Singlemor, rugefar og kernefamilier

Mange tror måske, at det altid er hunnen, der tager sig af børnepasningen i naturens rige. Sådan er det også i mange tilfælde. Men der er også flere eksempler, hvor hunner og hanner deles om børnepasningen, og hvor hannerne klarer det alene.

Far til flere

I den trepiggede hundestejles familie er far nummer et.

Her bygger hannen nemlig en rede, før han har fundet sin partner. Og faktisk prøver han at tiltrække flere hunner, så han får helt op mod tusinde æg i sin rede.

En hun lægger typisk mellem 100 og 400 æg, så der skal et par hunner til for at få fuldt hus. Når hunnen har lagt sine æg, så er hendes moderskab forbi.

Det er nemlig hannen, der går på barsel og sørger for at passe æggene, indtil de klækker. Derefter holder han øje med ungerne, indtil de efter syv dage er gamle nok til at passe på sig selv.

Fælles forældremyndighed

Knopsvanen, som er Danmarks nationalfugl, finder typisk en mage, som den danner par med i mange år.

Hannen og hunnen hjælper hinanden med at forsvare deres rede, men det er kun hunnen, der ruger æggene.
Normalt lægger hun fem til seks æg, som udruges på 35 dage. I den periode får hun slet ikke noget føde, og det er derfor vigtigt, at hun har taget lidt ekstra kilo på for at overleve.

Når æggene er udklækkede, passer begge forældre ungerne i de fire måneder, der går, før de (måske) grimme ællinger selv kan flyve. Knopsvanen er derfor den fugl i Danmark, som passer sine unger i længst tid.

En kort romance

Et enkelt møde og så er romancen forbi mellem han- og hunodderen. Efter parringen smides hannen nemlig på porten, og så er hunnen altså alene med sine unger.

Normalt er der to eller tre unger i søskendeflokken, og de er normalt afhængige af deres mor i et år.

Måske det er derfor, at odderen kun får unger hvert andet år?

Der findes mange flere eksempler på dyrerigets forskellige kønsroller, så med håbet om, at de alle må finde sig godt til rette, ønskes kvinderne en god kampdag.