Danmarks havområder er dobbelt så store som vores landområder. Men mange af os har ikke et særligt godt kendskab til naturen i havet, da den ligger gemt nede under vandets overflade. At naturen i havet er mindre synlig er måske en af grundene til, at vi i lang tid har behandlet naturen i havet forfærdeligt.

Ligesom vi på landjorden har forskellige naturtyper som skov, eng og mose, så findes der i de danske farvande også en masse forskellige naturtyper. Nogle af dem er særlige habitatnaturtyper, som er udpeget af EU som værende ekstra vigtige at bevare og beskytte.

I Danmark har vi otte af disse marine habitatnaturtyper, men desværre er syv af de otte i en stærk ugunstig tilstand. Det skyldes påvirkninger fra blandt andet udledning af næringsstoffer, forurening med miljøfremmede stoffer, fiskeri med bundslæbende redskaber og råstofudvinding.

I denne artikel kan du læse mere om de otte sårbare naturtyper i havet, som vi bør beskytte langt bedre.

Hjælp os med at beskytte havet

Danmarks Naturfredningsforening kæmper for, at mindst 30 procent af havet skal beskyttes.

Støt vores arbejde med din underskrift. Så er du med til at kæmpe for havets mange dyr og planter, for det rene badevand og for en havnatur i balance.

De otte danske marine habitatnaturtyper

Foto: /Scanpix

Rev er levesteder for mange fisk og andre dyr, da de her har gode skjulsteder og kan finde føde.

1. Rev

Rev er områder på havbunden med hård bund. Der findes forskellige slags rev som f.eks. stenrev dannet af samlinger af større sten eller biogene rev dannet af banker af muslinger. I de danske farvande findes en lang række rev fra Nordsøen over det nordlige Kattegat og ned gennem bælterne til Østersøen omkring Bornholm.

Planteliv: Det varierer meget afhængig af revenes geografiske placering, dybde, sollys og vandets saltindhold. Jo mere lys, der kan trænge ned til revet, jo flere planter og jo mere tang kan der vokse. Tang danner fødegrundlag og skjulested for mange dyrearter. Desuden er tang vigtigt, fordi det optager og binder kvælstof og fosfor fra havet.

Dyreliv: Nogle dyr som f.eks. søanemoner og dødningehåndkoraller har specialiseret sig i at sidde fasthæftet på hård bund. Revene er også levested for mange fritlevende dyr som f.eks. søstjerner, fisk og krabber, fordi de her kan finde føde og skjulesteder. Også havets pattedyr som sæler og marsvin ses ofte omkring revene, hvor de søger føde. Og fugle benytter revene til at søge føde på og også som hvileplads, hvis revet rager op over vandoverfladen.

Tilstand: Stærk ugunstig. Det skyldes især trawlfiskeri, transport, udledning af næringsstoffer, invasive arter og klimaforandringer.

Læs mere: Hvorfor er stenrev en vigtig naturtype?

Foto: Jan Nicolaisen, Orbicon | WSP

De smukke boblerev minder om koralrev, og de er meget sjældne i Europa.

2. Boblerev

Boblerev er en helt unik og fredet naturtype, og de danske farvande er det eneste sted i Europa, hvor de findes. Boblerev minder lidt om koralrev, men består af betonhårde sandstensformationer, der står som skorstene, pladeformationer og hule klipper på bunden. Boblerevene dannes ved at kalkholdige krystaller udfældes, der hvor metangas bobler op fra undergrunden. Boblerev findes flere steder, men de fleste ligger i et 40 km bredt bælte fra Anholt over Læsø og Skagen og ud i Nordsøen.

Planteliv: Boblerevene er dækket af skove af tang og et mylder af farvestrålende havsvampe som f.eks. boresvamp.

Dyreliv: Med de mange huler og gemmesteder er de fantastiske leve- og ynglesteder for fisk som torsk og kuller samt krebsdyr som den sorte hummer. Der er også et rigt liv af forskellige snegle, børsteorm og koraldyr som sønelliker, søanemoner, dødningehånd.

Tilstand: Stærk ugunstig. Det skyldes især udledning af næringsstoffer samt transport.

Læs mere: Boblerev er kun delvist beskyttet

Foto: Per Christensen

Vadehavet er Danmarks mest kendte område med vadeflader.

3. Vadeflader

Vadeflader er områder med mudder og sand, som er dækket af havet ved højvande, men ikke ved lavvande. Vadeflader kan forekomme i bugter, i laguner eller langs kysten i øvrigt. Vadeflader forekommer primært i Vadehavet, men findes også i de indre danske farvande fra Læsø til Lolland.

Planteliv: Der er typisk ikke landplanter, men vadeflader er ofte dækket af mikroskopiske blågrønalger og kiselalger. Stedvis kan der også forekomme havgræsser som for eksempel dværgålegræs eller ålegræs.

Dyreliv: Der er som regel mange hvirvelløse dyr som f.eks. krabber, muslinger, snegle, orme og søpindsvin. Vadeflader er derfor af stor betydning som fødekilde for ænder og vadefugle.

Tilstand: Stærk ugunstig. Det skyldes især invasive arter, udledning af næringsstoffer og anden forurening.

Foto: Aage V. Jensen Naturfond

Laguner er vigtige områder for både dyreliv, miljø og klima.

4. Laguner

Laguner er lavvandede områder med salt eller brakt vand, som helt eller delvist er adskilt fra havet ved smalle landtanger. Lagunerne er dermed en overgangszone mellem de indenlandske ferskvandssøer og kystområder med saltvand. Udover at være vigtige for dyrelivet er sunde laguner også vigtige for miljø og klima. Sunde laguner kan binde kvælstof og lagre store mængder CO2 i bunden. Laguner er en såkaldt prioriteret naturtype, som vi har en ekstra forpligtelse til at passe på. Eksempler på laguner er Ringkøbing Fjord i Vestjylland og Saltbæk Vig på Sjælland.

