Vildere skove på vej
Vores skove kan meget mere end blot levere tømmer og søndagsudflugter. Nu skal de være vildere.
Torbister, smældere og træboende lungelaver skal have bedre levesteder end i dag. Derfor har Danmarks Naturfredningsforening undersøgt mulighederne for at omdanne store statsskove til vildere og mere oplevelsesrige skove, der samtidig fungerer bedre som levesteder for truede arter.
Skovene, som foreningen har brugt som eksempler, er Silkeborgskovene, Almindingen og Gribskov.
Naturlige dynamikker
- Konklusionen er, at vi har den fornødne viden til at udlægge store skovarealer til urørt skov. Vi kan se, at gamle bevoksninger af hjemmehørende træarter kan udgøre skelettet i udpegningen af kerneområder og forbindelsesområder. Det gavner urørt skov, at de naturlige vandforhold genoprettes og der skabes bedre variation ved forberedende hugst. Desuden kan græsning med flere dyr og forskellige arter bidrage til den naturlige dynamik og en variation af levesteder, siger Nora Skjernaa Hansen, cand. scient. landskabsforvaltning, Danmarks Naturfredningsforening.
Foreningen understreger, at de urørte skove ikke betyder, at man ikke længere kan gå søndagsture eller dyrke sport i skovene.
Tværtimod bliver skovene endnu mere spændende end i dag, fordi de kommer til at rumme langt større biodiversitet.
Mere urørt skov på vej
Konsulentfirmaet Niras har udarbejdet rapporten ”Eksempelprojekt om naturnationalparker” på opdrag af Danmarks Naturfredningsforening.
Foreningen vil slå et slag for, at rapportens metoder og principper bruges bredt som inspiration i arbejdet for større og vildere naturområder med højere biologisk mangfoldighed og stærkere naturoplevelser.
Det kan der blive brug for. Venstre-regeringen vedtog i 2016 en Naturpakke, der rummer mere urørt skov og arbejdet med at realisere dette, er i gang. Målet er at omdanne 13.300 nye hektar skov til biodiversitetsformål og derved nå op på 25.000 ha urørt skov.
Forskere fra flere universiteter har dog vist, at der som minimum skal udlægges totalt 75.000 ha urørt skov, hvis de truede arter i skoven skal klare sig langsigtet.
I Danmark er den dominerende naturlige vegetation en varieret skov, hvor lysninger veksler med mere tætte områder. To tredjedele af de danske arter af planter, dyr og svampe, både de almindelige og truede arter, er knyttet til levesteder i skove. Skovenes bevaringsstatus er i 2013 vurderet som stærkt ugunstig og der sker fortsat et væsentligt tab af biodiversitet fra de danske skove, fastslår forskerne.
De mest truede arter er knyttet til meget gammel skov med vådområder, skovlysninger, veterantræer og dødt ved. Her lever blandt andet vedboende torbister, smældere og pigsvampe, træboende lungelaver, rødlig perlemorssommerfugl og sorte storke.
DN arbejder for at få større biodiversitet ind i skovene og her anbefaler foreningen, især at arbejde videre med Silkeborgskovene og Almindingen samt andre offentlige skovarealer.
Desuden er en del af de større private skove – især dem med gammel løvskov – afgørende for at nå i mål med at bevare biodiversiteten.
Satsningen blev her i projektet kaldt Naturnationalparker, men det vigtige er fokus på store sammenhængende skovområder, hvor biodiversiteten er i absolut fokus.
Læs mere om urørt skov - Niras rapporten:
