Hvordan adskiller en naturnationalpark sig fra en nationalpark?

Nationalparker har ikke nogen særskilt naturbeskyttelse i loven. Af den grund er både skovdrift og landbrug almindelig i nationalparkerne. Det hæmmer biodiversiteten i nationalparkerne meget. Ofte er byområder også inkluderet i nationalparker.

Naturnationalparker har endnu ingen selvstændig lovgivning, men en sådan er på vej og ventes vedtaget før sommerferien 2021. Forventningen er, at naturnationalparker friholdes 100 procent fra skov- og landbrug og al anden produktion, og at de i første omgang etableres på statslige arealer. Naturen skal så vidt muligt udvikle sig på egne præmisser i store, sammenhængende arealer. Naturlig hydrologi genoprettes, og græssende dyr sættes ud for at skabe dynamik og højere biodiversitet. Og hensigten er, at Naturnationalparkerne skal leve op til de internationale kriterier for IUCNs Kategori II beskyttede områder.

Hvorfor er naturnationalparker nødvendige?

I Danmark har vi under én procent natur, der reelt er beskyttet og fungerer fuldstændig på egne præmisser. På EU-plan er Danmark også det land med mindst EU-beskyttet Natura2000-natur på land.

Det er en af grundene til, at vi står i en biodiversitetskrise, hvor 1844 danske arter er på listen over arter, der er i fare for at uddø nu eller på lang sigt. Gang på gang viser opgørelser over status på Danmarks biodiversitet, at biodiversiteten er fortsat faldende, og at tilstanden for naturtyper og arter overordnet er i forværring.

Naturnationalparkerne vil tage udgangspunkt i ”rewilding” – ”gen-forvildning”. Det handler grundlæggende om at sætte rammerne for, at naturen efterfølgende kan passe sig selv, og vi dermed i videst muligt omfang slipper tøjlerne. Altså at genskabe det, som forskerne kalder ”selvforvaltende økosystemer”. I dag ligger naturen ofte som små ”frimærker” mellem landbrugsarealer. Med store, sammenhængende naturarealer, kan udviklingen vendes. For store selvforvaltende områder kræver plads: Forskerne vurderer mindst 1000 hektar.

Hvorfor er det vigtigt, at dyrene ikke bliver fodret?

I rewilding-natur er det vigtigt, at dyrene spiser så meget som muligt af vegetationen på naturarealet om vinteren. En stor udfordring ved traditionel naturpleje er, at naturen typisk overgræsses om sommeren, men slet ikke græsses om vinteren. Hvis vegetationen græsses ned om vinteren, kommer der hurtigere lys og varme ned til jordbunden om foråret, hvilket har positiv betydning for både plante- og dyrelivet i et område.

Derudover viser undersøgelser, at dyr, der bliver fodret, bliver dårligere til at finde mad og har en mindre påvirkning på naturen i form af for eksempel at spise buske. Fodring kan dermed mindske den dynamik, dyrene ellers naturligt vil lave.

For det tredje er stort set hele Danmark overgødet med næringsstoffer. Næringsstofferne kommer både kort og langt fra og stammer fra fabrikker, biler og landbruget. Den tilførsel af næringsstoffer betyder, at naturen ændrer sig, herunder sammensætningen af plantesamfundene og dermed også dyrelivet. Derfor er det helt afgørende, at der ikke tilføres yderligere næring via foder.

Kan man løbe, cykle og færdes normalt i naturnationalparkerne?

Nej, i langt de fleste tilfælde og størstedelen af tiden vil friluftslivet fortsætte på samme måde som før. Der er for eksempel intet til hinder for at løbe, cykle og vandre i naturnationalparker.

Store arrangementer som f.eks. orienteringsløb kræver allerede i dag ansøgning på både statslige og private arealer, med henblik på bl.a. vurdering af effekter på naturen. Dette ændres ikke.

Rekreativ jagt er eneste aktivitet, som forbydes med loven. Intensiv jagt ændrer nemlig dyrenes adfærd. F.eks. er krondyr i dag typisk blevet nataktive i stedet for dagaktive, som følge af forstyrrelser fra bl.a. jagt.

Derfor ser vi grundlæggende ikke begrænsninger, men nye vilde muligheder for større oplevelser.

