Ifølge Eurostat er Danmark det land i EU, der skaber mest affald pr. indbygger – hele 845 kg. pr. dansker hvert år. De store affaldsmængder er i høj grad et resultat af, at vi er et velstående land med et stort forbrug. I dagens lineære økonomi udvinder vi ressourcer fra naturen, forarbejder dem, forbruger produkterne, og til sidst smider vi dem ud. Vi har ikke de sidste mange år været i stand til at bryde med brug og smid væk-kulturen, og det er et problem både for vores klima, miljø og natur.

Faktisk er udvinding og forarbejdning af naturressourcer til vores produktion og forbrug årsag til ca. 45 % af de globale CO2 udledninger og ca. 90 % af det globale tab af biodiversitet. Samtidig er verdensmål 12 om bæredygtigt forbrug og produktion det verdensmål, hvor vi ifølge FN klarer os dårligst i Danmark.

Derfor er det afgørende, at vi ikke kun fokuserer på, hvad vi gør med affaldet, når vi har skabt det (affaldshåndtering), men i stigende grad sætter fokus på, hvordan vi undgår at skabe affald i første omgang (affaldsforebyggelse). Vi har altså brug for et paradigmeskifte i vores tilgang til affald. Vi skal ikke kun tale sortering og genanvendelse, men rykke højere op i affaldshierarkiet og tale langt mere om affaldsforebyggelse og genbrug.

Desværre peger en ny rapport fra EU’s Miljøagentur på, at Danmark er det dårligste land i Norden til at forebygge affald. Mens flere lande, som vi normalt sammenligner os med, har formået at skabe økonomisk vækst uden at øge deres affaldsmængder lige så meget, så har de danske indsatser for at forebygge affald altså ikke båret frugt.

I juli 2021 kom Danmarks seneste nationale plan for affaldshåndtering og -forebyggelse: Handlingsplan for cirkulær økonomi – national plan for forebyggelse og håndtering af affald 2020-2032 (herefter national affaldsplan). Her blev det understreget, at affaldsforebyggelse og affaldshåndtering i højere grad bør samtænkes, men der er ikke sat et nationalt mål om affaldsforebyggelse eller genbrug, som det ses i andre lande.

Mange kommuner er i gang, men det er ikke et krav

På baggrund af den nationale affaldsplan skal alle landets kommuner, senest d. 1. januar 2023, have opdateret de lokale affaldshåndteringsplaner. Kommunerne er kun forpligtede til at udarbejde affaldshåndteringsplaner, og kommunernes rolle i forhold til affaldsforebyggelse er begrænset til et krav om at stille et område til rådighed på kommunale genbrugspladser, hvor borgere kan levere genstande til direkte genbrug, samt at affaldshåndteringen skal ske i overensstemmelse med affaldshierarkiet.

FN har gjort det klart i IPPC-rapporterne, at alle sektorer skal gøre alt, hvad de kan for at bidrage til at begrænse udledningen af drivhusgasser. Derfor er det uhensigtsmæssigt, at kommunerne formelt set ikke er forpligtede til at spille den store rolle, når det kommer til affaldsforebyggelse.

Heldigvis har mange kommuner alligevel taget opgaven på sig, og de gør en aktiv indsats for at skabe en lokal kultur for reparation og deleøkonomi, de sætter konkrete målsætninger for affaldsreduktion og genbrug, de bruger den kommunale indkøbsmuskel til at fremme cirkulære forretningsmodeller og laver informationskampagner for borgerne – for blot at nævne nogle eksempler. Der er mange gode initiativer i gang og nyttig inspiration at hente på tværs af kommuner.

Ny kortlægning skal skabe inspiration og vidensdeling

Danmarks Naturfredningsforening, Gate 21 og Aalborg Universitet er gået sammen om at lave et Danmarkskort over kommunernes arbejde med affaldsforebyggelse samt en opsamling af gode eksempler til inspiration. Kortlægningen er baseret på de gældende affaldshåndteringsplaner og på DK2020-planer, for de kommuner, som har vedtaget en sådan.

Kortlægningen skal ses som inspiration til de kommuner, som ønsker at gøre mere på området, og oversigten opdateres løbende i takt med, at flere kommuner opdaterer deres affaldshåndteringsplaner eller udarbejder DK2020-planer, hvor affaldsforebyggelse også er et emne.

Fokus i kortlægningen er på kommunernes arbejde med affaldsforebyggelse og forberedelse med henblik på genbrug. Det er de to øverste niveauer i affaldshierarkiet, som handler om, hvordan vi undgår at skabe affald. De tre nederste led i affaldshierarkiet handler om affaldshåndtering.

