Snart står sommerferien for døren for mange familier. Her ser vi håbefuldt frem til lange, varme dage ved de danske kyster, friske dukkerter og leg i bølgerne.

Men hvad ved vi egentlig om livet derude under havets overflade?
Hvad ved vi om vores allesammens hav, og hvordan det har det?

Faktum er, at Danmarks hav er fantastisk. Det er levested for et væld af planter og dyr, det giver os mad, det giver os oplevelser, det producerer ilt til os – og så kan det lagre store dele af den CO2, vi udleder.

Men vores hav er også under pres. Det trues af forurening, skadeligt fiskeri, havbrug, dumpning af slam og råstofindvinding. Og vi vil ikke bade i en algesuppe, gå ture langs en død fjord, se vores havnatur forsvinde, eller fiske hvor der ingen fisk er.

Derfor sætter DN og engagerede havelskere fokus på vores fantastiske hav og behovet for, at der bliver passet bedre på det, når vi d. 26. juni hopper i havet sammen!

Det er blandt andet lokale foreninger og privatpersoner, der arrangerer rundtom i landet – herunder sejlere, vinterbadere, dykkere og andre, der har havet kært.

Foruden den kollektive dukkert vil der flere steder være taler og forskellige aktiviteter for børn og voksne med fokus på havet og dets udfordringer.

Sidste år hoppede vi i havet ved omkring 100 events ved Danmarks strande, fjorde og havne. Vil du med (igen) i år?


Hvad er Hop i havet?
Hop i havet er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor Danmarks Naturfredningsforening igennem lokalt engagement fejrer havet og sætter fokus på behovet for, at der bliver passet bedre på det!

DN kæmper for:
• Mindst 30 procent reelt beskyttet hav, heraf mindst 10 procent urørt.

• Genopretning af mindst 30 procent af Danmarks havnatur.

• 100 procent bæredygtigt fiskeri.

Del jeres hop med #hopihavet
At boltre sig i de friske bølger er indbegrebet af sommer i Danmark. Og selvom en hav-dukkert altid er noget særligt, så er der for de fleste af os ikke noget opsigtsvækkende ved at hoppe i havet på en varm sommerdag. Det har vi gjort så mange gange før – måske endda taget muligheden for givet.

Men den 26. juni i år gør vi det med bevidstheden om, at et sundt og levende hav ikke er nogen selvfølge:

  • Vi hopper i havet for at vise, at vi elsker havet.
  • Vi gør det med krav om, at politikerne passer bedre på det!

Alle er velkomne til at være med og I må meget gerne dele jeres hop på de sociale medier med #hopihavet!

Lav dit eget Hop i havet-event
Du kan være med til at sætte ekstra fokus på havet! Opret et Hop i havet-event, og bliv en del af kampen for et sundt og levende dansk hav. Om I er 2, 10, eller 100, der hopper i, så gør I en forskel. Læs her hvordan du opretter et Hop i havet-event.

Mere urørt hav
”Hop i havet” løber af stablen mens politikerne på Christiansborg forhandler Danmarks første havplan på plads.

Her skal de vedtage, hvilke havområder der skal bruges til havvindmøller, råstofindvinding, søtransport, og hvor havnaturen skal beskyttes.

I foråret sidste år fremlagde regeringen sit udspil til havplanen. I udspillet lægger regeringen op til 4,1 procent urørt hav - dvs. strengt beskyttede havområder, hvor dyr og planter kan leve i fred for menneskelig aktivitet.

Ifølge EU's biodiversitetsstrategi skal mindst 30 procent af havet beskyttes, hvoraf mindst en tredjedel – altså 10 procent – skal udlægges som strengt beskyttede havområder, hvis en god miljøtilstand og gunstig bevaringsstatus skal opnås.

Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening kunne sidste år fremlægge et fælles udspil, der netop udpeger 10 procent urørt hav i Nordsøen, Skagerrak og Østersøen omkring Bornholm – et udspil, der har høstet roser fra både støtte- og oppositionspartier, der bakker op om udpegning af mindst 10 procent urørt hav.

Fakta om havets krise:

• Kun omkring 2 procent af Danmarks hav er på nuværende tidspunkt reelt beskyttet mod skadelige aktiviteter.

• Cirka 80 procent af den danske havbund bliver forstyrret årligt – hovedsageligt af fiskeri med bundslæbende redskaber.

• 7 ud af 8 naturtyper i Danmarks hav er i tilbagegang – bl.a. vigtige levesteder som stenrev, boblerev og sandbanker.

• Ingen af Danmarks have lever op til EU's standard for godt havmiljø.