Sommeren står for døren, og den kalder på skønne eventyr.

Overalt i Danmark findes der sig smuk natur og skjulte grønne oaser.

Her får du en guide til tre pragtfulde steder, som med garanti rummer gode naturoplevelser for både store og små. Og så er de placeret forskellige steder rundt i landet.

Vi skal både omkring et fugleparadis ved Fyn, et smukt tilholdssted for store gnavere i Nordsjælland og det flade hav i det sydlige Jylland.

Så lad dig inspirere til sommerens naturoplevelser lige her.

 Natur og Miljø

Artiklen blev først bragt i vores medlemsmagasin Natur og Miljø.

Modtag magasinet direkte i din postkasse og støt en god sag. Meld dig ind herunder.


3 smukke steder i Danmark


Foto: Mikkel Jezequel

DET FLADE HAV

Ved Vadehavet kan man lade øjnene glide uforstyrret hen over det flade landskab, så langt øjet rækker. Intet bremser blikket. Man mærker, når det blæser, og man mærker sommersolens stikkende varme. Der er ikke meget ly. Den grønne marsk og strandengene danner forgrund for det flade hav på vestsiden af Sønderjylland. Ud for kysten ligger Fanø, Mandø, Rømø og Skallingen med Nordsøen på den anden side.

Landskabet er levende. Det pulserer. Det flade land med kanaler, der skærer sig som grene gennem den grønne marsk, og øerne i havet, der er skabt af tidevandet. To gange i døgnet er der lavvande og højvande. Ved lavvande blotlægges havbunden, og det er noget ganske særligt at gå en tur på stranden og fortsætte med bare tæer langt ud over det våde sand, hvor der før var hav og bølger. Men man skal være opmærksom, for tidevandet stiger hurtigt igen.

Havbunden, der blotlægges, kaldes for en vade, og det ligner nærmest en fugtig ørken af mudder. Men selve vaden er faktisk grundlag for et af verdens rigeste økosystemer. Et væld af mikroorganismer vokser her som føde for muslinger og orme, der igen er føde for vadefugle og fisk. Øverst i fødekæden er sælerne. Det er særligt spættet sæl, der ses ved Vadehavet, og dyrene er en stor attraktion, når de ligger og slapper af i sandet.

Vaderne og strandengene ned til Vadehavet oversvømmes ofte af salt havvand. Planterne, der vokser her, er derfor meget specielle. Særligt karakteristisk er kveller, som tåler både salt og sol. Man kalder den også for salturt, og den er rigtig god i madlavningen. Om sommeren står strandmalurt med små rødgrønne blomster, og tætblomstret hindebæger har fine lilla blomster – lige til en smuk sommerbuket.

VADEHAVET er fuglenes paradis. Over 12 millioner trækfugle gør stop her hvert år. Bramgås, pibeand og spidsand er nogle af dem, der lægger vejen forbi. Der er også ynglende fugle i området; også sjældne arter som brushane, hvidbrystet præstekrave og dværgterne. Kig også efter lille kobbersneppe, hjejler og almindelig ryle som kan ses i flokke på op til 50.000. Det er dog nok synet af de kæmpe stæreflokke, som forår og efterår danser på himlen og danner fænomenet sort sol, der er blevet et kendetegn for området.

Foto: Mikkel Jezequel
Foto: Mikkel Jezequel

Før i tiden levede man med frygt for oversvømmelser som nabo til det evigt aktive Vadehav. I dag holder en lang række diger og slusehuse området sikkert. Digerne holder vandet ude, og sluserne regulerer vandet i åerne. De åbner og lukker efter vandstanden. Som en slags hjerteklapper i landskabet.


Foto: Mikkel Jezequel

FUGLENES PARADIS PÅ THURØS NÆSETIP

Ud for Svendborg ligger den lille ø Thurø. Man kører derover via Thurøbroen. Øen er formet som en hestesko, men nederst mod sydøst rager en lille ’næse’ ud: Thurø Rev. Parkér ved Thurø Østerskov, og nyd en smuk gåtur gennem den sommergrønne skov og videre rundt om det åbne rev.

Thurø Rev består af en flad strandeng, der brydes af et kaotisk tæppe af små kanaler og småsøer med lange forgreninger. Det er tidevandet, der graver sig gennem revet, når det stiger. De lavvandede bassiner nydes af badegæster som springfrø, skrubtudse og lille vandsalamander.

Øverst på revet vokser en del krat, og ud på en lille vold vokser en række tjørne. Ifølge sagnet var det Ellen Marsvin, der ejede Thurø, men hun tabte den i kortspil til Christian 4. Hun bad om at få lov at høste på øen en sidste gang, og det fik hun. Men i stedet plantede hun tjørn, og med området fuld af stikkende buske fik hun lov at beholde det.

