Vi står i en global biodiversitetskrise, og i Danmark er 1844 arter på listen over arter, der er i risiko for at uddø. Vi mangler desperat flere sammenhængende naturområder, hvor dyr og planter kan leve og udbrede sig.

Naturnationalparkerne skal være med til at redde den danske natur. Kirkeugler, markfirben, vilde bier og hasselmus får endelig flere store og dynamiske naturområder, som de længe har kaldt på.

Samtidig får danskerne endnu større fantastiske naturoplevelser. Naturnationalparkerne vil samle vores smukke, men fragmenterede naturog på sigt be

Hvad er en naturnationalpark?

Naturnationalparker er områder, hvor naturen er førsteprioritet. Under én procent af Danmarks areal er selvforvaltende urørt natur, som ikke samtidig indeholder landbrug, produktionsskov eller andre naturskadelige aktiviteter. Derfor er det altafgørende, at der nu endelig sættes mere plads af til naturen.

Der skal som udgangspunkt gå store planteædere som heste, kvæg, bisonokser eller elge i de store områder. Deres opgave er at være sig selv - at skabe rod og dynamik, der vil give flere arter levesteder.

Der går allerede dyr frit i naturen mange steder i Danmark, hvor målet er, at vi mennesker slipper tøjlerne, og dyrene udlever deres instinkter og finder egen mad og drikke. Det nye ved naturnationalparkerne er, at områderne bliver større, så økosystemerne kan få endnu mere plads til at udfolde sig, og der bliver mere plads til flere dyr og planter.

Naturnationalparkerne kan på den måde være med til at bremse biodiversitetskrisen, hvor 25 procent af de danske pattedyr er rødlistede, og over halvdelen af Danmarks hjemmehørende sommerfuglearter er truet, sårbare eller helt forsvundet.

En stor kalv klør sig op ad et træ i november måned på Langeland. Dens pels vil sætte sig i træet og give fugle materiale til at bygge rede, og træet vil få gavnlige "skader", der skaber liv til flagermus, insekter og svampe.

Læs mere om hvordan de store dyr påvirker naturen om vinteren.

Naturnationalparkerne giver dyrene et rigt liv

De store planteædere vil gå frit hele året uden ekstra fodring. Dyrene vil nemlig skulle spise buske, græs og andre planter - også om vinteren. Det gør, at lys og sol bedre når jordoverfladen, hvilket sætter gang i det nye års vækst og de blomstrende planter, som insekterne er afhængige af.

En kedelig græsmark kan med vilde planteædere forvandles til artsrig blomstereng. Og når dyrene gnubber sig op ad grene og stammer, vil der blive skrabet bark af, væltet træer og lavet hulheder i træerne og skovene, så der kommer lysninger og dermed plads til flere arter.

Antallet af dyr skal tilpasses fødemængden. Der vil derfor altid være mad nok - og vokser bestanden sig for stor, fjerner man dyr, så madmængden igen passer.

Selvom dyrene går frit bag hegn, er de ikke overladt til sig selv. De bliver tilset flere gange ugentligt, og hvis et dyr er sygt, vil det blive hjulpet. Det er strengt ulovligt at have syge eller sultende dyr gående bag hegn. Derfor har man altid pligt til at fjerne eller fodre dyrene, hvis føden mod alt forventning slipper op.

Flere og spændende naturoplevelser venter danskerne

  • Det blev i 2020 vedtaget i regeringens finanslov, at der skal laves 15 naturnationalparker i Danmark.

  • Der vil være masser af låger og færiste i hegnene, så mennesker kan besøge naturnationalparkerne.

  • Der vil kun sjældent være fritidsaktiviteter, der ikke kan udfoldes i helt samme omfang i naturnationalparkerne som i "almindelige" grønne områder. Der er for eksempel intet til hinder for at løbe, cykle og vandre i naturnationalparker.

Store dyr som heste og køer skaber dynamik

Flere steder i landet benytter man allerede det, der kaldes helårsgræsning med store planteædere - eller rewilding. Det er en måde at hjælpe naturen på, der genskaber den dynamik og variation, som engang var i Danmarks natur, men som nu mangler. Det er rewilding-metoden, man vil benytte i naturnationalparkerne.

