Stop dumpningen: Havet skal ikke være en losseplads

- Øresund er lige nu et af Danmarks sundeste havområder, blandt andet fordi det har været beskyttet mod bundtrawlfiskeri i mange år. Det er ekstremt kritisk, at politikerne vælger at gamble med de her helt unikke naturområder ved at dumpe kæmpe mængder af delvist forurenet havnemudder, siger hun.

På grund af sagens alvor har den svenske regering bedt om at få stoppet dumpningen, og transportminister Trine Bramsen har meldt ud, at hun vil få undersøgt alternative løsninger.

Men indtil videre går dumpningen i gang igen til oktober 2022.

Mere forurenet end antaget

Noget af bundmaterialet - især det øverste lag - er så forurenet, at det bliver deponeret på land for at skåne havmiljøet.

Men Henning Mørk Jørgensen, havbiolog i Danmarks Naturfredningsforening, vurderer, at noget af det materiale, som dumpes i havet, også kan være betydeligt forurenet.

- Der er en begrundet mistanke om, at bundmaterialet kan være mere forurenet end antaget. Blandt andet har en uvildig gennemgang af de foretagne boreprøveanalyser af havbundsmaterialet vist forurening langt dybere i havbunden end de 0,6 meter, som i gennemsnit afgraves til deponering på land, siger Henning Mørk Jørgensen.

Det er især tungmetaller som f.eks. kviksølv, der kan være tale om. Det er metaller, som er skadelige for levende organismer, og som bevæger sig opad i fødekæderne, og kommer til at indgå i det samlede økosystem over tid.

Læs mere: Lynetteholmen: DN kritiserer dumpning af havneslam

Ikke kun i Øresund

Bundmaterialet er blevet dumpet i Øresund lige ud for Køge Bugt. Det er tæt på områder i havet, der er udpeget til beskyttet natur, de såkaldte Natura 2000-områder, både i Sverige ved Falsterbo og i Danmark ved Stevns og Amager.

Men det er ikke kun i Øresund, at dumpning af bundmateriale er et problem. Også vest for Storebælt er det planlagt, at op mod seks millioner kubikmeter bundmateriale skal dumpes i Aarhus Havn. Også her har Danmarks Naturfredningsforening indgivet kritiske høringssvar og gjort opmærksom på, at konsekvenserne for havnaturen ved dumpningen er groft underbelyst.

-Vores hav er under markant pres. Overfiskeri, iltsvind, råstofudvinding og forurening har skadet havmiljøet så meget, at syv ud af otte naturtyper i havet er i tilbagegang, og ingen af de danske farvande vurderes at være i god miljøtilstand. Derfor er det skræmmende, at vi flere steder i Danmark ser en tendens til, at havet behandles som en losseplads.

- Det er både farligt for dyrene og planterne i havet og for klimaet. Jo mere ude af balance havet er, jo mindre CO2 kan havet optage, siger Maria Reumert Gjerding.

Svensk minister har klaget

Ifølge DR er det ikke kun i Danmark, at der er stærke kritiske røste mod dumpningen af bundmateriale. Også den svenske regering har tidligere har klaget direkte til den danske regering over projektet. I et brev i maj 2021 appelerede den daværende svenske miljøminister, Per Bolund, til den danske miljøminister Lea Wermelin (S) om ikke at dumpe slam fra Lynetteholm i Køge Bugt.

Det ændrede dog ikke ved, at regeringen sendte loven om Lynetteholm til afstemning den 4. juni 2021, hvor den blev vedtaget med flertal.

Flere partier i Folketinget har efterfølgende klaget over, at Folketinget ikke blev informeret om de svenske miljømyndigheders bekymringer forud for afstemningen, og miljøminister Lea Wermelin er nu kaldt i samråd om sagen.

Kritikken af dumpningen har samtidig fået den ansvarlige minister for projektet – Transportminister Trine Bramsen (S) – til at sige, at hun vil have undersøgt alternativer til dumpningen.

Om det fører til, at dumpningen alligevel ikke vil blive igangsat til oktober, kan man kun håbe på. Men indtil videre kæmper Danmarks Naturfredningsforening for at stoppe dumpningen af havneslammet.