En flok kvæg sørger for at holde vegetationen nede. Fugle som rødben vibe, sanglærke og engpiber yngler i det afgnavede plantetæppe, og det specielle område er i det hele taget en magnet for fugle. Over 150 arter er spottet her. Bramgås, knortegås, gravand, krikand og edderfugl kan man være heldig at møde. En del af revet er fuglereservat for den truede dværgterne. Her må man ikke færdes i yngletiden.

Det kræver noget særligt at vokse på revet i de salte omgivelser. Engelskgræs elsker det salte og lyser op i lilla ved siden af den hvide kornet stenbræk og gule knoldranunkel. Både den sjældne engguldstjerne og baltisk ensian vokser her også, ligesom der findes flere orkideer. Den fredede strandmandstro (som efter sigende skulle have gavnlig virkning på potensen) kan også findes her.

Når man har været revet rundt, kommer man tilbage til Thurø Østerskov, der strækker sig helt ned på stranden. Mellem sten og sand vokser strandkarse og strandkål.

Foto: Mikkel Jezequel
Foto: Mikkel Jezequel

Landskabet er geologisk interessant, og på stranden neden for Thurø Østerskov er der lerede klinter; det nederste lag er særlig blågrønt og stammer fra Elster-istiden for en halv million år siden. Ser du et blåt lyn ved skrænterne, er det sikkert isfuglen.

På stranden findes alle mulige spændende sten bragt hertil fra det øvrige Skandinavien af isen, så tag en stenguide med, hvis du har. Det er også et hotspot for fossiler, så hold udkig efter søpindsvin og vættelys. Stranden er i øvrigt en børnevenlig badestrand.


Foto: Mikkel Jezequel

BÆVERNES MOSE

Danmarks største sø, Arresø, ligger i Nordsjælland. Ved Frederiksværk stikker en lille halvø som en tunge ud i søen. Det er Arrenæs. Her findes en meget varieret natur med skov, enge, overdrev, mose og søbred. Man kan være heldig at høre rørdrummen puste i sin flaske eller se havørnen, der yngler tæt ved. Området er også kendt for gode orkidésteder. Gør et stop ved Dronningholm, og gå en tur omkring mosen og Ladegårdssøen ved siden af. Her kan man opleve spor af områdets tidligere beboere i de gamle ruiner fra borgen Dronningholm, der kan spores tilbage til middelalderen. Og man kan opleve områdets nyeste beboere: bæverne, der har slået sig ned i Dronningholm Mose og forvandlet den til en regulær sø med et rigt fugleliv.

Her er kuperet, og man kan få et flot udsyn over hele det nyskabte område, hvor bæveren har huseret. Før var her en elleskov med fire tørvegrave i mosen, i dag er her en stor sø og et nærmest mytisk landskab med de oversvømmede elletræer, der nu rager op af vandet som nøgne skulpturer. Afgnavede pilekrat og fældede træer står også som sikre tegn på den flittige gnaver. Bæveren selv bor på en ø bevokset med træer ude i søen. Nationalpark Kongernes Nordsjælland har sammen med Halsnæs Kommune og Naturstyrelsen sat et bæverskjul op ved mosen, her kan man sidde omkring solnedgang og forsøge at se bæverne, når de kommer frem. Ssh, vær stille! Man kan også overnatte i shelteret, der ligger få hundrede meter derfra med bålplads ned til Ladegårdssøen.

Ser man ikke bæveren, vil man med garanti få andre gode oplevelser. Sid i skjulet, og lad dig synke ind i naturen. I vandet lever store gedder, og man kan ofte høre dem plaske. Den smukke isfugl elsker de nøgne træer og grene, der stikker op af vandet. Herfra kan den holde øje med småfisk, som den dykker efter. I foråret ligger troldanden og pludrer i vandet, skeand og knarand er også faste beboere. Lyder der en hurtig bankelyd, er det helt sikkert den store flagspætte. Den elsker de døde træer i området. Det gør også den lille flagspætte, der er mere sjælden. I mosens vandkant kan man finde den spiselige vandmynte hele sommeren med smukke, lilla blomster og rødlige stængler.

Foto: Mikkel Jezequel

Omkring mosen er man i gang med et afgræsningsprojekt, der skal genskabe den gamle overdrevsnatur, man kan derfor være heldig at møde kvæg. Blomster som blåhat og gul snerre er på vej frem. Krydser man området med afgræsning, kommer man lige ned til Ladegårdssøen. Søen er en gammel grusgrav. Gruset er gravet væk, og grundvandet er steget op. Det giver en meget jomfruelig, ’ny’ natur med rent vand i søen og blomsterrige skråninger. Her er et mylder af sommerfugle, blandt andet græsrandøje og seksplettet køllesværmer. Men husk at løfte blikket, og nyd udsigten fra grusgravens top. Her kan man se ud over vandet, træernes kroner og Arresø i horisonten.

Artiklen er skrevet at Kamilla Husted Bendtsen og bragt i medlemsmagasinet Natur og Miljø, juni 2023.

Vil du modtage Natur og Miljø direkte i postkassen

- og samtidig støtte en god sag?