naturfredningsforening.
