alt
Henning Mørk Jørgensen
Rådgiver vandmiljø, hav- og fiskeripolitik
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 31 19 32 35

Hvad er et stenrev?

Et stenrev er en samling af større sten på havbunden. Med større sten menes sten, der er store nok til at ligge fast på havbunden på trods af påvirkninger fra bølger og strøm.

Stenrevet kan enten bestå af sten, der alle ligger på havbunden, eller det kan være en bunke sten, der ligger ovenpå hinanden. Sidstnævnte kaldes for et huledannende stenrev, da der mellem stenene vil være huler og sprækker, som tiltrækker for eksempel hummer og fiskeyngel.

Der findes også biogene rev, hvor det hårde bundsubstrat ikke består af sten, men er dannet af dyr, eksempelvis kalkrørsormes hårde rør eller banker af blåmuslinger og hestemuslinger.

Hvorfor er stenrev en vigtig naturtype?

Stenrevet skaber, i modsætning til den bløde sandede, grusede og mudrede bund, et hårdt bundsubstrat. Denne hårde bundtype har visse arter af både dyr og planter specialiseret sig i at leve på.

Eksempelvis har makroalger ikke rødder, men i stedet fasthæftningsorganer, som kræver hårdt substrat. På samme måde har mange dyr, såsom søanemoner og dødningehåndkoraller, specialiseret sig i at sidde fasthæftet på hård bund.

Stenrev er en særdeles vigtig naturtype, fordi de danner grundlag for liv hele vejen op gennem fødekæden. Makroalgerne danner fødegrundlag og skjulested for mange dyrearter. Desuden er de store alger vigtige, fordi de optager og binder kvælstof og fosfor fra havet.

Ud over alt det liv der sidder fast på selve stenene, danner revene også levested for mange fritlevende dyr såsom søstjerner, fisk og krabber.

De opholder sig ved revene, fordi det er her, de kan finde føde og skjulesteder. Selv havets pattedyr - såsom sæler og den lille hval, marsvinet - ses ofte omkring stenrevene, da de ligeledes søger føde her, og hvis revet har sten, der rager op over vandoverfladen, benyttes disse sten ofte som hvileplads af både sæler og fugle.

De huledannende stenrev skaber desuden levesteder mellem stenene til stor glæde for bl.a. fiskeyngel, krabber og hummere.

Stenrev er ikke bare stenrev

Livet på et stenrev er meget forskelligartet afhængig af revets placering både i forhold til dybde og geografisk beliggenhed. Stenrev, der ligger på en vanddybde, hvor solens lys ikke kan trænge ned til stenene, er domineret af dyreliv, mens stenrev, der ligger i den zone, hvor lyset kan trænge ned til stenene, typisk er domineret af algevækst.

Revenes geografiske beliggenhed har også stor betydning for livet på revet. Særligt kan havets saltkoncentration afgøre, hvilke planter og dyr der kan leve her, da mange arter kræver en relativt høj saltkoncentration for at kunne trives.

Det betyder, at et rev i den nordlige del af Kattegat har et helt andet og rigere dyre- og planteliv end eksempelvis et stenrev ud for Nordsjællands kyst.

Hvor forsvandt stenrevene hen?

Gennem de sidste hundrede år er der i Danmark blevet opført masser af havnemoler, kystsikringsanlæg og andre bebyggelser, hvortil man benyttede store sten. En stor del af disse sten blev fisket op fra havbunden, og dette stenfiskeri har forårsaget en væsentlig reduktion af stenrevene.

Særligt hårdt gik det ud over de huledannende stenrev, da de øverste sten var lette at få fat på, når de ragede op i vandsøjlen og endda til tider helt over vandoverfladen. Eftersom de huledannende stenrev skaber særligt gode forhold for mange dyrearter, har det betydet, at store naturværdier gik tabt.

Kan skaden gøres god igen?

Svaret er ja, men naturen kan ikke gøre det alene, og derfor må vi hjælpe den på vej. Det eneste, det kræver, er faktisk, at der lægges sten tilbage i de områder, hvor stenene i sin tid blev hentet op. Herefter klarer naturen resten selv, og inden længe vil de første dyr og planter kolonisere det genskabte rev.

Hvilken forskel gør det for naturen, hvis stenrev genetableres?

Genetablering af stenrev vil styrke havets biodiversitet. Det giver sig selv, at makroalger og fastsiddende dyr ikke kan være til stede, hvis de mangler levesteder.

Makroalgerne binder, på samme måde som ålegræs, havets kvælstof og fosfor og efterlader derfor mindre næring til vandets fritsvævende alger, hvormed risikoen for algesuppe og iltsvind mindskes.

Samtidig sikres fiskeyngel opvækstområder og havpattedyrene gode vilkår for fødesøgning. Stenrev er blevet kaldt havets oaser og livet i havet har brug for disse oaser. Derfor er det bydende nødvendigt, at vi kommer i gang med naturgenopretning af stenrev.