Sommerfuglenes forunderlige forvandling

Citronsommerfuglens fantastiske udvikling

Citronsommerfuglen overvintrer som voksen sommerfugl i det fri, hvor den tåler minus 40 grader. I marts "tør de op", og det er en af de første forårsbebudere, som du kan møde i naturen. I løbet af april og maj måned parrer den gule sommerfugl sig. Der er stor forskel på, hvor hurtigt de danske sommerfuglearter udvikler sig fra æg til voksen sommerfugl. Citronsommerfuglen er en af de hurtige.

Selve parringen er dog ikke en hurtig affære. Det kan nemlig tage op til flere sammenhængende dage for citronsommerfuglen at parre sig.

Hunnen foretrækker at lægge sine æg enkeltvis på friske blade af tørstetræ. Så har du træet i din have, kan du næsten være sikker på, at citronsommerfuglen flytter ind.

Larverne vil du kunne se på oversiden af tørstetræblade i omkring fire uger. De hviler sig med hævet forkrop. Efter omkring to uger som puppe kommer den smukke citronsommerfugl ud - til stor glæde for os mennesker.

Auroras forunderlige forvandling

Vi springer direkte videre til en af de sommerfuglearter, der er lidt langsom i optrækket.

Aurora lægger typisk sine æg i løbet af maj måned. Det gør hun på engkarse, løgkarse og andre arter af korsblomstrede planter. Hvis du har den slags planter i haven, vil aurora ofte lægge sine orange æg på blomsterstilkene.

Som regel lægger hun kun ét æg på hver plante - ellers ville der ikke være mad nok til larven. Efter blot fem til seks dage forvandler ægget sig til en larve.

Larverne vokser forholdsvis hurtigt og begynder at forpuppe sig efter godt tre uger. Men her stopper al hurtighed så også. Aurora har nemlig en puppetid på hele 10 måneder. Det betyder, at puppen tilbringer alle måneder fra sidst i juni til slutningen af april på at udvikle sig til den smukke sommerfugl.

Admirals forunderlige forvandling

Produktivitet er et kendetegn for den flotte admiral. Både for sommerfuglen, men formentlig også for dens navnebror, søofficeren, på havet. I sommerfuglens tilfælde så lægger hunnen efter parring op til 1000 æg enkeltvis på topskud af brændenælder.

Derfor er det en god idé at lade nælder være i haven, så admiral kan yngle.

Larven er broget og meget variabel i farve fra næsten sort til næsten hvid. For at beskytte sig spinder larverne bladene sammen til små telte, som de skjuler sig i.

Efter tre-fire uger forpupper larven sig - som regel i deres hjemmebyggede telt af nældeblade. Knap to uger efter kryber den strålende sommerfugl ud af puppen.

Tidselsommerfuglens forunderlige forvandling

Der er høje forventninger til tidselsommerfuglen. Fra det sekund, det lille grønne æg bliver lagt på et blad, begynder en hæsblæsende rejse.

Bevares, den første tid foregår i nogenlunde ro og mag. Larven konstruere et spind, hvor den lever og æder et par uger. Herefter går der yderligere én til to uger, før den forvandler sig til puppe.

Små to uger efter bryder den smukke tidselsommerfugl frem. Og så stopper al rolighed.

Tidselsommerfuglen er nemlig en langdistanceflyver. Den flyver hele vejen fra Mellemøsten og Nordafrika for at lægge æg i Danmark. Den nye generation fra Danmark og resten af Europa tager så turen tilbage for at yngel i Mellemøsten og Nordafrika om vinteren. Og så begynder det hele forfra.

Blåhalens forunderlige forvandling

I modsætning til de seks ovenstående sommerfugle, tager blåhale det ganske roligt fra første færd. Blåhale lægger nemlig sine æg om sommeren, men det er først det efterfølgende forår, at du vil kunne se larverne kravle rundt og mæske sig i egetræets blade.

