Undervandsjæger har set "voldsomt kollaps" i havet: "Det går rigtig hurtigt"
Morten Rosenvold Villadsen har med egne øjne set, hvordan havet hastigt har ændret sig til det værre. For ti år siden svømmede han i fiskestimer. I dag skal han lede længe efter dem.Som teenager svømmede Morten Rosenvold Villadsen og hans bror en dag ud til det lille rev ved Bjerge Sydstrand nær familiens sommerhus. Faderen havde foræret dem en dykkermaske, snorkel og et håndspyd, og de begyndte at fiske under vand.
Morten Rosenvold Villadsen kan stadig fornemme adrenalinens rus efter sin første store fangst med spyd.
"Følelsen af at svømme ned og kæmpe for fangsten. Jeg kom i kontakt med mit urinstinkt og fik den første af mange oplevelser, som jeg bærer med mig for livet,” siger han.
Morten Rosenvold Villadsen fandt ud af, at man kunne fiske med harpuner, og at UV-jagt er en sport, som man kan gå til konkurrencer i, og har lige siden viet en stor del af sit liv til havet. Han har deltaget i DM i fri- og undervandsdykning, dykket og jaget fra strandene i Frankrig, Norge og Sverige. På Færøerne og i Grønland og langs Afrikas kyst. Han har sejlet tværs over Atlanten og dykket undervejs, undervist, holdt foredrag og skrevet bøger om livet i havet. Siden 2016 har han gjort det til sin levevej som selvstændig ekspert i fridykning og undervandsjagt.
Og sideløbende kæmper han også politisk for havet blandt andet som aktiv i DN Furesø, hvor han netop er blevet meldt ind i bestyrelsen. For mens kærligheden til havet er vokset, er frustration og sorgen over at være direkte vidne til dets stille undergang, fulgt med.
Morten Rosenvold Villadsen kan stadig huske, hvordan det var at svømme blandt fede stimer af torsk, da han deltog i sit første DM i undervandsjagt i 2007.
”Fiskene var spredt ud over store områder, og vi havde en regel om, at man maks. måtte fange syv torsk per deltager. Så havde man ’fuldt hus’. Det opnåede ganske mange i løbet af konkurrencen dengang.”
Få år senere, i 2012, var det nødvendigt at have lygter med. Et par år senere måtte de dykke dybere ned i de stenhuler og ud til vrag på dybt vand, som er de eneste steder, hvor torskene nu kan findes. I dag er der ikke engang med sikkerhed torsk i hulerne.
Læs mere: Så elendigt har naturen det i de danske have
"En voldsom ulykke i langsom gengivelse"
Til DM i starten af juni i 2021 måtte Morten svømme 1,5 kilometer ud fra kysten og dykke ned på 15 meters dybde for at fange en torsk.
Til DM i år var der 47 deltagere, der gennemdykkede området ved Sprogø i fem timer.
Kun en håndfuld af dem fangede hver en torsk, mens det for bare et årti siden var almindeligt, at alle i løbet af de fem timer nåede maksimumkvoten på syv fisk.
”Tidligere kunne man vente med at fange sine fladfisk til sidste øjeblik, fordi der var så mange skrubber. I år ledte jeg i fem timer og så bare en enkelt skrubbe. 17 deltagere, fangede slet ikke noget. Det på trods af, at undervandsjægere har bedre udstyr og dykker dybere og længere end nogensinde. Der er tale om et voldsomt kollaps, og det er gået rigtigt stærkt,” siger han.
I de 20 år, Morten Rosenvold Villadsen har dykket, er der fiskearter, der er stort set forsvundet. Det gælder f.eks. multerne og ål.
Sigtbarheden under vandet er blevet dårligere, blandt andet på grund af kvælstofudledning og højere temperaturer. Der er kommet flere alger, og ålegræsset er presset pga. varme somre og manglende lys.
”Når fisk og arter forsvinder fra fødekæden, opstår der en økologisk skævhed med konsekvenser for alle havets arter. Det er som at være vidne til en voldsom ulykke i langsom gengivelse i de danske farvande,” siger han.
