5 fantastiske havdyr, du ikke vidste fandtes i Danmark
Fra giftige snegle i pangfarver til verdens næststørste haj. Danmarks hav er et mylder af fantastiske skabninger. Her kan du møde 5, som du (måske) ikke kendte i forvejen.Det danske hav er fyldt med vilde arter og fantastiske skabninger.
Men det er de færreste, der ved, hvor meget liv der egentlig er under den blanke overflade.
Her er bare et udsnit af nogle af de mest specielle typer af liv, der venter derude i det blå.
Så gå på opdagelse og se, om du kender nogle af de interessante væsner.
5 vilde havdyr
Blåstak og rødnæb
Mød hr. Blåstak og fru Rødnæb. Nok nogle af de mest farverige fisk i det danske hav.
Selvom de hedder noget forskelligt, og ser forskellige ud, så er de af samme art. Ja, teknisk set kan det være, det er den samme fisk, du ser på begge billeder.
Fisken kan nemlig skifte køn. Det sker for eksempel, hvis den ledende han i en bestand dør. Så tager en af hunnerne over, og skifter køn og farve – fra rød til blå.
Fisken er almindeligt udbredt i Danmark i Vesterhavet, Kattegat og i den vestlige Østersø.
Den lever for det meste kystnært ved for eksempel stenrev, men også i ålegræsbede på sandbund. Derfor er den også sårbar overfor skadelige aktiviteter som fiskeri med bundslæbende redskaber, eller råstofindvinding, der ødelægger de naturlige habitater i havet.
Læs: Stenrev på havbunden myldrer af liv
De kan blive op til 30-40 centimeter lange og veje op til et kilo. Lystfiskerrekorden på en blåstak ligger på 850 g (renset vægt) og 40 cm. Den blev fanget på Det Gule Rev ud for Jyllands nordvestkyst i år 2000.
Den røde søfjer kan udsende blågrønne lysglimt, hvis den bliver forstyrret. Denne er knipset i dansk farvand af Chilbal Film.
Søfjeren
En fjer, der gror på havets bund? Ja, det ligner det, men søfjeren har intet med fugle eller fjer at gøre. Søfjeren er et koraldyr. Den ser helt tropisk ud, men den findes altså også i Danmark.
Som dykker kan man være heldig at finde den 30 centimeter høje Virgularia mirabilis, også kaldet søstrå, og den 10 centimeter høje røde søfjer Pennatula phosphorea i for eksempel Kattegat, Skagerrak, og den nordlige del af Øresund.
I Danmark lever søfjeren i havområder med dyb blød mudderbund. De lever i kolonier med op til 1.000 andre søfjer. De er så tæt forbundet, at de agerer som én organisme. Søfjeren står og svajer i havstrømmen, mens den filtrerer vandet for dyreplankton, som den spiser.
I den bløde mudderbund lever der også jomfruhummere, og de bliver blandt andet fanget med bundtrawl. Det går ud over søfjeren, der kan blive skadet eller dræbt, når bundtrawlet slæber hen over bunden.
Læs: Sådan skader bundtrawl havnaturen
En taskekrabber har sneget sig med på dette billede af en flot dødningehånd i den danske, nordlige del af Nordsøen. Billedet er taget af Carlos Minguell for Oceana.
Dødningehånden
Lidt uhyggelig, men meget smuk. Dødningehånden er et koraldyr, og er oftest formet som en hånd med tykke fingre på - deraf navnet. Den lever på fast havbund, for eksempel stenrev eller boblerev.
Den består af små polypper, der stikker deres tentakler ud af hullerne på den bløde koral, hvorfra de filtrerer vandet for plankton. Dødningehånden findes i flere farver, for eksempel orange og hvid.
Du kan blandt andet finde dødningehånden ved kysterne ved Vesterhavet og Kattegat i ned til 50 meters dybde.
Du kan også være heldig at finde korallen skyllet op på stranden. Polypperne er der ikke mere, men du kan se hullerne, hvor de har siddet.
Denne smukke nøgensnegl blev fundet nær Thyborøn. Billedet er taget af Carlos Minguell for Oceana.
Nøgensneglen
Mød den farverige nøgensnegl!
Der findes omkring 60 forskellige slags nøgensnegle i de danske have. Du kan blandt andet møde dem, hvis du dykker i Kattegat, Østersøen eller Vesterhavet.
De fleste nøgensnegle i Danmark er små, og bliver ikke mere end 2 centimeter lange. Enkelte kan blive helt op til 10 centimeter. De minder lidt om skovsnegle, idet de ikke har noget hus. Men her ophører sammenligningen i øvrigt.
Netop fordi nøgensneglen ikke har noget hus at gemme sig i, er den nødt til afskrække de dyr, der har lyst til at spise den. Det gør den blandt andet med sine mange forskellige former og stærke farver. Derudover kan den smage afskyeligt eller være direkte giftig, alt efter hvad den selv har spist. For eksempel kan visse nøgensnegle spise nældedyr, og efterfølgende bruge de brændende nældeceller til at forsvare sig med.
Første gang brugden blev observeret i Danmark var i 1923. Foto: Scanpix.
Brugden
Vi slutter stort af med Danmarks største haj, brugden. Den kan blive op til 12 meter lang, og er derved også den næststørste haj i verden – efter hvalhajen. Og ligesom hvalhajen er det er en blid ”kæmpe”. Den lever af plankton, som den får ind ved at åbne sit enorme gab og filtrere vandet.
Brugden er fredet og klassificeret som truet, men indimellem bliver de alligevel fanget som bifangst i for eksempel trawl- eller bundgarn. Det skete for eksempel i 2015, hvor en brugde ikke stod til at redde, efter den var blevet viklet ind i en hummerfiskers trawlnet.
Brugden er derudover et sjældent syn i Danmark i dag. I perioden fra omkring 1940 til 1970 gæstede den vores farvande i større antal, men et voldsomt overfiskeri (bl.a. foretaget af den norske hvalfangerflåde) betød, at den næsten forsvandt.
Efter årtusindskiftet har der kun være en håndfuld registreringer. I 2019 spottede nogle arbejdere på en boreplatform i Nordsøen et flot eksemplar på hele 8 meter.
