Populært sagt så går der en grøn motorvej fra Sachsen i den centrale del af Tyskland mod nordvest til Jylland, der geografisk set er Europas blinde vej på landjorden. Her stopper trafikken.

Set fra faunaens synsvinkel ligger der en flersporet korridor af skove og relativt uforstyrrede naturområder, som er perfekte ledelinjer til fremrykning og spredning for vandrende dyr op gennem Nordeuropa. Det var den rute, der ledte ulven på sporet af Den jyske Halvø, så rovdyret igen kunne blive dansk.

Nu er en anden vagabonderende og succesrig art blevet en del af trafikken på naturens grønne motorvej. Guldsjakal hedder den. Den er et af verdens mest udbredte rovdyr. Den gyldenbrune sjakal lever i Nordafrika og over storedele af Sydeuropa, og den er udbredt i det sydlige Asien fra Myanmar i øst til det sydlige Rusland og Balkan i vest. Meget taler for, at den jyske guldsjakal kan være den første fortrop i artens fremrykning og kolonisering af det nordlige og vestlige Europa.

Dyrisk dynamik på dansk

På sin vis er sjakalens pludselige danske forekomst endnu en understregning af, at naturen er dynamisk. Arter flytter sig, hvis klima, terræn og føde inviterer dem til det. Og hvis mennesket tillader det.

- ”Det er slet ikke usandsynligt, at guldsjakalen om 5-10 år vil være en mere eller mindre hyppig gæst i Danmark. Måske vil den ligefrem en dag begynde at yngle. Mønsteret kan være det samme, som vi så med ulven", siger Bo Håkansson, der er biolog i Danmarks Naturfredningsforening (DN)

- "Fra 2005-2010 steg antallet af vidnesbyrd og meldinger om ulve umiddelbart syd og øst for Danmark. I 2012 kom så beviset på, at ulven var tilbage i Jylland,og nu har vi dokumentation for, at flere end 40 forskellige ulve har været i Jylland de senere år. Vi skal til at vænne os til, at dyr, også større rovdyr, kommer og går”, fortæller Bo Håkansson.

Sjakaler i Danmarks nabolag

Det er ganske vist, at der lever guldsjakaler nogle hundrede kilometer fra den dansk-tyske grænse. 13. april 2015 blev der fundet en ung han af guldsjakal i den vestlige del af Polen nær grænsen til Tyskland. Ligesom sin arts- og kønsfælle fra Karup i det midtjyske endte den polske sjakal sine dage på landevejen, ramt af en bil.

I maj og juni 2015 blev der set og fotograferet to guldsjakaler i den østlige del af Polen. Tre sikre polske vidnesbyrd om guldsjakaler i løbet af tre måneder af 2015 og den efterfølgende dokumentation fra det midtjyske er måske et signal om en bevægelse fra sydøst mod nordvest.

Det er i hvert fald ganske vist, at guldsjakalen breder sig fra Balkanlandene mod de centrale dele af Europa. Og tendensen går i nordlig retning. Det seneste årti er der blevet markant flere observationer af guldsjakaler uden for de lande, der normalt bliver betragtet som hjemsteder for arten i vores del af verden.

Fra sine traditionelle leveområder i Bulgarien, Grækenland og Rumænien har guldsjakalen tilsyneladende bredt sig til Ungarn, Kroatien, Serbien, Tjekkiet og Slovakiet. Og i Østrig blev det første dokumenterede fund af ynglende guldsjakaler gjort i 2007. Også i den nordlige del af Italien yngler det hundestore rovdyr.

Først bæver, så bison og elg

Med guldsjakalens debut i den danske natur har Danmark i løbet af de senere år fået en håndfuld nye pattedyrarter, så pattedyrfaunaen tæller flere end et halvt hundrede arter. Nogle har fået et lift. Andre er kommet af sig selv. Og andre igen er uønskede og fredløse.

I 1999 ankom bæveren med en hjælpende hånd fra det moderne naturmenneske. Den store gnaver og træfælder har siden bredt sig på eget initiativ. I 2010 blev den europæiske bison sat ud i en indhegning i Vorup Enge ved Randers og to år senere i Almindingen på Bornholm.

I 2012 var det ulvens tur, men den krævede ingen invitation eller et lift, den tog sagen i egne poter. Det samme gjorde guldsjakalen så i år. I foråret 2016 vil turen komme til elgen, der vil blive udsat som et led i et målrettet projekt til genopretning af tabt natur i Lille Vildmose i Østhimmerland.