Kvælstof fra landbruget, udledning af spildevand fra byerne, sandsugning, opførelse af havmølleøer m.m. presser havene, forklarer han:
”Det er en cocktail med mange ingredienser, og ingen af dem er gode for havet. Vi aner ikke, hvor vi skal lægge DM i undervandsfiskeri næste år. Vi har simpelthen svært ved at finde et sted, hvor der er fisk nok til at det giver mening,” siger Morten Rosenvold Villadsen.
Opråb på Twitter
I starten af juni skrev han et nødråb på Twitter.
Han var lige kommet hjem fra DM i UV-jagt ved Sprogø, hvor de manglende fisk var et stort samtaleemne.
Tweetet gav genlyd. Journalisterne ringede, og han talte om havets tilstand i Godmorgen Danmark, i radioprogrammerne Vildspor på Radio4 og Den Uafhængige.
Og så ringede PR-agenten for ministeren for fødevarer, fiskeri og landbrug Rasmus Prehn (S). Han ville høre mere om Mortens oplevelser og med ud og undervandsdykke. Således opstod mødet på stranden ved Snekkersten en tirsdag eftermiddag i august. Til glæde for Morten Rosenvold Villadsen, der savner, at der bliver taget politisk ansvar for havet.
”Jeg oplever, at vi har meget stærk lobbyisme fra fiskeriets og landbrugets side. Som fødevareminister har man både ansvaret for landbrug og fiskeri – og det handler ikke kun om at være vellidt af fiskerne i Hirtshals eller på Axelborg – men også om at tage vare på vores alles hav og natur,” siger han.
Han roser politikerne for at lave store trawlfri fiskezoner. Det bør man fortsætte med, mener han og peger på Norge, hvor det er blevet udbredt at fiske f.eks. jomfruhummer med tejner – en metode som sikrer, at der ikke ryger bifangst med i nettet, som ikke skader havbunden og er markant mindre CO2 udledende.
Man bør skabe flere trawlfri zoner og zoner for tejnefiskeri i Danmark, mener han. For det er et stort problem for biodiversiteten i havet, at 70-80 pct. af dansk fiskeri foregår med trawl, som medfører bifangst og store udledninger af CO2.
”Man bør erklære havet i undtagelsestilstand. Vi har været for grådige og for skødesløse. Det må koste bredt som alle andre store kriser, hvis vi skal lægge kursen om for havet. Det er et politisk ansvar at hjælpe folk til at omlægge deres fiskeri eller forlade erhvervet, der for nuværende har så store ødelæggende konsekvenser for havet. Lige nu fungerer havet både som kloak, gylletank, motorvej, losseplads, byggeplads og spisekammer – det er ikke så underligt, at havet er i knæ.”
Hvad med-UV-jægerne – er I ikke også med til at presse havet og fiskebestanden?
”Vi fanger promiller af, hvad erhvervsfiskerne fanger, og vi skyder kun fisk, som vi tager med hjem og har ingen bifangst. Undervandsjagt er en meget selektiv og skånsom form for fiskeri,” forklarer Morten Rosenvold Villadsen. Og så har undervandsjægere på egen hånd indført forbud mod at fange forskellige arter, f.eks. ål.
”Vi ønsker, at vores fiskeri og passion skal være bæredygtig. Den dag, den faglige anbefaling er, at UV-jægere ikke bør fange fisk, så følger vi den med det samme,” siger han.
”Problemet er jo, at de faglige anbefalinger ikke følges. Politisk er der en tendens til at det endelig ikke må gå for hurtigt, og man vil jo nødig fra politisk side ødelægge dansk fiskeri. Der bliver altid indgået store kompromisser. Men havet går ikke på kompromis efter så mange års ligegyldighed. Det dør!”
Artiklen er skrevet af Anne Anthon Andersen og er også publiceret i vores medlemsblad Natur & Miljø, der udkom 15. november.
Hjælp os med at passe på havmiljøet
