På ganske få år er der ryddet kilometervis af gamle jorddiger i Danmark. Træerne på jorddigerne kan være over 200 år gamle, og de udgør vigtige levesteder for fugle, flagermus og insekter i de dele af Danmark, hvor der er landbrug og mange marker - og meget lidt natur.

Som Danmarks længste insekthotel på omkring 35.000 kilometer markerer de gamle jorddiger med deres vilde bevoksning af træer, krat og græsser sig i det ellers monotone landskab af dyrkede jorde.

Mange steder i landbrugslandet er jorddigernes blandede vegetation og gamle træer det eneste natur, der er tilbage. Derfor er der god grund til at kæmpe for at bevare det.

Skriv under for at beskytte træerne på digerne her

I dag kan det betale sig at fjerne træerne

Tidligere kunne det ikke betale sig at fjerne vegetationen på jorddigerne, men med grøn omstilling til flis-fyrede kraftvarmeværker er sagen en helt anden.

Nu kan det betale sig for landmænd helt at fjerne de gamle bevoksninger, flise dem og afsætte dem.

Det udgør en trussel mod de jorddiger og læhegn, der er tilbage i landskabet. En anden motivation til at fjerne træerne er også ønsket om større, sammenhængende marker

200 år gamle træer forvandles til flis på en formiddag

Træerne på jorddigerne er ofte utroligt gamle. Det har taget naturen 150 år, 200 år eller mere at danne hule træer, dødt ved, træsmuld og dybe furer i barken. Men det tager kun en enkelt maskine en formiddag at jævne ud og hakke de gamle træer til små tændstikker.

Det kan gøre uoprettelig skade på fugle, der tidligere var helt almindelige såsom agerhøne, gulspurv, bomlærke og mange flere.

Dyrenes hjem og deres fødegrundlag forsvinder fra den ene dag til den anden. For insekter i tilbagegang er fjernelse af vegetationen på jorddigerne også endnu et søm i deres ligkiste.

Læs mere om insekter, og hvad du kan gør for dem her

Skriv under

Hjælp os med at få beskyttet træerne på digerne. Vi bruger din underskrift til at fortælle politikerne, at de skal handle nu - før det er for sent.

Træer, buske og krat på digerne er dyrenes sidste tilflugtssted i landbrugslandet. Derfor skal vi kæmpe for at bevare naturen mellem markerne.

De gamle træer på digerne bør beskyttes!

Både jorddiger og stendiger var beskyttet under Naturbeskyttelsesloven fra 1992. Naturbeskyttelsesloven skulle sætte en prop i det hul som masser af naturarealer og diger var faldet igennem siden Naturfredningsloven fra 1983, som havde samme intention, men ikke helt havde virket.

Fra 1992 blev alle naturarealer beskyttet som lovens § 3. Lovens § 4 beskyttede konkret jorddiger og stendiger. Begge slags natur var beskyttet mod ”væsentlige tilstandsændringer”. Træer og buske var altså beskyttet mod flis-maskinerne.

Men desværre for vores jord- og stendiger blev de i 2004 flyttet til Museumsloven. I praksis betød det, at de nu ikke længere blev beskyttet ud fra en naturfaglig viden, men udelukkende ud fra kulturfaglig viden.

I de kulturfaglige kredse tæller træer, buske og øvrig gammel vegetation ikke med. Her tæller kun jordvolden, stensætningen eller hele den kulturhistoriske fortælling.

Det er den sammenhæng, og den fejl i regnskabet, som Danmarks Naturfredningsforening vil rette op på ved at få digernes vegetation (gamle træer, buske, krat, græsser etc.) beskyttet.

Jord- og stendiger kan være 500 år gamle!

De gamle jord- eller stendiger blev rejst for mellem 500 og 200 år siden.

Jordvoldene og stenrækkerne markerede ejerforhold. For de ældste diger kan ejerforholdene spores helt tilbage til middelalderen, men for flertallet kom de til med den store landbrugsreform i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet.

Landbrugsreformen brød med landsbyfællesskabet og skabte selvejende bønder på nye, samlede jorde, der skulle markeres.

Levende hegn og læhegn er beskyttet dårligere end digerne

Levende hegn og læhegn er endnu dårligere beskyttet end vegetationen på jorddigerne.

Masser af levende hegn (plantede rækker eller grupper af træer i det åbne land) er ellers blevet plantet med store offentlige tilskud igennem mange årtier.

Faktisk giver vi i dag millioner af kroner i tilskud til nye levende hegn herunder læhegn, som staten efter tre år lader være op til den enkelte ejer at bevare for eftertiden.

Hvis ejerne ønsker det, kan ”Danmarks” nye levende hegn og læhegn fjernes og puttes i flis-værkerne om fem, ti eller 15 år. Dermed ødelægges den natur, der måtte have nået at etablere sig i hegnet.

