Rødlisten er den internationale målestok for den såkaldte biologiske mangfoldighed i Danmark. Altså hvor mange arter der er truede, sårbare og sjældne, og som der er risiko for forsvinder på kort eller længere sigt.

Og det er dramatiske tal. Med et langt større datagrundlag er antallet af rødlistede arter i Danmark gået fra 28 procent i 2010 til 41,6 procent i 2019. 17,3 procent procent af de rødlistede arter er enten kritisk truede, truede eller sårbare.

Fire af de nytilkomne dyr på rødlisten er mårdyr, som ellers ikke stiller høje krav for at overleve. Det drejer sig om ilder, husmår, lækat (også kendt som hermelin) samt bruden.

- Det er selvsagt dybt bekymrende, at flere arter er i tilbagegang. Og det står virkelig skidt til, når så mange af mårdyrene rødlistes, fordi de egentlig ikke er særlig kræsne i forhold til levesteder og fødebehov, siger Bo Håkansson, der er biolog og seniorrådgiver i naturpolitik og artsforvaltning hos Danmarks Naturfredningsforening.

De færreste har set mårdyrene med egne øjne, fordi arterne er sky og primært jager om natten.

En advarsel fra naturen

Husmår, brud og lækat har kun brug for at kunne gå i skjul og fange tilstrækkeligt med mus.

Det er ikke store eller specifikke krav, sammenlignet med andre rødlistede dyr. Derfor er det et kritisk tegn på naturens tilstand, når selv mårdyrene nu er tilføjet til rødlisten, påpeger Bo Håkansson:

- Det tegner et trist billede af naturen, når arter som brud og lækat får status som truet. Vi er nået til et punkt nu, hvor det ikke kun er de kræsne dyr, som er i tilbagegang. Det er et symptom på biodiversitetskrisen, siger han.

Mårdyrene husmår, brud og lækat lever primært i det åbne landskab og er afhængige af at finde skjul i gamle stendiger eller brændestabler.

Ilder lever ved vådområder, fordi de også lever af padder. Derudover holder mårdyrene til, hvor der lever mange mus. Nedgangen i insekter kan muligvis også påvirke musene og dermed i sidste ende mårdyrene øverst i fødekæden.

Politisk indsats for arterne har slået fejl

Den nye rødliste er alarmerende læsning, fordi den meget klart konkluderer, at den politiske indsats de sidste ti år har slået fejl, mener præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding.

- Den nye rødliste slår en stor streg under det faktum, at den danske naturindsats har fejlet det sidste årti. Udviklingen går fra slemt til værre, og politikerne har slet ikke formået at løfte det ansvar de har forpligtet sig på nationalt som internationalt, siger præsidenten.

FAKTA: Om den nye Rødliste

  • 4.439 arter er nu vurderede som rødlistede mod 2.262 i den tidligere vurdering fra 2010.
  • I den nye vurdering er der tilføjet flere arter – både fordi flere dyr er truede nu, men derudover har forskerne også fået mere viden om arter, som man ikke tidligere har undersøgt tilstrækkeligt.
  • Der er en statistisk sikker negativ udvikling i arternes situation siden seneste rødliste.
  • Af 10.662 vurderede arter anses de 4.439 arter (41,6 procent) nu som rødlistede.
  • 52 procent af fuglene, 28 procent af karplanterne, 47 procent af dagsommerfuglene og 48 procent af pattedyrene er rødlistede.
  • Formålet med rødlisten er dels at tilvejebringe et grundlag, som kan bruges til vurdering af udviklingen i den biologiske mangfoldighed i Danmark, dels at opfylde internationale forpligtelser.

Læs mere om rødlisten og truede dyr her

Naturgenopretning og flere døde træer

For at vende den negative udvikling for mårdyrene og andre rødlistede arter kræver det yderligere naturgenopretning i det åbne land, så der bliver mere natur, og større sammenhæng i naturen, og ikke mindst mere dødt ved (træ) i skovene, påpeger Bo Håkansson:

- Man kan ikke sætte fingeren på én faktor, der er årsag til, at arterne nu har det så skidt, at de rødlistes. Men det er afgørende, at naturtilstanden forbedres og der kommer mere dødt ved i skovene. Med de nye vurderinger, er der et stort behov for, at forskerne undersøger mårdyrenes levevilkår endnu nærmere, siger Bo Håkansson.

Af mårdyrene er det især husmåren, som er afhængig af døde og hule træer, som de kan søge skjul i. Men det er en mangelvare i de danske skove ifølge rapport om skovenes tilstand fra sidste år, som viser, at vi i dag er på det laveste niveau af dødt ved i mindst 15 år.

Læs mere om urørt skov og dødt ved

Vil du være med til at skabe mere og vildere natur?

Som medlem af Danmarks naturfredningsforening støtter du vores arbejde for at skabe meget mere natur i Danmark til gavn for truede dyr. Bliv medlem i dag.

DN vil have biodiversitetslov og mere vild natur

I løbet af 2020 skal folketingets partier forhandle om en redningsplan for naturen. Og rapporten viser, at politikerne har en meget stor opgave foran sig, mener præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.

- Den største årsag til arternes tilbagegang er at naturen mangler plads. Og at vi stort set ikke har noget vild natur tilbage i Danmark, hvor naturen kan udfolde sig frit på naturens egne præmisser, siger hun og tilføjer:

- Vores ønske til de kommende forhandlingerne er, at politikerne udarbejder en redningsplan for naturen som allerede i 2030 skal sikre, at 20 procent af det danske areal er disponeret til vild natur.

Derudover skal regeringen og støttepartierne levere på deres løfter om udlægning af 75.000 hektar urørt skov og etablering af 20 vilde naturnationalparker, siger præsidenten.