Oddere i Danmark
Oddere er truet og ved at uddø på Sjælland. Danmarks Naturfredningsforening arbejder for at styrke bestanden. Her på siden kan du finde fakta om det største pattedyr i ferskvand i Danmark.Hvor lever odderen i Danmark?
I Jylland findes en større bestand af oddere, og bestanden har været i fremgang i mange år efter at have været nær udryddelse. Men den sjællandske bestand vakler på randen af udryddelse.
Oddere har krydset Lillebælt i de seneste år og er ved at genetablere sig på Fyn, men Storebælt kan odderne ikke krydse i et omfang, som vil kunne bidrage væsentligt til den sjællandske bestand.
Hvorfor er odderen truet?
Man ved ikke præcis, hvorfor odderne på Sjælland ikke er i fremgang som den jyske bestand, selvom man på Sjælland har gjort ligesom i Jylland, hvor man har gennemført et tiltag med faunapassager og brug af stop-riste i fiskeruser.
Men den manglende fremgang gør, at man kan konstatere, at bestanden er under et kritisk lavt niveau, hvorfra den ikke kan ”komme op” uden hjælp. Om det er indavl eller andet, ved man ikke!
Odderen var jagtbar til op i 60’erne og blev jagtet meget intenst. Det var medvirkende til, at bestanden faldt. Odderen er endvidere omfattet af EU-lovgivning som gør, at Danmark aktuelt ikke må fastsætte jagttid på den.
Dansk navn: Europæisk odder
Latinsk navn: Lutra lutra
Odderne på Sjælland har brug for hjælp
På Sjælland er som i Jylland masser af egnede levesteder og føde. Men bestanden er nu så lav, at den synes at være under en kritisk lav tærskel. Bestanden bliver ikke sund igen uden udsætning af oddere i en periode.
I 2015 udsatte vi med tilladelse fra Miljøministeriet som et forsøg tre jyske oddere på Sjælland sammen med Aqua Akvarium & Dyrepark i Silkeborg som partner.
Forsøgsprojektet er nu afsluttet og afdækkede udfordringerne og viste, at det kan lade sig gøre at iværksætte et større og reelt udsætningsprojekt. Derfor er vi sammen med kommuner, Aqua Akvarium & Dyrepark med flere i gang med at beskrive et nyt projekt.
Projektet forudsætter en række tilladelser og vil i givet fald ikke medføre begrænsninger i jagt, fiskeri, landbrug, sejlads på vandløb eller andet. Og der vil ikke blive udsat dyr på privatejede arealer uden forudgående tilladelse fra de pågældende ejere.
I givet fald vil ungdyr fra den jyske bestand blive overført til Sjælland efter at være undersøgt og frikendt for sygdomme efter en nøje tilrettelagt udsætningsplan. Efterfølgende vil udviklingen blive fulgt via en særlig overvågningsplan og den generelle naturovervågning under NOVANA.
Vi arbejder for at kunne have et konkret projekt klar i 2019 og vil søge en dialog med interesserede jordejere i de pågældende områder.
Længde: En han-odder er mellem 90-130 cm lang, og en hun-odder er mellem 85-110 cm lang.
Vægt: En han-odder vejer mellem 6-12 kg, og en hun-odder vejer mellem 5-8 kg.
Odderen yngler året rundt
Selvom odderen kan yngle hele året, så bliver de fleste unger født i foråret. Der er oftest tre unger i et kuld, som bliver født efter et par måneders drægtighed. Hannen deltager ikke i opfostringen.
Ved fødslen vejer ungerne cirka 100 gram. Efter tre måneder i reden begynder de så småt selv at jage fisk. Ungerne bliver først selvstændige, når de er omkring 1 år.
Hvilken betydning har odderen for naturen?
Odderen har for så vidt ikke en økologisk hovedrolle i naturen. Den lever nemlig typisk af de fisk, der er mest almindelige i den pågældende sø eller vandløb - ofte skaller, aborre, brasen med mere.
Men odderen er som toprovdyr også et udtryk for, at man er holdt op med at betragte rovdyr generelt som ”skadedyr”. At den igen er så almindelig i Jylland og dermed grundlæggende accepteret, er et dejligt udtryk for naturforståelse og -glæde.
Når odderen svømmer
Du har måske set billeder af oddere, der svømmer på ryggen, men det vil du desværre ikke komme til at se i Danmark. Den danske odder er en anden art end havodderen og har ikke samme vane med at ligge på ryggen i vandoverfladen, som havodderen har.
Hvad kan man gøre for odderen?
En sund odderbestand har grundlæggende ikke behov for hjælp. Bestanden i Jylland stortrives, og der er ikke behov for særlige hensyn i form af begrænsninger i hverken jagt, fiskeri, kanosejlads osv.
Det er dog vigtigt at sikre vedligeholdelse af faunapassagerne, så odderne fortsat kan krydse vejene uden at blive kørt ned. Tilsvarende er det vigtigt, at man husker påbuddet om at bruge stop-riste i fiskeruser, så odderne ikke drukner i ruserne.
På Sjælland vil det være nødvendigt at hjælpe odderbestanden tilbage over det kritisk lave niveau, så bestanden derefter kan klare sig selv som den jyske. Derfor er Danmarks Naturfredningsforening gået sammen med Aqua Akvarium & Dyrepark og en række kommune for at arbejde på et projekt om udsætning af jyske oddere.
Når en odder svømmer, så bliver dens pels ikke gennemblødt. Pelsen består af to lag: et indre lag, der er blødt og tæt og ikke bliver gennemblødt og et ydre lag, der er mere stift. Luften i pelsen holder odderen varm i vandet.
Pelsen består af to lag, et indre lag, der er blødt og tæt, og ikke bliver gennemblødt. Og et ydre, der er mere stift. Luften i pelsen holder odderen varm i vandet.
Levesteder: Odderen lever ved vådområder. Den færdes også på land og kan sprede sig over relativt store afstande.
Føde: Odderen spiser fisk, og den spiser dagligt mellem 1-1,5 kg fisk.
Hvordan kan man opleve odderen?
Odderne er overvejende nataktive, så det er sjældent, man ser dem. Men langs mange jyske vandløb kan man finde de ”slisker”, odderne bruger, når de skal op eller ned i vandet. Og ved faunapassager under broerne kan man finde ekskrementer. Er det lavvande i vandløb med odder, kan man være rigtig heldig at se fodspor i mudderet.
Hvad kan du gøre?
Hjælp odderen
Færdes du ved vandløb og søer i Vestsjælland vil vi meget gerne høre fra dig, hvis du finder ekskrementer eller fodspor, der kan stamme fra odder.
I modsætning til minkens ekskrementer lugter odderens ikke af fisk. Så hvis du tør, er det en måde at teste ekskrementer på.
Tag ekskrementerne med dig i en pose og læg dem i fryseren. Tag et foto af fodaftryk med din telefon. Læg gerne en mønt eller andet ved, så man kan se størrelsen.
Notér fundstedet og mail foto mm. til biolog Bo Håkansson på boh@dn.dk