Planteliv: Nogle laguner er helt uden planter, mens andre huser ålegræs, andre havgræsser, børstebladet vandaks og forskellige alger. Der mangler sjældent næring eller lys i de lavvandede områder.

Dyreliv: I lagunerne er der ofte mange mikroorganismer, bunddyr, fisk samt trækfugle, som spiser sig mætte, inden de flyver videre.

Tilstand: Stærk ugunstig. Det skyldes især for mange næringsstoffer, udvaskning fra land, dræning og transport.

Læs mere: Laguner er super for klimaet og fisk og fugle

Sandbanker er en almindelig naturtype, der er levested for mange arter som for eksempel søstjerner.

5. Sandbanker

Sandbanker er aflejringer af sand, som altid er dækket af vand. De består hovedsageligt af sand, men der kan også være mudder, grus og større sten til stede. Som regel har de en afrundet eller aflang form, men de kan også have uregelmæssige former som f.eks. i form af revler, hvilket især ses ved kysterne. Det er en almindelig naturtype i både Nordsøen, Østersøen og de indre farvande.

Planteliv: Generelt er sandbanker ubevoksede. Men i de indre farvande og på lavere vand kan sandbankerne være bevokset med vandplanter som f.eks. ålegræs.

Dyreliv: Fisk som rødspætte, ising og sandkutling er generelt knyttet til den sandede bund. Derudover kan man finde børsteorme, krebsdyr, koraldyr, muslinger, søstjerner og søpindsvin. Sandbanker er også ofte vigtige fødeområder for mange arter af fugle som f.eks. lommer og sortænder. Og endelig benyttes områderne af sæler og hvaler.

Tilstand: Stærk ugunstig. Det skyldes især udledning af næringsstoffer, trawlfiskeri, råstofgravning, invasive arter og transport.

Foto: Emma Susanna Turkki / DN

Vandrefisk som ål og havørred er nogle af de arter, som trives i flodmundinger.

6. Flodmundinger

Flodmundinger er områder, hvor større åer løber ud ved kysten eller i bunden af fjorde. Opblandingen af ferskvand og saltvand og nedsat strømhastighed i ly af udmundingen fører ofte til områder med udstrakte mudder- og sandflader, der er blottede ved lavvande. Eksempler på flodmundinger er Flasken ved Reersø, Randers Fjord og Skjern Å´s udmunding.

Planteliv: Der kan være mange undervandsplanter, især i flodmundinger som ikke påvirkes så meget af saltholdigt tidevand. Det kan for eksempel være ålegræs, almindelig havgræs, tagrør, vandaks-arter, kogleaks og bundfæstede alger.

Dyreliv: Der er ofte skrubbe og vandrefisk som ål og havørred. Områderne er også gode for bundlevende dyr som f.eks. krebsdyr, muslinger og snegle. Flodmundingerne er derudover vigtige fødekilder for mange fugle.

Tilstand: Stærk ugunstig. Det skyldes især udledning af næringsstoffer og anden forurening.

Limfjorden er et af mange eksempler på lavvandede bugte og vige i Danmark.

7. Lavvandede bugte og vige

Bugte og vige er lavvandede områder med saltvand, som har en begrænset påvirkning af ferskvand. Områderne er typisk skærmet fra det åbne hav og meget store bølger. Store dele af de indre danske farvande er lavvandede bugte og vige som f.eks. Limfjorden, Smålandsfarvandet, Sydfynske Øhav og Aalborg Bugt, (men ikke f.eks. Jammerbugt eller Tannis Bugt, da disse områder ligger ud til åbent hav).

Planteliv: Havbunden kan variere meget i disse områder, men der kan typisk være ålegræs, andre havgræsser, vandaks og alger.

Dyreliv: Der er mange kystfisk som f.eks. skrubber, ising, rødspætte, sild og hornfisk. Derudover er der ofte bundlevende hvirvelløse dyr som f.eks. muslinger, børsteorme, snegle og krebsdyr.

Tilstand: Stærk ugunstig. Det skyldes især udledning af næringsstoffer, forurening med miljøfarlige stoffer, trawlfiskeri, invasive arter, klimaforandringer og transport.

Foto: iStock

Hammerknude ved det nordlige Bornholm er et af de få steder, hvor der findes havgrotter i Danmark.

8. Havgrotter

Havgrotter er klippegrotter, som er helt eller delvis under havoverfladen, eller som oversvømmes ved højvande. Der findes kun få havgrotter i Danmark, og de ligger alle ved det nordlige Bornholm.

Planteliv: Havgrotternes vægge er hjemsted for samfund af marine alger.

Dyreliv: Der lever primært hvirvelløse dyr som krebsdyr, muslinger, orme og snegle.

Tilstand: De få havgrotter i Danmark er den eneste marine habitatnaturtype i Danmark, som ikke vurderes som stærk ugunstig. Dette skyldes dog, at man ikke har nogen god viden om grotterne.

Fakta om naturtypers tilstand

Hvert sjette år laves en videnskabelig rapport om tilstanden af naturtyper og arter i Danmark. Her bliver tilstanden bedømt som enten gunstig, moderat ugunstig eller stærk ugunstig.

Den seneste rapport er fra 2019, og her bliver syv ud af otte marine naturtyper i Danmark vurderet som stærk ugunstig.

Rapporten er lavet for Miljøstyrelsen af forskere fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet.

alt
Therese Nissen
Natur- & miljøpolitisk rådgiver