5 fascinerende dyr og planter du kan opleve i maj
Pluk krydderi til din te, gå på krokodille-jagt eller lyt til de ynglende prinsers kvæk. Der sker masser af spændende ting i naturen i maj.
Når kalenderen skifter til maj, går vi ind i forårets sidste måned. Naturen er for alvor blevet grøn og livlig, og vejret kan til tider blive helt sommerligt.
Så husk at komme ud og nyde den skønne danske natur i maj.
Mangler du inspiration til, hvad du skal holde øje med, så har vores naturvejleder Thomas Neumann her udvalgt fem fascinerende dyr og planter, som du kan opleve i naturen netop nu:
1) Sommerfuglenes hårdføre grand old man
Midt i maj kommer admiralsommerfuglene flyvende til Danmark, og der er ikke noget at sige til, hvis de er godt trætte.
- Admiralen er fantastisk, fordi den overvintrer syd for Alperne, og så flyver den hele vejen tilbage til Danmark for at lægge op mod 1.000 æg på vores mange brændenælder, fortæller Thomas Neumann.
Admiralen kan flyve i helt op til 36 timer i træk. Alt efter vindforholdene tager turen gennem Europa omkring to uger for den lille sommerfugl. Og når den har lagt æg efter ankomsten, så dør den.
- Men man skal ikke have ondt af admiralerne. For mens de fleste sommerfugle kun lever nogle få uger, så bliver admiralerne 8-9 måneder gamle. Det vil jo næsten svare til, hvis nogle mennesker blev 1.000 år, siger Thomas Neumann.
Admiralernes æg bliver til larver, der lever af brændenælderne, inden de forpupper sig. Og omkring seks uger efter æggene er lagt, udklækkes de nye voksne sommerfugle, som nyder den danske sommer, inden de flyver sydpå igen mellem august til oktober. Det betyder, at admiralerne er en af de sidste sommerfugle, der kan ses i Danmark om efteråret, inden vinteren kommer.
Hvor: Er udbredt i hele landet lige fra de mindste øer til altaner i byerne.
Hvornår: Fra maj til oktober.
2) Den danske krokodille
Gedden er den største rovfisk i de danske søer. Den kan blive helt op til 1,5 meter lang og 26 kg tung, og den kan se frygtindgydende ud og næsten ligne en krokodille med sit aflange kæmpegab fyldt med hundredvis af bagudrettede spidse tænder.
- Da jeg som barn badede og fiskede i søer, var jeg bange for at blive angrebet og trukket under vandet af gedden. Men den angriber altså ikke børn, fortæller Thomas Neumann.
- Gedden følger nemlig to livsregler: Spis det som er mindre end mig, og flygt fra det som er større end mig. Gedden æder alt og er faktisk også kannibal, da store gedder gerne æder mindre gedder.
Den 1. maj er for mange lystfiskere en af årets højdepunkter, da geddesæsonen begynder. Det skyldes, at gedden er fredet i foråret, mens den gyder.
- Er du ikke til fiskeri, så kan man også ofte se gedden i forårets klare vand, inden der kommer alger. Find en kanal, å eller sø, hvor du kan kigge ned i vandet oppefra. Led efter de store gedder nær vandplanter, hvor de står helt stille i vandet, mens de venter tålmodigt på, at et intetanende offer kommer for tæt på.
Hvor: Gedden findes i søer, åer og brakvand i stort set hele Danmark.
Hvornår: Gedden kan ses i klart vand det meste af året.
3) En kuk-kuk fugleunge
Omkring begyndelsen af maj kommer gøgen flyvende fra det tropiske Afrika, hvor den overvintrer. Gøgen er primært kendt for to ting.
- Det ene er dens karakteristiske kukkuu-kald, som i øvrigt har givet fuglen dens latinske navn Cuculus Canorus. Et ægte lydord ligesom kragen og rågen, der har fået deres danske navne, efter hvordan deres kald lyder, fortæller Thomas Neumann.
Det andet er, at den lever som en parasit. Der findes knap 10.000 slags fugle i verden. Af dem er der under 100, der lever som parasitter som gøgen. Den har gjort det til sit speciale at lægge æg i andres fugles redder, så gøgeungen bliver fodret af ufrivillige plejeforældre.