Engang var der store græssende dyr i den danske natur, der ødelagde træer, nedlagde bytte, spiste krat og generelt lavede rod, der gav plads til flere arter. Men efter mange år med byudvikling og et voksende landbrugsareal, er naturarealerne mange steder blevet som små frimærker, hvor de naturlige processer mangler.

Hvad er en naturnationalpark?

En naturnationalpark er et stort, sammenhængende naturareal, hvor naturen eksisterer på egne præmisser. I modsætning til nationalparkernenaturnationalparkerne ikke indeholde landbrug, skovbrug eller nogen anden form for økonomisk udnyttelse af naturen.

Fem af naturnationalparkerne skal ligge i Gribskov i Nordsjælland, Fussingø ved Randers, Almindingen på Bornholm, Tranum i Jammerbugt og Stråsø i Vestjylland.

Derudover har miljøministeriet indsnævret over 200 forslag til mulige lokationer for naturnationalparker til 23. De skal nu blive til 10:

Sjælland og øer: Bidstrupskovene ved Lejre, Tisvilde Hegn, Hellebæk Skov, Horserød Hegn, Svanninge Bakker på Fyn, Sydlangeland, Ulvshale Skov på Møn.

Sydjylland og Fyn: Stenderupskovene, Draved skov og Kongens Mose, Pamhule og Hindemade, Skallingen - Ho Plantage, Nyminde og Blåbjerg Plantage.

Midtjylland: Husby Klitplantage, Nørlund Plantage og Harrild Hede, Søhøjlandet, Hald Sø mm., Kaløskovene, Mols Bjerge.

Nordjylland: Skagens Odde, Læsø Klitplantage, Hanstholm Vildtreservat, Vester Thorup mm., Rold Skov-komplekset.

Hvordan hjælper rewilding naturen?

Vi mangler forskellige typer planteædere, der spiser forskellige ting på forskellige måder og dermed skaber variation i naturen.

Naturnationalparker vil give heste, kvæg, elge, bisonokser og andre dyr mulighed for at genskabe en mosaikagtig natur med plads til flere arter af dyr og planter. Det skaber en variation, som den danske natur savner. Og det giver flere typer levesteder for planter og dyr.

De 15 natunationalparker vil ligge i hele landet og være unikke. Hvert område vil indeholde forskellige arter og landskaber. Naturnationalparkerne vil typisk blive anlagt i forbindelse med nuværende naturområder og være så store, at der er mange forskellige typer natur i samme naturnationalpark.

Så en skovtur kan hurtigt blive til en tur i mosen, som kan blive til en tur på heden, som kan blive til en picnic ved en sø. Det giver mulighed for at opleve mange forskellige fugle, krybdyr, insekter og pattedyr på én dag!

Med større bestande af planteædere vil der også komme flere ekskrementer. Masser af biller og smådyr lever i kokasser og andre ekskrementer. Kirkeuglen er i dag kritisk truet, men vil være en af de arter, som vil kunne trives i områderne, sådan som man har set det i udenlandske rewilding-projekter.

På billederne ses nogle af de store planteædere, der skal gå i nogle af naturnationalparkerne. Skotsk højlandskvæg, bisontyr og en elg.

Allerede gode erfaringer med rewilding

En kortlægning fra Aarhus Universitet viser, at der findes cirka 85 rewilding-projekter i Danmark med et samlet areal på 15.757 hektar – altså ca. 0,37 % af Danmarks landareal. Kun fire af de kortlagte arealer har en størrelse på over 500 hektar, mens hele 65 % af projekterne foregår på små arealer på ​under 100 hektar. Hver af de 15 naturnationalparkerne forventes at blive mere end 1000 hektar.

Der er altså masse af erfaring med naturområder med store dyr, som naturnationalparkerne vil bestå af. For eksempel i Lille Vildmose-reservatet i Nordjylland og Molslaboratoriet i Mols Bjerge har man fantastiske erfaringer med at have de store planteædende dyr gående. Det har boostet både besøgstal og biodiversitet.

Derudover er der veldokumenterede udenlandske eksempler. For eksempel fra Knepp i England.