Vi har alle brug for rent vand for at overleve. Uden gode vandløb, søer, kystvande og sundt grundvand, går det galt. Europas vand er beskyttet af EU's Vandrammedirektiv.

Vandrammedirektivet er vandets vigtigste lov

Vandrammedirektivet står over de danske lovgivninger for vand – man kan se det som en europæisk grundlov for vand. Direktivets mål er, at vand i Europa skal opnå som minimum god økologiske tilstand. Dette mål skulle være opfyldt 2015, men dog med mulighed for udsættelse til 2027.

Vandets grundlov er altså et fælles mål om kvaliteten af søer, vandløb, grundvand og kystnære havområder. Det står dog alle landene i EU ret frit, hvordan de når målene.

Derfor er der stor forskel på, hvor langt de enkelte lande er fra at nå målet om god økologisk tilstand. I Danmark har vi siden midten af 1980'erne begrænset udledningerne af kvælstof, fosfor og iltforbrugende stoffer fra landbruget og fra kommunernes og industriens spildevand. Det har vi gjort så godt, at vi har opnået meget betydelige forbedringer af vandkvaliteten.

Men. Når der alligevel er lang vej igen, skyldes det bl.a., at Danmark er tæt befolket og 60 procent af Danmarks areal er dyrket. Vi har Europa-rekord! Derfor påvirker landbruget vandmiljøet meget.

Langt de fleste vandløb er desuden for hårdt vedligeholdt. I andre dele af Europa bruges vandsystemerne i stor stil til transport på floderne, til opstemning med henblik på vandkraft og til kunstvanding. Der er udfordringerne altså anderledes.

I Danmark skal Vandrammedirektivet opfyldes løbende frem til 2027 gennem vandområdeplanerne, der hver dækker 6-årige perioder fra 2009 til 2027. I planerne fastsætter staten mål for perioden og betaler indsatserne, mens kommunerne står for at udføre hovedparten af dem.

Har vi rent vand i Danmark?

Mange mange søer, vandløb, grundvandsmagasiner og kystvande når ikke i mål med en god økologisk tilstand i 2021.

  • Vandløb: Af Danmarks 75.000 km vandløb er 19.000 km omfattet af vandområdeplanerne og hermed af målet om god økologisk tilstand. Af disse forventes ca. 1/3 at nå målet i 2021.
  • Søer: Af Danmarks over 120.000 søer (på over 100 kvm) indgår 856 - svarende til 7 promille - i vandområdeplanerne og har hermed et miljømål. Af disse forventes 22 procent at nå målene i 2021.
  • Kystvande: Danmarks kystvande er underinddelt i 119 områder i vandområdeplanerne. Af disse forventes 50 områder at nå den kvælstofbelastning man mener kræves for god økologisk tilstand. Det betyder dog ikke, at biologien i kystvandene – bundplanter, bunddyr og algevæksten oppe i vandet – vil nå målene. Hertil kræves både mere tid for, at det økologiske system bliver robust og begrænsninger af bundskrabende fiskeri og belastning med miljøfarlige stoffer. Desuden tyder alt på, at kvælstofudledningerne er væsentligt større end forudsat i planerne.
  • Grundvand: Af Danmarks i alt 385 grundvandsforekomster vurderes 60 procent ikke at opfylde deres kemiske og/eller deres mængdemæssige miljømål. Især de øverste grundvandsmagasiner er hårdt belastet, mens de dybere har det bedre.

Der er meget betydelige dele af vandløbene, søerne, grundvandet og kystvandene, som man ikke kender tilstanden for.

Fakta om Vandrammedirektivet

Vandrammedirektivet omfatter alt vand. Vandet inddeles i kategorier alt efter type: Er der tale om overfladevand såsom søer og vandløb? Eller vand under jordens overflade, grundvandet?

  • Overfladevand inddeles i tilstandsklasserne for overfladevand, der hedder dårlig, ringe, moderat, god eller høj økologisk tilstand.
  • Grundvand inddeles i tilstandsklasserne for grundvand, der kan være god eller dårlig.

Forureneren betaler og andre principper

Forureneren-betaler-princippet betyder, at virksomheder selv skal betale for forureningsbegrænsende tiltag og opretning efter miljøskader. Offentlig støtte til dette ville være konkurrenceforvriddende.

Ikke-forringelses-princippet betyder, at alle lande i EU skal forebygge forringelse af vandmiljøet og kun tillade midlertidige forringelser under bestemte forudsætninger. Der er tale om forringelse, hvis f.eks. vandplanternes tilstand i en sø rykker en tilstandsklasse ned fra eksempelvis moderat til ringe.

One out - all out-princippet betyder, at alle de elementer (plante- og dyreliv samt vandkemi), hvorpå vandmiljøets tilstand bliver bedømt, skal være opfyldt samtidigt for at tilstanden kan bedømmes som god. Hvis et enkelt element er mindre en god, er målet ikke opfyldt. Det element, som scorer lavest på skalaen bestemmer med andre ord den aktuelle samlede tilstand.

Brug af Vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelser (fristudsættelser, lavere miljømål end god mv.) forudsætter relevante, klare og gennemsigtige kriterier og begrundelser i hvert enkelt tilfælde

Bliv medlem og støt vores arbejde for rent vand

Læs mere om beskyttelse af vand