Hvilke arter vil få gavn af naturnationalparkerne?

Netop fordi det handler om at genskabe naturlige økosystemer, er det svært at pege på enkeltarter, der får gavn af naturnationalparkerne. De store planteæde vil på hver deres måde lave ”rod” i naturen, bide bark af træer, æde af buskads, grave i jorden med mere. På den måde vil de skabe langt mere variation på et givent areal, end vi kan lave med maskiner eller ved traditionel naturpleje. Det vil give flere levesteder. Med et naturligt økosystem vil ådsler også få lov at ligge, for eksempel når ræve nedlægger bytte. Arter, der lever af ådsler, som f.eks. rød glente og havørn, vil have direkte gavn af at der i højere grad vil være ådsler i naturen. Mange ekskrementer og ådsler vil give masser af smådyr, som f.eks. den truede kirkeugle lever af.

Er naturnationalparker vild natur?

Nej. Så snart mennesket styrer, hvilket område store planteædere skal gå på, og vi hegner det område ind, så er der ikke tale om vild natur. Dyrebestandene kan ikke regulere sig selv, så myndighederne har et ansvar for at sørge for, at antallet af dyr altid passer med mængden af mad.

I den vilde natur ville store planteædere, der var døde af sult, sygdom eller angreb fra rovdyr, få lov at ligge i naturen. Det tillader loven ikke, så også her skal der ske menneskelig indgriben, og dyrene fjernes.

Men naturnationalparkerne er et forsøg på rewilding. At gøre naturen "vildere" end den er i dag. Stort set ingen steder i Danmark ligger naturen urørt, hvor store pattedyr får lov at fremme de naturlige økologiske processer. Naturnationalparkerne er et forsøg på at genoprette noget af den naturlige vildskab, Danmark engang var gjort af. Men 100 procent vilde kan naturnationalparkerne aldrig blive.

Hindrer hegnene færdsel hos andre vilde dyr, f.eks. råvildt?

Man taler om to slags hegn: ”Kreatur-hegn”, som blot er to-tre eltråde, som vi kender det fra kvæg-, heste- og fårehold. Kreaturhegn vil som udgangspunkt være tilstrækkeligt om de naturnationalparker, hvor de store planteædere vil være bison, heste og kvæg. Dette hegn vil alle andre arter – hjortevildt, ræve, grævling, ulv med flere uden videre kunne passere.

Derudover taler man om ”vildthegn”, som er ca. 2,5 meter højt. Vildthegn vil være nødvendigt, hvor elge vil blive udsat. Her vil man imidlertid kunne lave passager i form af f.eks. rør med en diameter på 60 – 80 cm igennem hegnet, hvor grævling, ræv, ulv og andre små og mellemstore dyr vil kunne passere. Men hjortevildt vil ikke kunne passere. Derfor skal sådanne overvejelser indgå i eksperternes vurderinger af, hvilke arter der bør udsættes i et konkret område.

Hvor store bliver naturnationalparkerne?

Forskerne peger på, at selvforvaltende økosystemer som minimum skal være på 1000 hektar sammenhængende arealer. Der er aktuelt lagt op til 15 naturnationalparker. Bliver de hver på gennemsnitligt 1500 ha, vil det svare til 0,52% af Danmarks landareal. Bliver de på 5.000 ha vil de samlet udgøre mindre end 2 % af landarealet. Danmarks Naturfredningsforening mener, at områderne bør være så store som muligt.

Kan man frit færdes i naturnationalparkerne?

Ja. lovforslaget lægger op til, at man som almindelig naturgæst fortsat kan færdes i naturnationalparkerne, som man kan i andre offentlige skove.

Er det farligt at færdes i natur med store planteædere?

Nej. Dyrene vil som regel være sky eller uinteresserede i mennesker. Dyr, som måtte miste deres skyhed og være pågående, vil blive fjernet. Almindelig omtanke, som når man færdes i Dyrehaven nord for København hvor der er masser af krondyr, eller når man i dag går i et naturpleje-område med kvæg eller heste, er selvfølgelig oplagt.

Må man køre på mountainbike i naturnationalparkerne?

Ja. Så længe man kører på de dertil anlagte stier, kan man køre på mountainbike som i alle andre naturområder.

Får de vilde heste og køer lov at sulte og dø?

