Højradioaktivt materiale som kitler, arbejdshandsker, metalskrot, beton samt røgalarmer fra sundhedssektoren, industrien og 50 års forskning på Risø forsøgscenter bliver i dag opbevaret og emballeret i containere og 200-liters tromler på Risø.

Men senest i år 2018 skal der være lavet et depot til affaldet.

Uden risiko for grund- og drikkevand

Atomaffaldet har forskellig farlighed. En stor del af det er lav- og mellemradioaktivt (ifølge Dansk Dekommissionering, der står for at håndtere affaldet).

Der skal findes et depot til det lav- og mellemradioaktive affald, og den nuværende diskussion går på, om det skal opbevares i Danmark eller i udlandet. Og hvilken type depot, der er det mest sikre og forsvarlige.

Hvad angår opbevaring i Danmark eller i udlandet mener vi, at Danmark er forpligtet til at tage hånd om det atomaffald, landet selv har produceret. Vi mener derfor, at Danmark som udgangspunkt skal håndtere det danske atomaffald selv - såfremt vi kan gøre det forsvarligt - og ikke sende problemet til andre lande.

Hvad angår hvilket type depot, der skal vælges, har Folketinget oprindeligt besluttet, at man skal finde et slutdepot for mindst 300 år, men borgergrupper og udenlandske eksperter peger på, at et mellemlager er det mest forsvarlige.

Vi ønsker ikke at pege på en bestemt type depot, men mener, at depotet skal sikre, at atomaffaldet bliver opbevaret uden risiko for sundhed, natur og miljø, herunder uden risiko for grundvand og drikkevand.

Eksperter skal blive enige om valg af depottype

Der er behov for en klar udtalelse fra eksperter om, hvilken type depot der vil være det bedste for miljøet og sundheden. Er det et lukket slutdepot, et åbent slutdepot, et slutdepot ved overfladen eller et mellemdepot?

I et lukket slutdepot er affaldet gravet ned i undergrunden, og det er ikke muligt at putte nyt affald ned i det, som der er i et åbnet slutdepot i undergrunden. Et slutdepot nær overfladen er et depot, der vil komme til at ligne en gravhøj, men være helt lukket af.

Slutdepotet gør det meget svært at opdage, hvis det siver fra affaldet – og løsningen er under skarp international kritik.

Endelig er der mellemdepotet, hvor affaldet opbevares i store lagerhaller. Her er det er muligt at holde øje med affaldet, herunder om der er behov for at give det nyt emballage. Når affaldet får ny emballage vil mængden af affald stige, for så er den gamle emballage en del af affaldet.

Med et mellemdepot vil der være en konstant opgave i at holde øje med affaldet.

Lille mængde særlig farligt affald kræver speciel løsning

Blandt atomaffaldet er der også 233 kilo atomaffald, som er særlig farligt, og det kræver en særlig løsning.

Vi mener, at Danmark godt selv kan opbevare det farlige affald på en forsvarlig måde, da der findes sikre placeringer i Danmark.

Vi vil dog ikke udelukke at støtte, at de 223 kilo farlige affald bliver sendt til udlandet, da det vil være forholdsvist dyrt at lave et depot, der også kan opbevare den meget lille mængde særligt farligt atomaffald.

alt
Sine Beuse Fauerby
Energi- og miljøpolitisk seniorrådgiver
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 31 19 32 51