Lynetteholmen: DN kritiserer dumpning af havneslam
Danmarkshistoriens største dumpning af havneslam fra byggeriet af Lynetteholmen i København er netop begyndt i Køge Bugt. Danmarks Naturfredningsforening opfordrer til at stoppe dumpningen.Det omstridte byggeri af en ny bydel i vandet ud for København, kaldt Lynetteholmen, er nu for alvor ved at tage fart. Og det kan skade livet i havet ud for Køge Bugt. Her bliver der nemlig smidt enorme mængder af det havneslam, som bliver gravet væk fra Københavns Havn for at gøre plads til byggeriet.
Danmarks Naturfredningsforenings præsident Maria Reumert Gjerding kritiserer, at byggeriet nu er gået i gang, trods kritik fra både Danmarks Naturfredningsforening, en lang række danske kystkommuner og de svenske myndigheder:
- Slammet skal dumpes i Øresund lige ud for Køge Bugt. Det er umådelig tæt på områder i havet, der er udpeget til beskyttet natur, de såkaldte Natura 2000-områder, både i Sverige ved Falsterbo og i Danmark ved Stevns og Amager. Samtidig er det her, hundredtusindevis af badegæster hvert år nyder at hoppe i havet og bade. Hverken naturen eller borgerne ser ud til at være vægtet særlig højt i beslutningen om, hvor slammet skal dumpes, siger Maria Reumert Gjerding.
Køge Bugt bliver brugt som losseplads
Havbunden ud for Københavns Havn er gennem årtiers byggeri, industrialisering og spildevandsudledning nogle steder blevet en usund blanding af forurenet mudder og tungmetaller. Og når det graves op og placeres ved Køge Bugt, kan det være til stor skade for dyre- og plantelivet i området. For eksempel marsvinet, der er truet i Østersøen.
Læs også: Efter pres fra DN: Politikerne dropper planerne om udledning af kloakvand til Øresund
Det er ulovligt at placere forurenet slam i havet. I planlægningen af byggeriet har man kun konstateret forurening i det øverste lag havneslam, hvorfor dén del af havneslammet skal deponeres på land. Resten vurderes til at være ufarligt og skal derfor smides i Køge Bugt.
Men i planlægningen af Lynetteholmen er det ikke godtgjort, at resten af havneslammet rent faktisk er ufarligt. For analyser af havbunden ved Lynetteholm viste forurening ned i flere meters dybde mange steder. Derfor bliver der måske deponeret for lidt forurening på land, og dumpet for meget i havet.
Danmarks Naturfredningsforening har klaget til EU's borgerklageudvalg samt gjort en indsigelse til den officielle miljøkonsekvensvurdering om blandt andet behovet for bedre miljøundersøgelser.
Derfor er havneslam problematisk
- Lynetteholm skal først stå endelig færdig i 2070, men i januar gik anlægsarbejdet officielt i gang.
- Der skal dumpes 2,3 mio. kubikmeter havneslam i havet som følge af projektet ud for Køge Bugt.
- De første 0,6 meter havneslam, hvor Lynetteholmen skal ligge, bliver deponeret på land. Men prøver viser, at der også er forurenet slam længere nede. Det er det slam, som er på vej i Køge Bugt.
Foreningen har desuden foreslået at bruge sugehuller til havs, hvor der tidligere er suget råstof op, til at deponere slammet. Her vil skaderne kunne minimeres.
Ikke muligt at klage over projektet
Et politisk flertal har besluttet ved lov at fjerne klageretten på hele projektet. Det vil sige, at ingen forhold ved beslutningen kan blive vurderet af en uafhængig instans, som kan tage stilling til, om der er taget de rette hensyn til natur og miljø.
- Offentlighedens rimelige klageadgang er helt central i vores natur- og miljøbeskyttelse. Hvis alt er i orden med projektet, hvorfor skulle man så frygte en klage og efterfølgende tryktest af beslutningsgrundlaget?, siger Maria Reumert Gjerding.
For nylig gik syv borgmestre sammen om alliancen »Vi står fælles front«, fordi de ikke ønsker, at projekt Lynetteholm skal påvirke vandkvaliteten og biodiversiteten i havmiljøet.
- Lad mig slå fast: I Danmarks Naturfredningsforening bakker vi fuldt op om, at havet ikke bruges til losseplads for Lynetteholmen, og det er helt uforståeligt, at man har sneget det uden om de normale procedurer i naturbeskyttelsen ved at lave en særlig lov. Det hører ingen steder hjemme. Havmiljøet i de danske farvande er presset nok i forvejen, så lad os ikke presse det yderligere, afslutter Maria Reumert Gjerding.
DN har klaget og efterspurgt mere viden
- Danmarks Naturfredningsforening har tidligere klaget over projektet, blandt andet i 2019 til Planklagenævnet over miljøvurderingen lavet af den forrige regering. Der er klaget over miljørapportens metode, kvalitet og detaljeringsniveau. Der afventes fortsat en afgørelse her.
- DN København har klaget til EU’s borgerklageudvalg om Lynetteholmen i 2021.
- I februar 2021 kom foreningen med indsigelse/høring om klapningen i Køge.
- Foreningen har dokumenteret problemer ift den truede grønbrogede tudse, som er fundet i anlægsområdet, og der er pt. dialog med Bygherre By og Havn samt politikerne.
Støt vores arbejde for rent badevand og en havnatur i balance
Danmarks Naturfredningsforening kæmper for mere beskyttet havnatur og mindre forurening af vores unikke kystvande.
