Hav
Havet er den største og vildeste naturtype, som vi har, men det er truet af landbrug, intensivt fiskeri og forurening.
Gråsæl
Gråsælen er gået fra at være helt almindelig i Danmark til nu at være en af de mest sjældne ynglende arter herhjemme.Hvordan kender du en gråsæl fra andre sæler?
I Danmark er der to sæler. Den spættede sæl og gråsælen.
Du kan kende en voksen gråsæl på dens størrelse, den er væsentlig større end den spættede sæl. Størrelse kan dog godt være lidt svært at vurdere, især hvis sælen er langt væk eller befinder sig i vandet.
En væsentlig forskel på gråsælen og den spættede sæl er deres snuder. Gråsælen har en lang, lige snude. Den spættede sæls snude "knækker" mellem snude og pande.
Gråsælen var den mest almindelig sæl i Danmark, men:
I dag er andelen af gråsæler, der yngler i dansk farvand, kun 0,5 procent i forhold til andelen af gråsæler, der opholder sig i dansk farvand.
- Udviklingen i antallet af ynglende gråsæler i Østersøen er gået meget langsommere end i andre områder, som gråsæler har genkoloniseret. Vi prøver at finde ud af, hvad årsagerne kan være, siger Anders Galatius, seniorforsker i havpattedyrforskning ved Institut for Bioscience.
- Der er noget, der tyder på, at de ynglende gråsæler i Østersøen ikke har fred nok på ynglepladserne, eller at forældrene dør i jagt, regulering eller ved ulovlig jagt.
Engelsk navn: Grey seal
Latinsk navn: Halichoerus grypus
Gråsælens spisevaner
En voksen gråsæl bruger meget af sin tid på fange mad. Den spiser nemlig 2-3 kg mad om dagen. Den spiser fisk, bløddyr, blæksprutter og krebsdyr. Når den går på jagt, så bruger den sine følehår til at finde sit bytte med. Hårene vibrerer nemlig, når et byttedyr bevæger sig i vandet.
Sæler er yderst yndefulde i vand, selvom de kan se noget kluntede ud på land. Deres kroppe er nemlig designet til at være i vandet. Eksempelvis er deres ben små luffer, som kan hjælpe dem med at komme hurtigere frem i vandet.
Fun facts om gråsælen:
- Kan dykke 300 meter ned under vandet
- Kan holde vejret i 20 min
- Kan svømme op til 35 km i timen
- Kan svømme vidt omkring, men bruger de samme ynglepladser år efter år
- Der er to underarter af gråsæl i Danmark: Atlantiske gråsæler og baltiske gråsæler
Her kan du finde gråsælen
Det er ikke alle steder i Danmark, du kan spotte en gråsæl. Herunder er fire lokaliteter, hvor du kan være heldig at se en eller flere gråsæler.
Du skal dog huske, at du aldrig må gå tættere på en sæl end 300 meter. Det gælder alle slags sæler. Går du tættere på, så risikerer du at forstyrre sælerne. Sæler er nemlig meget sky dyr.
Det kan derfor være en god idé at medbringe en kikkert.
Læs også: Find en kikkert, der passer til dig
- Østersøen på Lolland/Falster.
Ved Lolland-Falster er den eneste rigtige sællokalitet Rødsand – og der skal man sejle ud, og helst uden for ynglesæsoner og fældesæsoner for begge arter! Et rigtigt godt sted at se gråsæl er Falsterbo i Skåne, hvor man kan gå fra golfklubben ned på stranden og hen til den velafmærkede reservatgrænse og se sælerne med kikkert. Det er den største gråsælhvileplads i den sydlige Østersø. - Kattegat i Østjylland
Både på Anholt og Læsø kan man opleve sæler. - Vadehavet i Vestjylland
I den ydre del af Knudedyb er der mange gråsæler. Og på den anden side af Juvre Dyb, på Bollert, er der også gråsæler af og til. - Fjordholmene i Nordjylland
Vil du se gråsæler tæt på, er Fjordholmene ved Thyborøn nok det bedste sted i Danmark – der er både gråsæler og spættede sæler, og begge arter er meget lidt sky her.
Længde: Hannen kan blive op til 2,5 m lang, hunnen kan bliver op til 2 m lang.
Vægt: Hannen kan veje op til 300 kg, hunnen kan veje op til 200 kg.
Sådan bliver nye generationer af gråsæler til
I forårsmånederne parrer gråsælen sig. Det foregår på den måde, at den stærkeste han samler et harem af hunner. Dem parrer han sig med og beskytter mod andre hanner. Det kan godt føre til nogle voldsomme kampe imellem hannerne.
Når et gråsæl-æg er blevet befrugtet, så går der en rum tid, før det begynder at udvikle sig til et foster. Faktisk helt op til fire måneder. Herefter tager det yderligere omkring otte måneder, før sælungen er færdigudviklet og bliver født.
I den første tid på to-tre uger er sælungerne uden vandafskyende pels. Derfor opholder de sig på land. Det er specielt i denne periode, at mennesker skal holde sig væk. Hvis sælerne forstyrres for meget, så er der en risiko for, at moderen ikke tør komme ind til land for at fodre sin unge.
Gråsælens storhedstid i Danmark ligger langt tilbage
For cirka 100 år siden var gråsælen meget almindelig i Østersøen. Der var bestanden oppe på omkring 100.000 gråsæler. Desværre har gråsælen ikke haft det så godt i Danmark:
- Bestanden i Østersøen har været meget langt nede, omkring 3000-4000 individer. Igennem de seneste årtier er bestanden nu nået op på omtrent halvdelen af, hvad den var for 100 år siden. Gråsælerne i de indre farvande yngler nærmest udelukkende i indre Østersø, men kan uden for yngletiden forekomme talrigt omkring Bornholm, forklarer Bo Håkansson, seniorrådgiver i naturpolitik og artsforvaltning i Danmarks Naturfredningsforening.
Yngletiden spiller altså en stor rolle i forhold til, om der er mange eller få gråsæler i Danmark. Der kan dog også være mange gråsæler i Danmark i yngletiden, men det er fortrinsvis unge, ikke-ynglende sæler. Men fakta er altså, at der næsten ikke yngler gråsæler i Danmark længere.
Føde: En voksen gråsæl spiser mellem 2-3 kg fisk, bløddyr og bunddyr om dagen.
Kuld: 1 unge
Gråsælen skal beskyttes bedre
Vi arbejder for, at de eksisterende beskyttede områder for gråsælen, særligt de områder som er udpeget til yngelpladser, skal beskyttes effektivt. Og at de adgangsforbud og restriktioner, som er gældende, skal håndhæves.
Vi arbejder også for, at de gældende restriktioner vurderes igen for at sikre, at de er tilstrækkelige. Så undgår vi nemlig, at ynglende gråsæler forstyrres. Det er utrolig vigtigt, hvis bevaringsmålene for arten skal kunne nås.
Danmark er nemlig forpligtiget til at udpege særlige bevaringsområder for gråsælen, og bestande af arten skal være i gunstig bevaringsstatus i følge EU’s Habitatdirektiv.
Lige nu er bevaringsstatus for gråsæler desværre stærkt ugunstig, hvilket er den dårligste kategori. Derfor er der behov for mere effektiv beskyttelse.
Læs mere om, hvad vi gør for havet her