Sådan har vi gjort

Kortlægningen er lavet ud fra kommunernes affaldshåndteringsplaner samt DK2020-planer og er senest opdateret 1. maj 2022. Der vil være kommuner, som arbejder med affaldsforebyggelse i andre kommunale planer, og som endnu ikke har indarbejdet det i deres affaldshåndteringsplaner eller DK2020 planer. I så fald vil det fremgå, når man klikker sig ind og læser om kommunen, og kortet vil blive opdateret i takt med, at kommunerne indarbejder disse indsatser i de kommunale affaldshåndteringsplaner eller DK2020 planer.

Vi har kortlagt indsatser nævnt i planerne, som falder indenfor de to øverste led i affaldshierarkiet. Eksempler på indsatser kan være konkrete og kvantitative mål for affaldsreduktion og genbrug, samt indsatser relateret hertil, kommunale indkøb som sætter fokus på cirkulære forretningsmodeller, genbrug og levetid eller køber en service i stedet for et produkt, oprettelse af materialebanker, genbrugsbutikker og -byggemarkeder, reparationsværksteder samt lokale deleøkonomiske fællesskaber.

Klik på din kommune og se, hvad der sker hos jer:

Opdateret 1/5/22

Kategori 1

  • Kommunen har IKKE konkrete initiativer i deres affaldshåndteringsplan eller DK2020-plan om affaldsforebyggelse og forberedelse med henblik på genbrug, der rækker udover kravene i den nationale affaldsplan*.

Kategori 2

  • Kommunen har konkrete initiativer i deres affaldshåndteringsplan eller DK2020-plan om affaldsforebyggelse og forberedelse med henblik på genbrug, der rækker udover kravene i den nationale affaldsplan*.
  • Kommunens affaldshåndteringsplan er IKKE opdateret efter 2019**.

Kategori 3

  • Kommunen har konkrete initiativer i deres affaldshåndteringsplan eller DK2020-plan om affaldsforebyggelse og forberedelse med henblik på genbrug, der rækker udover kravene i den nationale affaldsplan*.
  • Kommunens affaldshåndteringsplan er opdateret efter 2019**.

Kategori 4

  • Kommunen har konkrete initiativer i deres affaldshåndteringsplan eller DK2020-plan om affaldsforebyggelse og forberedelse med henblik på genbrug, der rækker udover kravene i den nationale affaldsplan*.
  • Kommunens affaldshåndteringsplan er opdateret efter 2019**.
  • Affaldshåndteringsplanen eller DK2020-planen indeholder konkrete, kvantitative målsætninger for affaldsreduktion og/eller genbrug***.

Kortet er levende

Mange kommuner har endnu ikke opdateret deres affaldshåndteringsplaner, men er i gang med at udarbejde dem. Kortlægningen er derfor levende og vil løbende vil blive opdateret i takt med, at kommunerne vedtager nye affaldshåndteringsplaner og DK2020-planer.

Kommuner, der vedtager nye affaldshåndteringsplaner eller DK2020-planer opfordres derfor til at sende dem til nyplan@dn.dk med henblik på opdatering af kortet, og så andre kommuner kan finde inspiration i de nye tiltag, som løbende sættes i gang rundt omkring i landets kommuner.

Opsamling

Det er meget forskelligt, i hvilket omfang kommunerne har fokus på affaldsforebyggelse og arbejder med det i deres affaldsplaner og DK2020-planer. Nogle kommuner nævner det slet ikke og andre påpeger, at hverken den nationale affaldsplan eller affaldsbekendtgørelsen pålægger kommunerne at arbejde med tiltag, som bidrager til forebyggelse, og at sådanne tiltag heller ikke kan finansieres over affaldsgebyrerne. Det er korrekt, men ikke desto mindre ærgerligt, da mange kommuners aktive indsats på området med al tydelighed viser, at kommunerne kan spille en central rolle i forhold til at fremme den cirkulære omstilling og minimere vores affaldsmængder.

Derfor følger her en opsamling over nogle af de mange, gode initiativer og tiltag, som flere kommuner arbejder med, og som kan fungere som inspiration for de kommuner, som gerne vil gøre mere på området:

  • Sæt konkrete, kvantitative reduktionsmål (Følgende kommuner arbejder med kvantitative reduktionsmål: Albertslund, Bornholm, Frederiksberg, Lejre, Odder, Gladsaxe, Skanderborg, Sønderborg)
    • Sæt mål for nedbringelse af affaldsmængderne. F.eks.: Enkelte kommuner har målsætning om at reducere affaldsmængden med gennemsnitligt 1 procent om året.
    • Sæt mål for, hvornår kommunen ønsker at være helt affaldsfri (obs. på definitionen heraf).
    • Sæt affaldsreduktionsmål for konkrete fraktioner. F.eks.: Borgernes madspild skal mindskes med 50 % i 2030.
    • Mål om at reducere den samlede mængde affald i kommunen med 10 % i 2030.