Og så er der jo mårhunden, den invasive og fredløse fra Sydøstasien, som bredte sig i Danmark i løbet af 1990’erne. Ligesom minken er den undsluppet fra pelsfarme, og er i den danske natur et fremmedelement, der bekæmpes. Senest er den asiatiske muntjac-hjort kommet på pattedyrfaunaens danske dagsorden. I begyndelsen af oktober blev et eksemplar set ved Rørbæk Sø nær Nr. Snede i Midtjylland.

Nye arter på springtur

- Vores fauna er på ingen måde statisk. Tænker man 100 år frem i tiden, vil den danske pattedyrfauna ganske givet se helt anderledes ud, end den gør i dag. Måske med elge og bisoner idet fri. Og med faste bestande af ulve og guldsjakaler. Også den lille gnaver have-syvsover, der kendes fra Sydeuropa, vil sandsynligvis komme til at leve i Nordeuropa i takt med at klimaet ændrer sig og giver den levevilkår i vores natur, siger Bo Håkansson.

Han forudser at klimaændringerne får stor betydning for vores naturs udvikling.

- Med hensyn til klimaændringer er der næppe tvivl om, at guldsjakalen vil nyde godt af de mildere vintre, vi har udsigt til”, siger Bo Håkansson.

- I det hele taget er klimaændringerne godt på vej til at ændre hele vores natur. Nye insekter, enten det er malariamyg, guldsmede eller sommerfugle fra sydlige himmelstrøg etablerer sig i Danmark. Biædere og flere eksotiske fuglearter fra syd følger efter, siger Bo Håkansson.

- I det hele taget er der fra fuglenes verden mange kendte eksempler på arter, der er ankommet fra sydøst og syd og i løbet af årtier er blevet faste beboere i Danmark. Tyrkerduen kom og koloniserede hele Vesteuropa i 1940’erne fra egne langt mod øst. I dag findes den overalt på vores breddegrader, fortsætter Bo Håkansson.

Plads til både ræv og sjakal

Men hvad nu med vores indfødte røde ræv? Hvordan vil den tage imod sin fætter guldsjakalen?

- Man kan godt forestille sig, at guldsjakalen kan finde en niche mellem ulv og ræv. Ulven jager større byttedyr som krondyr og vildsvin, mens ræven er specialist i at fange mindre gnavere, og sjakalen snupper det, der i størrelse er midt imellem, fortæller Bo Håkansson.

- Fra Sydeuropa ved man, at guldsjakaler ofte jager rotter nær lossepladser og flere steder har specialiseret sig som fødegeneralister i bynære lokaliteter. Sjakalen kan næppe i Danmark udkonkurrere ræven, men hvis bestanden får fodfæste, vil den naturligvis blive en konkurrent og måske forårsage en tyndere rævebestand lokalt”, siger Bo Håkansson.

Mens ulven hører naturligt hjemme i den danske natur og har en form for indfødsret i landet, så forholder det sig anderledes med guldsjakalen. Den har ingen rødder i den danske natur.

- Forvaltningsmæssigt skal vi finde vores ben at stå på i sammenhæng med guldsjakalen. Som udgangspunkt glæder vi os over at få nye arter af pattedyr i den danske natur. Men vi skal naturligvis have drøftet, hvordan vi griber sagen an, hvis der kommer flere og flere guldsjakaler og etablerer sig i Danmark. Den diskussion vil finde sted i regi af Vildtforvaltningsrådet, hvor Danmarks Naturfredningsforening har sæde, siger Bo Håkansson.

Da guldsjakalen aldrig tidligere har optrådt i den danske natur, er der af gode grunde ikke fastsat nogen jagttid på arten. Derfor må man ikke skyde guldsjakaler i den danske natur.

Fakta om guldsjakalen

  • Guldsjakalen eller den europæisk sjakal hører til hundefamilien (Canidae).
  • Den er lidt større end en ræv men mindre og slankere end en golden retriever.
  • Der er i verden tre arter af sjakaler: guldsjakalen, skaberaksjakalen (fra Øst- og Sydafrika) og Stribet sjakal (fra frodige savanneområder i Centralafrika).
  • Guldsjakalen er aktiv jæger om natten, mens den tilbringer dagen i en hule.
  • Den er altædende, og kan tage mindre dyr, fugle, æg,insekter og planteføde.
  • Guldsjakaler kan jage i flok, og rovdyrene er i stand til at nedlægge bytte på størrelse med antiloper.
    Mange steder betragtes den som et nyttedyr, fordi
  • Guldsjakalen er i stand til at holde gnaverbestande nede.