Nej. Under ingen omstændigheder skal de store planteædere lide eller dø. Med loven om Naturnationalparker gøres det således strafbart ikke at overholde stillede vilkår om tilsyn og udtag af dyr. I Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar om naturnationalparker har vi henvist til og støtter op om Dyreetisk Råds udtalelse om at sikre dyrevelfærden.

Der har været enkelte ubehagelige eksempler fra Danmark og udlandet på dyr, der mistrives.

Både eksemplet fra Holland og de få danske eksempler på dyr der vantrives, kan ikke sammenlignes med de kommende danske naturnationalparker. I Holland fik bestanden af planteædere (heste) bare lov til at vokse, uden man kompenserede for manglende store rovdyr, der kunne begrænse bestanden. Derfor voksede bestanden eksponentielt i nogle år, for så at kollapse. De få eksempler herhjemme på udsultede dyr, er brud på gældende regler, ikke mangelfulde regler. I Danmark vil Naturnationalpark-loven fastsætte, at der fortsat skal være tilsyn med dyrene så de ikke lider, og det skal sikres, at bestanden ikke vil vokse unaturligt voldsomt for derefter at kollapse med udsultede dyr.

Med loven om Naturnationalparker gøres det således strafbart ikke at overholde stillede vilkår om tilsyn og udtag af dyr.

Hvad sker der, hvis dyrene bliver syge?

Der er med loven om naturnationalparkerne lagt op til strenge krav og vilkår om tilsyn, der skal sikre, at der ikke bliver så mange dyr, at de sulter. Med hegn følger ansvar. Man vil både skulle holde løbende øje med flokkens størrelse og lave en bedømmelse af balancen mellem antal dyr og mængden af mad. Syge dyr vil blive taget ud og hjulpet af en dyrlæge. Det vil blive strafbart ikke at overholde vilkårene. I Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar om naturnationalparker har vi henvist til og støtter op om Dyreetisk Råds udtalelse om at sikre dyrevelfærden.

Hvad hvis tørke eller isvinter gør, at der ikke er noget rindende vand til dyrene?

Dyrene vil gå på områder med rigelige mængder af vand. Hvis det højst usandsynlige skulle ske, at søer og vandløb tørrer ind eller fryser til is, kan dyrene godt klare flere dage uden vand. Det danske klima er dog så mildt, at så ekstreme forhold sjældent vil vise sig, og det vil i så fald være i kort tid ad gangen.

Er der plads til heste, køer, bisonokser, elge og grise til i den danske natur?

Det er mennesker, der oprindeligt udryddede mange af de store planteædere i Danmark. Det er også mennesker, der har bestemt, at visse dyr skulle blive husdyr og tamdyr. Så dyrene ”mangler” ganske enkelt i naturen, og dermed mangler deres funktioner i økosystemet. I en rapport om rewilding fra Aarhus Universitet lægges der vægt på, at rewilding i et længere perspektiv er en genopretning af en af de helt naturlige processer, der har skabt biodiversiteten, mens den nuværende naturpleje og fraværet af de store planteædere og rovdyr i naturen er et eksperiment med biodiversiteten.

Alle de planteædere, eller deres nære slægtninge, der bliver sat ud og allerede går mange steder i Danmark, har for tusinder af år siden levet vildt i den danske natur. Dengang var der store sammenhængende naturområder at boltre sig på. Og i dag er vi også meget langt fra maksimum i forhold til hvor mange store dyr, der kan gå per kvadratkilometer. Tætheden af planteædere har været langt større, og formålet er nu netop at øge afgræsningen, ved at øge tætheden af planteædere.

Det er en del af loven om naturnationalparker, at der for hvert område skal laves en faglig vurdering af netop hvilke arter og hvor mange dyr, der er relevante. Målet er at søge at genskabe rammerne for et oprindeligt økosystem.

Heste og køer kender vi normalt som husdyr. De racer, der vælges til naturprojekter, er meget hårdføre og kan sagtens tåle den danske vinter. Det skotske højlandskvæg kender vi fra det barske skotske bakkelandslab, og exmoorponyerne stammer fra Sydengelske skove. Om vinteren sætter exmoor-ponyen en tyk underuld og en vandtæt overpels, der gør den i stand til at klare sig uden læ i alt slags vejr.