  • Sæt konkrete, kvantitative genbrugsmål (Følgende kommuner arbejder med kvantitative genbrugsmål: Frederiksberg, Gentofte, Horsens, København, Odder, Silkeborg, Skanderborg, Rødovre og Aarhus)
    • Sæt mål for mængden af direkte genbrug og forberedelse med henblik på genbrug. F.eks. arbejder nogle kommuner med mål om at fordoble eller tredoble det direkte genbrug eller at øge det direkte genbrug med et bestemt antal tons inden et givent årstal. Nogle arbejder med, at eksempelvis 20 % af de indleverede mængder på genbrugspladserne bliver genbrugt direkte. Andre igen går mere produktbaseret til værks og har som mål at mindst ét styk hvidevare om dagen udtages til direkte genbrug.

  • Kommunens indkøbs-/udbudspolitik (initiativer fra bl.a. Egedal, Glostrup, Kolding, Middelfart, Randers, Vejle)
    • Undersøge mulighederne for at indarbejde principper for grønne indkøb i udbudsmateriale.
    • Indarbejde affaldsforebyggelseskrav som eksempelvis levetid og reparerbarhed som parametre.
    • Indføre krav om livscyklusvurdering.
    • Udfase engangsservice i kommunens institutioner og stille krav om genbrug.
    • Undersøge mulighederne for at købe brugt i stedet for nyt og indgå aftaler om reparation.
    • Oprettelse af materialebanker, så eksempelvis møbler kan få nyt liv i andre af kommunens institutioner.
    • Stille affaldsforebyggende krav til kommunale byggerier og renoveringer.
    • Benytte product-as-a-service-aftaler i stedet for at købe produkterne.
    • Udarbejde en plaststrategi, hvor kommunen som virksomhed vil reducere mængden af plastaffald.

  • Madspild (initiativer fra bl.a. Faxe, Fredericia, Lolland, Randers, Vejen)
    • Udarbejde strategi for mindre madspild i kommunale institutioner og i den forbindelse (efter)uddannelse af køkkenpersonale.
    • Fokus på at begrænse madspild i indkøbsaftaler – ofte sammenhæng med økologi.
    • Donere overskudsmad fra kommunale kantiner, plejecentre mv. til velgørenhed.
    • Samarbejde med dagligvareforretninger om madspild.
    • Netværk, hvor virksomheder i samme branche eller med fælles træk, kan dele udfordringer og inspiration til mindre madspild.
    • Kampagner fx i samarbejde med Stop Spild af Mad.
    • Samarbejde med skoleklasser og ungdomsuddannelser om temaforløb/projekter om madspild.

  • Genbrug og reparation af inventar internt i kommunen (initiativer fra bl.a. Glostrup, København, Odense, Silkeborg)
    • Etablere et internt digitalt byttemarked for rådhus, bibliotek og kommunale institutioner. Byttemarkedet kan omfatte kontormøbler, cykler, legeredskaber mv.
    • Forsøg med lagerplads til midlertidig opbevaring og forsøg med reparation af inventar, it-udstyr mv.
    • Etablere en brugervenlig it-platform, der sikrer en højere grad af genbrug af kommunes møbler og øvrigt inventar i andre kommunale virksomheder.

  • Kommunalt byggeri og anlæg (initiativer fra bl.a. Tårnby, Viborg, Vordingborg, Aarhus)
    • Krav om genbrug af byggematerialer og komponenter fra kommunens bygninger indarbejdes i udbudsmateriale. F.eks. i København.
    • Vurdere hvordan kommunen kan genbruge inventar, maskiner og byggematerialer i nye kommunale bygninger.

  • Genbrugsbyggemarked (initiativ i bl.a. Odder, Odense, Rebild, Silkeborg)
    • Salg af genbrugsbyggematerialer, fliser, brædder, værktøj mv. Ting, der i dag afleveres på genbrugspladsen, men som fint kan genbruges
    • Database hvor brugerne kan formidle deres spildprodukter, så andre kan drage nytte af dem som råvarer.
    • Etablere netværk på tværs af brancher og i specifikke brancher med fokus på cirkulær økonomi, bl.a. fokus på direkte genbrug og dermed affaldsminimering ved at genbruge vinduer, døre mv.