I modsætning til tidligere kan det i dag godt betale sig at fælde og flise de gamle træer på jorddigerne eller træer i levende hegn og læhegn (læbælter). Flisen kan afsættes til kraftvarmeværkerne, der brænder det af som bioflis.

Hvad er forskellen på jorddiger, stendiger og levende hegn?

Stendige

Stendiger er bygget af marksten, stablet fint oven på hinanden. Der er ikke noget bindemiddel - kun stenenes egen vægt og tilpasning.

Med tiden er der vokset smukke skorpelaver, mosser og enkelte planter frem på stenene, som yder rigtig god beskyttelse for især overvintrende padder, krybdyr, mus og lignende.

Fugle som stenpikker og bynkefugl, der i dag begge er relativt ualmindelige som ynglefugle i landskabet, har traditionelt været knyttet til disse levesteder ud til insektrige og ukrudtsrige marker.

Stendiger finder vi i dag ofte i særligt stenede egne af landet – Hornsherred på Sjælland og Horneland ved Faaborg som to gode eksempler.

Nogle steder har man kombineret lidt færre marksten med et jorddige, som så kan have et fundament af sten, eller en hel side med stensætning og så jord for resten.

Mange af disse diger kan være svære at erkende som stendiger i dag. Men de ses ofte omkring store, gamle skove, hvor stensætningen vender ud mod vej eller marker.

Jorddige

Jorddiger er volde af jord. De markerer de gamle grænser mellem markerne. På nogle jorddiger er der bevoksning ovenpå jordvolden bestående af eksempelvis træer, buske og vilde græsser.

De bedst bevarede jorddiger er typisk knap en meter høje og tre-fire meter brede i hele deres udstrækning.

Jorddiger kan være alt fra få hundrede meter i længden til over en kilometer!

På Sjælland og Fyn og enkelte andre steder blev der plantet popler med nøjagtigt seks alens afstand (1 alen = ca. 62 cm). Denne afstand var dikteret af, at træerne blev topkappet, når grenene var håndledstykke. De store grene blev så slået i jorden imellem træerne. Alle risene (de tynde grene) blev flettet fint ind imellem dem. På den måde fik man hegnet fritgående husdyr ude fra de dyrkede marker.

Andre steder blev jorddigerne til ved at grave to dybe render og så klappe jorden imellem disse. Kun ganske få steder i landet kan man stadig se disse grøfter vedligeholdt og synlige.

Levende hegn

Det er let at blive forvirret over forskellen på jorddiger med træer på og levende hegn, læhegn eller læbælter, hvis du ikke ved, hvad du skal kigge efter.

Levende hegn er alle hegn af træer, buske og anden vegetation, der vokser på række og skærmer eller afgrænser et område fra et andet (som et hegn). Men der er ikke et jordvold eller en stenformation under, sådan som det er tilfældet med digerne.

Læhegn eller læbælter er oftest plantede hegn af hurtigtvoksende træer, der skærmer mod vinden ude i det åbne land.

Både levende hegn og læhegn er dårligt beskyttet.

Kvaliteten af naturen, altså om der er mange arter og god biodiversitet i levende hegn eller læhegn svinger enormt meget alt efter, hvor længe vegetationen har fået lov at vokse sig til.


Mange dyr er afhængige af diger og levende hegn

Gulspurven er en af de fugle, der bor i jorddigernes træer og krat. Den fine spurv spiser insekter og ukrudtsfrø og yngler faktisk også i digerne.

Når træer og krat fjernes fra jorddigerne går det ud over mange forskellige arter.

Fugle, flagermus og mange insekter bruger nemlig de levende, grønne korridorer i et ellers monotont landskab til at finde føde (raste) eller bygge rede og yngle.

Flagermus er helt særlige, da de bruger de lange rækker af træer på både jorddiger og læhegn og levende hegn til at orientere sig efter.

Læs mere om flagermus her

Af fugle kan nævnes gulspurv (billedet), agerhøns og bomlærke, der knytter sig til digebevoksningen.

Gulspurven spiser insekter og ukrudtsfrø og yngler faktisk også i digerne.

30 procent af de fugle, der lever i landbrugslandet er i tilbagegang.

DN mener om jorddiger og levende hegn

Danmarks Naturfredningsforening har valgt at kæmpe for de åbne landskabers væsentligste landskabelige, kulturhistoriske og biologiske element – digerne.

Jorddiger og stendiger er beskyttede som strukturer i landskabet af museumsloven. Men jorddigernes trævegetation, buske og planter er IKKE beskyttet.

Det er synd, for det rummer store kvaliteter og derfor kæmper DN for at forhindre flere diger i at blive ryddet for alt deres biomasse som flis til kraftvarmeværkerne.

DN mener også, at levende hegn og læhegn skal beskyttes bedre. I dag giver staten f.eks. støtte til plantning af læhegn, men allerede fem år efter plantning, er det op til ejerne selv, om de skal lade træerne stå eller fjerne dem.

alt
Jan Pedersen
Rådgiver naturklagesager og råstofplaner
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 31 19 32 39