Pakkeliste til overnatning i naturen
Alle ture er forskellige, men det er altid godt at have følgende grundbehov in mente: Varm, tør og mæt. Her kan du se en grundig pakkeliste og printe den ud.Den perfekte pakkeliste findes ikke. Om du skal overnatte i haven, i en skov eller under åben himmel på stranden, vil behovene ændre sig.
Men her kan du se den pakkeliste, som naturvejleder Peter Laurents bruger, når han arrangerer overnatning i telt eller på shelterplads. Han husker altid sig selv på, at det vigtigste er at holde sig selv og familien tør, varm og mæt.
Tør handler om at man holder sig tør, hvis det regner. Bliver man våd, så mister kroppen hurtigt varme, og er man våd og kold, er ingen tur ret sjov.
Varm handler både om at kunne holde varmen, men også om hurtigt at kunne få varmen igen, hvis man fryser.
Mæt handler om ikke at være sulten. Dels handler det om den aftensmad, vi medbringer, men det er også her, de små snacks kommer ind. Hav lidt lækkert snacks med i tasken. Det er god benzin til den lille pause, eller hvis motivationen er dalende på ruten.
- Sovepose og liggeunderlag
- Varmt tøj eller ekstra tæppe til natten
- Lygte. Campinglampe, lommelygte, pandelampe. Supplér gerne med et par fyrfadslys til hygge!
- Vand
- Toiletgrej. Toiletpapir, håndsprit – måske en lille skovl og affaldspose, hvis der ikke er toilet på shelter – eller teltpladsen
- Lighter, tændstikker og lidt optændingsmateriale til bålet
- Grej til madlavning + bestik. Husk morgenmad
- Regntøj
- Snacks til turen og ulvetimen
- Lille førstehjælpstaske med lidt plaster, pincet og myggeolie
- Derudover er det vigtigt at klæde sig på efter vejret, inklusive godt fodtøj. Hvis I er ude i flåtland er det en god idé med lyse bukser og sokker. Så opdager I hurtigere flåter.
- Telt eller hængekøjer, hvis ikke I overnatter på en shelterplads
- Materialer til de aktiviteter, I skal lave derude
Klik på billedet og print pakkelisten ud. Så har du det fulde overblik.
Tip til pakningen
Pak enkelt. Det vi sige i en taske eller sæk, der er let at transportere. Undgå en masse forskellige poser og net, da de er svære at bære.