Fra Stevns i syd til Gilleleje i nord er Øresund et af Danmarks mest artsrige farvande. Sæler, marsvin, torsk og tun er bare få af de tusindvis af fascinerende dyr og planter, der lever i det dansk-svenske hav.
Sundet er særligt, fordi det ligger lige mellem det salte Kattegat og brakvandsområdet Østersøen, som bl.a. betyder en hyppig vandudskiftning, der er guf for havets planter og dyr.
Desuden har Øresund siden 1932 været beskyttet mod fiskeri med bundslæbende redskaber, den mest udbredte fiskeriform i Danmark. Forbuddet mod bundtrawl har givet havbunden fred, og dermed en overdådighed af uspolerede levesteder med fantastiske fødemuligheder.
Klipper, boblerev, muslinger, tang, ålegræs og sågar koraller - alt sammen findes i Øresund. Ligesom der er et rigt fiskeliv med over 155 fiskearter, som er et af de højeste tal i dansk farvand.
Spildevand og havneslam forurener Øresund
Men vi er ved at sætte alt det over styr. Årtiers udledning af spildevand og overløb fra kloakker medfører algeopblomstring og nogle steder uklart vand og iltsvind. Det er ikke kun ulækkert for os mennesker, men direkte farligt for de dyr og planter, det går ud over.
Risikoen for iltmangel og uklart vand øges også, når der årligt i gennemsnit bliver dumpet cirka 200.000 kubikmeter mudder, sand eller havneslam i udkanten af Køge Bugt i Øresund.
Dumpningen kan være et stort problem, fordi det dumpede materiale ofte indeholder kvælstof, der sætter opblomstring af alger i gang og dermed risiko for iltsvind. Dumpningen af havneslam i forbindelse med Lynetteholm-byggeriet er et eksempel på dette.
Havbunden bliver fjernet i store dele af Køge Bugt
Endnu mere ødelæggende er det faktum, at Køge Bugt, som ligger i den sydlige del af Øresund, er Danmarks mest intensivt råstofudnyttede havområde i Danmark. Hvert år bliver der fjernet tonsvis mængder sand og grus, som bliver suget eller fjernet fra havbunden.
Råstofindvindingen ødelægger ikke kun planter og dyrs levesteder lige der, hvor bunden bliver fjernet. De ophvirvlede partikler føres også med strømmen og hindrer solens stråler i at trænge ned til de havplanter, der har brug for lyset.
Desværre lægger regeringen lige nu op til næsten at fordoble arealet, hvor det er tilladt at råstofindvinde i Køge Bugt.
Lynetteholm skal bygges med tanke på naturen i havet
Øresund møder i disse år en helt nyt trussel. Nemlig byggeriet af halvøen Lynetteholm ud for København. Byggeriet i sig selv er ikke nødvendigvis et problem. Men den kunstige halvø kan komme til at fungere som en lille prop i Øresund, og det bekymrer mange haveksperter.
Beregninger lyder, at Lynetteholm vil blokere for omkring 0,25 procent af vandgennemstrømningen i Øresund. Det lyder måske ikke af meget, men over flere år kan det ændre Østersøens saltbalance, som er meget afgørende for livet i Østersøen.
Ingen ved med sikkerhed, hvordan påvirkning af vandgennemstrømning vil påvirke hverken Øresund eller Østersøen, og derfor er der grund til at være ekstra forsigtig.
Fakta: Derfor er Øresund under pres
- Dumpning af havneslam
- Råstofindvinding
- Bundtrawl i Kilen i det nordlige Øresund
- Muslingeskrab
- Spildevandsudledning
- Byggeri og anlægsprojekter, der ikke tager nok hensyn til naturen i Øresund og Østersøen.
Hvad mener Danmarks Naturfredningsforening?
Et politisk flertal er blevet enige om at udlægge Øresund som marin naturnationalpark. Men der er lang vej fra streger på et kort til reel beskyttelse af Øresund. Derfor arbejder Danmarks Naturfredningsforening for en lang række forbedringer i beskyttelsen, som havets dyr og planter vil kunne mærke.
- Den officielle beskyttelse af sundet skal dække hele Øresund, inklusive Køge Bugt.
- Et forbud mod muslingeskrab i hele Øresund og udfasning af det bundtrawl, der stadig foregår i Kilen i det nordlige Øresund.
- Det skal være forbudt at dumpe havneslam i udkanten af Køge Bugt. Havområdet er allerede voldsomt presset, og bugten anses som et af de mest døde havområder i hele Danmark.
- Det ødelæggende sandsugning og grusgravning i Øresund skal udfases.
- Der skal laves en fokuseret plan for nedbringe mængderne af spildevand, der udledes til Øresund. Både planlagte udledninger og utilsigtede overløb. Det kræver en forbedring af især Københavns kloaksystem.
- Byggeriet af Lynetteholm skal ske på en måde, som ikke påvirker havmiljøet i Østersøen og Øresund negativt.