- Hvor almindelige hæderlige fugle bruger op til en time på at lægge et æg, så kan gøgen flyve ind og på under ti sekunder lægge et æg i en rede, som værtinden har forladt kortvarigt, siger Thomas Neumann.
Gøgen lægger et enkelt æg i op til 25 forskellige reder – især reder af engpiber, gul vipstjert, rørsanger, sivsanger og tornsanger, som har æg, der ligner gøgens. Hvis gøgemor har tid, smider hun selv nogle af de andre æg ud af rederne. Ellers må gøgeungen selv klare det, når den er kommet ud af skallen, så den ikke behøver at dele plejeforældrenes mad med sine plejesøskende.
Hvor: Udbredt i hele landet.
Hvornår: Maj til august, hvor gøgen flyver sydpå igen.
4) Kys den kvækkende prins
Den grønne frø er en af de sidste danske frøer til at vågne op fra vinterdvale. Den kommer først frem til vandhullerne i april eller maj.
- I maj begynder de grønne frøer at kvække bigtime, når de kommer i ynglestemning. Og hvis de ikke er blevet kysset af et menneske og forvandlet til prinser og prinsesser, så begynder de at lægge tusindvis af æg i slutningen af maj, fortæller Thomas Neumann.
Grønne frøer bliver mellem 5 og 11 cm, og i lande som Frankrig og Kina spises de. Men i Danmark er de fredede og må ikke samles ind eller slås ihjel.
- Til gengæld må man gerne i begrænset antal samle deres æg og haletudser ind fra maj og frem. Man kan tage dem med hjem i en havedam uden fisk eller et akvarium, hvis man vil følge med i, hvordan æggene bliver til haletudser. Har man dem indenfor, så bare husk at sætte dem ud samme sted når de er blevet til frøer, siger Thomas Neumann.
Afhængig af vandtemperaturen klækkes æggene efter allerede en uge og bliver til små haletudser. Herefter går der måneder, inden de bliver til frøer.
Hvor: Udbredt i det meste af landet. Dog ikke Nordvestjylland og enkelte andre steder.
Hvornår: April til september, hvor de grønne frøer igen begynder at gå i vinterdvale.
Læs mere: Sådan laver du en havedam til gavn for haletudser og andre dyr
5) Majvin og naturlig Wunderbaum
Aftenen før den 1. maj er det Valborgnat, og inden da skal man helst have plukket skovmærke. For ifølge folkesagnene kommer heksene Valborgnat og tisser på skovmærke, så den mister sin fantastiske duft. Men de er altså lækre alligevel langt ind i sommeren.
Skovmærke er en plante, der gennem tiderne har været brugt til mange forskellige ting: Blandt andet som instant kryddersnaps, luftfrisker på toilettet og vejrvarsling.
- I skovmærke er der et stof, der hedder kumarin (som også findes i kanel), og det dufter frisk og aromatisk som nyslået hø. Duften forstærkes ved tørring og kommer frem igen, hvis det bliver fugtigt. Så på den måde har man tidligere brugt den til vejrvarsler, fortæller Thomas Neumann.
Skovmærke har også været brugt flittigt til hurtigt at krydre snaps, juice eller vin.
- Kryddersnaps kan være en langvarig affære, men for de utålmodige kan ti kviste skovmærke i vodka eller snaps være et hurtigt alternativ. På bare et døgn gør skovmærke alkoholen helt lysegrøn, og den giver en herlig smag, siger Thomas Neumann.
-Man kan også putte ti kviste et par timer i æblejuice eller i den billige hvidvin. I Tyskland og Frankrig har man fra ældgammel tid krydret søde hvidvine med skovmærke og kaldt det majvin. Eller man kan lave dejlig te af frisk skovmærke og brændenælde sammen med lidt sukker.
Endelig har tørrede kranse eller buketter af skovmærke været brugt som en naturlig Wunderbaum
- I gamle dage var skovmærke den eneste ting, som de fattige måtte plukke i skoven. De solgte dem i byen som datidens Wunderbaum, som man blandt andet havde på dasset, fortæller Thomas Neumann.
Hvor: Udbredt i det mest af landet bortset fra Nord- og Vestjylland.
Hvornår: Den blomstrer typisk i maj og juni, men kan plukkes fra marts til oktober.