Nu tænker du måske, at så længe kan en larve da ikke være om at udvikle sig? Og du har helt ret i. Larven udvikler sig nemlig forholdsvis hurtigt, men ligger trygt og godt i ægget, så holder de simpelthen "vinterferie"derinde.

Når først larven er kommet ud, så går der tre-fire uger før den forpupper sig i skovbunden. Den forbliver en puppe i omkring 14 dage.

Den voksne blåhale søger næsten aldrig til blomster, men lever af de søde ekskrementer fra bladlus (honningdug) oppe i træerne. Derfor vil du sjældent se blåhalen tæt på i naturen.

Ser du op i egekronerne, så sværmer de ofte i rasende fart omkring løvet.

Blåhalen lever altså hele sit liv ved egetræer. Det er lige præcis der, hvor du kan være heldig at møde dem. Den smukke sommerfugl kommer nemlig fra tid til anden ned og soler sig på lave grene. Det sker især morgen og sen eftermiddag.

Det hvide w's forunderlige forvandling

Blåhale er ikke den eneste sommerfugl, der er langsom i optrækket. Det hvide W lægger også æg om sommeren, og præcis som hos blåhale kommer larven først ud det efterfølgende forår.

Det hvide W foretrækker også at sværme omkring trækroner, og den er i alle livsstadier knyttet til elm.

Æggene lægges ved basis af knopper. Larven lever på og af træt. Puppen hænger på bladene, og de fuldvoksne sommerfuglen flyver især omkring elmens trækroner.

I modsætning til blåhalen søger det hvide W tit til blomster. Den er særligt glad for tidsel og røllike.

Oversiden af det hvide W er ensfarvet sortbrun, men i modsætning til den smukke blåhale, ser man aldrig det hvide W's overside i naturen.

Nældens takvinges forunderlige forvandling

Nældens takvinge er sammen med admiral og tidselsommerfugl blandt de dagsommerfugle, der lægger flest æg. En hun kan lægge op til 1000 æg.

Hunnen placerer typisk 50-150 æg ad gangen på undersiden af nældeblade. Hun foretrækker almindelige brændenælder, men kan også finde på at bruge liden nælde. Larverne lever selskabelig side om side i store silkespind på nælderne. Efter omkring tre uger begynder de at leve alene.

De forpupper sig alle mulige steder, men ofte et stykke fra nælderne hvor de er vokset op. Efter blot 10-14 dage kommer den nyklækkede sommerfugl til syne. Den er så smuk, at den i 1991 blev den valgt som Danmarks nationalsommerfugl.

Dagpåfugleøjes forunderlige forvandling

Umiddelbart skulle man tro, at sommerfugle ikke har store muligheder for at forsvare sig mod deres fjender. Det modbeviser dagpåfugleøje.

Det er en hidsig lille fætter, der allerede fra første færd har paraderne oppe. Ægget ligger 10-15 dage, før larven bryder ud.

I den første tid lever larverne op til flere hundrede sammen side om side på nælder. Dem spinder de sammen med silke. Hvis der skulle komme en fjende, f.eks. en snyltehveps, bruger larverne en teknik, som normalt er forbeholdt syge og lidt for fulde folk: De brækker sig simpelthen ud over dem. Hvis det er snyltehvepsen, der er på spil, så får brækket dens vinger til at klæbe sig sammen.

Når larverne bliver større, lever de enkeltvist på nælderne. Når det er tid til, at de skal forpuppe sig, så kravler de væk. Det er derfor ikke unormalt at finde en dagpåfugleøjepuppe mange meter fra de nældeplanter, hvor larverne er vokset op.

Larverne forvandler sig til pupper efter tre-fire uger, og efter 10-14 dage kommer den smukke sommerfugl til syne.

Det er ikke kun larverne, der har gode forsvarsteknikker. Den fuldvoksne sommerfugl kan nemlig "hvæse" ved at gnide stive hår på bagvingerne mod forvingerne. Det gør den, hvis den bliver forstyrret i sin vintersøvn, og det skræmmer fjenderne væk.