Der lyder et kort svirp fra stangen, inden blinket rammer vandoverfladen og stille daler ned mod bunden, hvor torskene går.

Klokken er blevet 21, og på den anden side af havneløbet tændes lysene i lejlighederne og kaster genskær i vandets svage krusninger.

- Det er på det her tidspunkt, at torsken for alvor går på jagt, så det er nu, man skal fange dem, siger 28-årige Allan Lindsay, der til daglig er lærer og studerende. Han ruller metodisk fiskelinen ind, mens han laver små ryk med stangen, der skal lokke torsken til at bide.

Allan dyrker det, der kaldes for street fishing. Det handler om at udnytte byernes muligheder for at fiske, og det er i de senere år blevet mere og mere populært, blandt andet fordi det er meget tilgængeligt for både børn og voksne.

I aften står vi lige ved de gamle sojakagesiloer på Islands Brygge i København, der nu er lavet om til lejligheder. Bag os kan vi høre den stille lyd af hvidvinsglassenes klirren på en altan.

På brostenene ligger Allans udstyr: En lille rygsæk og en let æske med grej, et sammenklappeligt fiskenet og så selvfølgelig den grønne racercykel.

- Herinde i byen er det meget lettere at tage cyklen end bilen, når jeg vil fiske. Og når jeg får tanken, kan jeg stå med linen i vandet efter ti minutter, selvom jeg bor i byen.

”Fanger du noget?”

Allan har fisket siden han var barn, og han ”får kuller”, hvis han ikke er ude med fiskestangen mindst en gang om ugen.

Fakta

  • Udstyr: et sæt med stang og hjul til 500 kroner er hel ok til begynderen, siger Allan Lindsay. Han anbefaler, at man køber sit grej i en rigtig lystfiskerbutik, for der kan man også få gode råd om, hvilke blink og hvilket udstyr man skal købe, og hvor det er godt at fiske.
  • Respekter reglerne: I byernes havne er der ofte mange andre brugere, som kajakker, både og svømmere, og derfor er det vigtigt at respektere reglerne for, hvor man må fiske, ligesom man skal have et gyldigt fiskekort. Reglerne kan man finde på sin kommunes hjemmeside.
  • Fiskenes tilstand: Alt efter hvor man fisker er det ikke alle arter, man må og bør spise. I Københavns Havn kan man fx sagtens spise både torsk, havørred og hornfisk, men man skal genudsætte bl.a. aborrer, sild og skrubber, da de kan indeholde for mange tungmetaller.

Tidligere på dagen var han da også ude efter hornfisk og havørreder lidt længere nede i havnen. Dog uden succes.

- Uanset hvor travlt jeg har i hverdagen, så glemmer jeg det hele, når jeg fisker. Så tænker jeg kun på fiskene, hvor de gemmer sig og på hvilket grej, de mon vil bide på, siger han, mens han roder i grejboksen efter en ny farve blink. Han skifter agn, som lokkemaden hedder, fra blå til rødsorte farver.

Når han fisker, kommer der både nysgerrige løbere, kajaksejlere, turister og børnefamilier forbi. Sådan er det altid, fortæller Allan.

- Rigtig mange bliver overraskede over, at man faktisk sagtens kan fiske herinde i byen. Så jeg taler altid med en masse mennesker, som er nysgerrige og stiller spørgsmål. Mange siger, at det vil de også prøve, og så bliver jeg altid lidt glad.

Stangen bøjer

Efter små tre kvarters fiskeri bøjer stangen pludselig i hurtige ryk. Det rødsorte agn virkede, og en kroget torsk vrider sig, mens Allan koncentreret ruller ind på hjulet. Der er et par meter ned til vandoverfladen, hvor torsken kommer til syne. Allans medbragte fangstnet er ikke langt nok, så han klatrer rutineret ned ad den lille stige, mens han holder fiskestangen i hånden. Linen skal være stram, så torsken ikke pludselig hopper af. Et hurtigt snuptag og en fin torsk er på land.

- Den her skal med hjem og spises. Men ellers sætter jeg tit fiskene ud igen, når jeg har fanget dem. For mig handler det om glæden ved selve fiskeriet – ikke at have en proppet fryser.

Allan finder en pose frem til fisken, putter den friske torsk i rygsækken og sætter krogen fast på stangen, inden han hopper op på cyklen. Han er hjemme om ti minutter.

Foto: Jonas Pryner