Klimakommune, Klimakommune Plus og Klimaregion udfases i foråret 2021, men resultaterne vil fortsat være tilgængelige her på hjemmesiden frem til årets udgang. Grundet udfasningen bliver der ikke indgået nye Klimakommune-aftaler.

Danmarks Naturfredningsforening giver stafetten videre til DK2020, der er et klima-partnerskab mellem Realdania, KL og de fem regioner samt C40 og Concito. DK2020 har netop åbnet for den sidste ansøgningsrunde, som også giver resten af landets kommuner mulighed for at blive en del af klimaindsatsen. Læs mere om DK2020 her.

Klimakommune-aftalerne med Danmarks Naturfredningsforening forpligtede kommunen til at nedbringe CO2-udslippet fra egne aktiviteter med minimum to procent om året.

Aftalen hjalp kommunen til at iværksætte konkrete initiativer til fordel for klimaet på lokalt plan.

Ved projektets afslutning i april 2021 kunne 71 af Danmarks 98 kommuner kalde sig for Klimakommune.

Hvad var en Klimakommune?

De kommuner, der underskrev en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at reducere kommunens CO2-udledning med minimum to procent hvert år, fik titlen af Klimakommune. Aftalen skulle gælde i minimum i fem år og gjaldt for kommunen som virksomhed.

Der var ingen grænser for, hvilke initiativer kommunen kunne igangsætte for at nå sit mål.

Det kunne være alt lige fra energibesparelser i kommunens egne bygninger til større vedvarende energiprojekter. En klimakommune startede som udgangspunkt med at reducere CO2-udslippet fra egne bygninger, drift, indkøb osv.

Senere kunne kommunen udvide arbejdet med CO2-reduceringen til hele kommunen.

Vi hjalp kommunen med:

  • Synlighed
  • Legitimitet
  • Lokal forankring

Hvilke kommuner var Klimakommuner ved projektets afslutning i april 2021?

Nyhedsbreve

Hvert år blev der udsendt nyhedsbreve fra Danmarks Naturfredningsforening til klimakommunerne og andre interesserede.

Du kan se nyhedsbrevene her.

Fire skridt til at blive Klimakommune

Kommunerne skulle følge disse fire skridt for at blive Klimakommune:

  1. Kommunen skulle skrive under på en borgmestererklæring. Det var en politisk beslutning at blive Klimakommune.
  2. Kommunen skulle lave en opgørelse over sin CO2-udledning, der besvarede spørgsmålene:
    Hvor står kommunen i dag - hvor kan vi gøre en forskel?
    Se DNs vejledning og bilag som PDF eller Excel. Eller den tekniske rapport om CO2-opgørelse.
  3. Kommunen skulle udarbejde en klimahandlingsplan:
    Hvordan ville kommunen gøre en forskel og hvornår?
  4. Kommunen skulle implementere og overvåge udviklingen: Hvad skulle kommunen gøre for at nå sine mål på minimum to procent per år?

Borgmestererklæring

Aflevering af CO2-opgørelse

Der var frist for aflevering af klimakommunernes CO2-opgørelse hvert år den 31. marts.

Opgørelsen skulle sendes til Sofie Hvemon på mail sh@dn.dk.


Klimakommune Plus+

En række klimakommuner tog klimainitiativer, der rakte ud over kommunens egen virksomhed, og som var rettet mod borgere og virksomheder.

Disse initiativer blev det muligt at anerkende med Klimakommune Plus-konceptet.

Hvad var en Klimakommune Plus?

En stor del af klimakommunerne arbejdede med forskellige former for klimatilpasning. Disse er ofte vanskelige eller meget omkostningstunge at kvantificere i form af CO2-besparelser. Ikke desto mindre kan de have en positiv klimaeffekt.

Andre klimakommuner tog beslutninger eller deltog i internationale klimasamarbejder, som også har en positiv klimaeffekt.

Var din kommune Klimakommune Plus?

Se kriterier for Klimakommune Plus her.

alt
Jens la Cour
EU- og miljøpolitisk seniorrådgiver
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 31 19 32 45

Klimaregioner

Ligesom klimakommunerne gjorde en indsats for at nedbringe deres CO2-aftryk, kunne Danmarks regioner også bidrage til at nedsætte landets samlede CO2-udledning.

En Klimaregion-aftale med Danmarks Naturfredningsforening forpligtede regionen til at nedbringe CO2-udslippet fra egne aktiviteter: Sygehuse, regionens udviklingsplaner, uddannelsesindsatser osv. med minimum to procent om året frem til et aftalt årstal.

Aftalen hjalp regionen til at iværksætte konkrete initiativer til fordel for klimaet på lokalt plan.

Der var ingen grænser for, hvilke initiativer regionen kunne igangsætte for at nå sit mål. Det kunne være alt lige fra energibesparelser i regionens egne bygninger til større vedvarende energiprojekter.

Danmarks Naturfredningsforening hjalp Klimaregionerne med

  • synlighed
  • legitimitet
  • lokal forankring

Var din region Klimaregion?

Klimaregions-erklæring

Hvad kan du bruge Klimakommune-dataene til?

Klimakommune-projektet er afsluttet, og dermed er der samlet en stor mængde data fra Klimakommunerne gennem årene. Se herunder, hvordan du kan bruge klimakommune-dataene, og hvordan du ellers kan gøre en forskel for klimaet på kommunalt plan – afhængigt af, hvem du er:

Borger

Er du borger i kommunen, kan du holde kommunen op på fortsat at reducere kommunens udledninger som virksomhed, blandt andet i DK2020-regi.

Du kan i klimakommunedataene se de områder, hvor kommunen udleder mest CO2, samt hvordan kommunen arbejder for at reducere sine udledninger som virksomhed. Du kan derfor bruge dataene til at foreslå nye indsatser og sætte ind dér, hvor der er de største reduktionspotentialer i netop din kommune.

Du kan også tage direkte kontakt til ansatte eller politikere i de tidligere klimakommuner for at høre, hvordan de har brugt klimakommune-dataene i deres arbejde med at udvikle DK2020-klimahandlingsplaner.

Koordinér gerne din indsats med DN's lokalafdeling, som muligvis er i gang med en lignende indsats. Find din lokalafdeling her.

Du kan også vælge at skrive et lokalt læserbrev med afsæt i klimakommune-dataene for på den måde at skabe debat om kommunens klimabelastning, og hvad man kan gøre ved problemet.

Aktiv i DN

Tag initiativ til at oprette en arbejdsgruppe, der beskæftiger sig med kommunens klimaindsats.

Arbejdsgruppen kan bruge klimakommune-dataene til at se, hvilke initiativer der allerede er igangsat i den enkelte kommune, og inden for hvilke områder kommunen har den største CO2-udledning som virksomhed.

Sekretariatet har udviklet en række værktøjer og informationsmateriale, som gruppen kan rekvirere som udgangspunkt for arbejdet. Kontakt gerne Sofie Hvemon på tlf. 31 19 32 83 eller sh@dn.dk for at høre nærmere.

Sekretariatet hjælper gerne med gode råd og vejledning. Kontakt Jens la Cour på tlf. 31 19 32 45 eller jlc@dn.dk.

Kommunalt ansat eller politiker

Som kommunalt ansat eller politiker kan du bruge klimakommune-dataene som afsæt for kommunens videre arbejde med at lave klimahandlingsplaner i DK2020-regi.

Klimakommune-dataene og -handlingsplanerne kan f.eks. aktivt bruges til at udpege relevante fokusområder for DK2020-arbejdet samt sætte fokus på kommunens udledninger som virksomhed.

Læs mere om DK2020 her.