  • Reparation og upcyclingsværksteder (initiativer i bl.a. Norddjurs, Næstved, Ringsted, Syddjurs, Viborg)
    • Facilitering af reparationscaféer, hvor borgere med hjælp fra frivillige kan reparere fx deres cykler, møbler eller tøj. Det kan være på genbrugsstationen, i et samarbejde med boligområder, eller kommunen kan stille lokaler til rådighed.
    • Uddanne borgere i selv at reparere ting. Kursus i upcycling.
    • Afprøve mulighederne for oprettelse af offentlig-private partnerskaber om reparation og salg af elektronik fra genbrugsstationerne.
    • Etablere muligheder for at starte innovative miljøer op omkring reparation og brug af kasserede produkter – understøtter iværksætteri og lokale arbejdspladser.
    • Oprette reservedelslager på genbrugsstationerne, hvor borgere kan hente genbrugte reservedele til deres reparationer.
    • Understøtte jobtræningsforløb i forbindelse med nye former for genbrug, reparation og upcycling.

  • Genbrugsbutik og bytteordninger (initiativer i bl.a. Faaborg-Midtfyn, Glostrup, Faxe, Haderslev, Vejen).
    • Etablering af kommunal genbrugsbutik på genbrugsstationen.
    • Etablering af byttehjørner/-containere på genbrugsstationen, i boligområder og det kommunale rum, hvor borgere frit kan aflevere og hente genbugseffekter.
    • Støtte organisering af loppe- eller byttemarkeder på f.eks. skoler, genbrugsstationen eller i kulturhuse.
    • Bytteordninger på institutioner og afdelinger, hvor det er relevant for ansatte og brugere at bytte diverse effekter.
    • Øget samarbejde mellem virksomheder med det formål at øge muligheden for, at virksomhederne kan gøre brug af hinandens restprodukter i ny produktion og dermed kan mindske mængden af affald.
    • Kontakte boligselskaber med henblik på dialog om, hvad muligheden for at etablere direkte genbrug kunne være i deres afdeling. Det kunne fx være hjælp til at arrangere et loppemarked eller mobile genbrugscontainere.

  • Materialebank til skoler, institutioner, iværksættere m.fl. (initiativ i bl.a. Kolding, Odense og Silkeborg)
    • Mulighed for, at skoler og institutioner kan benytte fejl- og overskudsprodukter doneret af virksomheder samt ressourcer hentet på genbrugspladsen til leg, læring og andre aktiviteter. Kan evt. udvides til også at inkludere adgang for små virksomheder, kunstnere og iværksættere.

  • Uddannelse og vidensdeling (initiativ i bl.a. Brønderslev, Hjørring, Kolding, Vordingborg)
    • Samarbejde med skoleklasser og ungdomsuddannelser, som kan lave temaforløb, projekter eller opgaver omkring affald, madspild, genanvendelse, cirkulær økonomi, smart city og lignende.
    • Oprette hjemmeside, som løbende samler relevante oplysninger, links, film, uddannelsesmateriale og kampagner om affaldsforebyggelse.
    • Bringe kommunens faglige viden ud til iværksættere, det lokale erhvervsliv og studerende på relevante uddannelsesinstitutioner og erhvervsfora med oplæg om cirkulær økonomi.
    • Oprette netværk og partnerskaber med virksomheder, iværksættere og vidensinstitutioner for at fremme forebyggelse, reparation, genbrug og genanvendelse.

Find mere inspiration og konkrete handlingsprojekter hos Gate 21.

* I den nationale affaldsplan er der krav om, at kommunerne skal stille et område på de kommunale genbrugspladser, container el.lign. til rådighed, hvor borgere kan levere genstande til direkte genbrug, samt at affaldshåndtering bør ske i overensstemmelse med affaldshierarkiet.

** Den nye nationale affaldsplan baserer sig på det reviderede affaldsdirektiv fra EU, som kom i 2018. Den danske nationale affaldsplan skulle have været opdateret i 2019, og flere kommuner har derfor opdateret deres affaldsplaner allerede i 2019 på baggrund af de foreløbige retningslinjer fra EU-direktivet. Derfor anser vi affaldsplaner fra 2019 og fremefter for værende opdaterede.

*** Det er ikke tilstrækkeligt konkret at ville ”øge” eller ”mindske” eller arbejde for ”mere” eller ”mindre”. Kommunen skal have sat konkrete tal/årstal på deres affaldsreduktions- og genbrugsmålsætninger. Eksempelvis, at husholdningsaffaldet skal reduceres med 1 % om året, et mål om at 20 % af det indleverede på genbrugscenteret skal genbruges direkte, eller at 50 tons byggeaffald skal flyttes fra genanvendelse til genbrug.