Beskyttelsen af drikkevandsboringer udskydes igen igen
Miljøministeren har netop udskudt det varslede sprøjteforbud nær drikkevandsboringer med 6 måneder, fordi man vil ”give de frivillige aftaler en sidste chance”.Det skulle være så godt, da den tidligere VLAK-regering, Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti med daværende miljøminister Jakob Ellemann-Jensen for bordenden i 2019 indgik en aftale om sprøjteforbud nær drikkevandsboringer.
Gennem frivillige aftaler mellem vandselskaber og landmænd skulle der stoppes for brug af pesticider, og hvis man ikke var kommet i mål med de frivillige aftaler inden udgangen af 2022, så skulle der træde et forbud i kraft.
Men de frivillige aftaler floppede, kunne blandt andet DR fortælle. De regnebrættet blev gjort op ved udgangen af 2022, var der indgået 151 aftaler, svarende til cirka fem procent.
Men forbuddet kom aldrig. I stedet valgte miljøminister Magnus Heunicke (S) i foråret at forlænge fristen for de frivillige aftaler frem til den 1. juli 2024.
”Giv de frivillige aftaler en sidste chance”
Nu har miljøministeren altså valgt at udskyde forbuddet med et halvt år til start 2025, skriver avisen Information.
Torsdag blev lovforslaget for indsatsen så fremsat til at træde i kraft den 1. juli 2024. Men efter den dato gælder »en frist på seks måneder«, der giver »mulighed for at indgå en frivillig aftale«, skrev ministeriet torsdag. Overholdes den frist ikke, vil kommunerne først da være forpligtet til at udsende påbud om sprøjtestop.
»Regeringen har besluttet at give de frivillige aftaler en sidste chance – dog med en slutdato for frivillighedens vej,« skriver Miljøministeriet til Information.
Kritik fra Danmarks Naturfredningsforening
Hos Danmarks Naturfredningsforening er man glade for, at lovgivningen endelig kommer, men det sker alt alt for sent, lyder kritikken fra præsident Maria Reumert Gjerding. Hele sagaen om at sikre en beskyttelse af de sårbare områder omkring drikkevandsboringerne er mest af alt en advarsel til eftertiden om, hvordan man ikke skal løse miljøproblemer gennem frivillige aftaler, siger hun.
- Da man vedtog BNBO-aftalen tilbage i 2019, var løftet, at man ville gennemføre et forbud mod pesticider ved udgangen af 2022, hvis opgaven ikke var løst ad frivillighedens vej. Men de frivillige aftaler slog totalt fejl, idet kun fem procent af drikkevandsboringerne var blevet beskyttet. Og alligevel undlod regeringen at indføre det lovede forbud, siger Maria Reumert Gjerding og fortsætter:
- Lovforslaget er jo en udskydelse af et forbud, som allerede er aftalt og besluttet én gang.
Tåbeligt med frivillighed
Ifølge DN-præsidenten er hele sagen et eksempel på, hvor galt det kan gå, når miljøregulering baseres på frivillige aftaler:
- Det har forsinket hele indsatsen og gjort beskyttelsen markant dyrere for vandforbrugerne og samfundet, end hvis politikerne tilbage i 2019 bare havde truffet den nødvendige beslutning og indført et nationalt forbud mod at anvende gift omkring boringerne. Det burde være ret simpelt, at det naturligvis ikke bør være lovligt at anvende pesticider og anden gift oven på vores allesammens drikkevandsressourcer, siger Maria Reumert Gjerding.
Ifølge avisen Information har Magnus Heunicke har ikke mulighed for at stille op til interview. Miljøministeriet henviser til regeringens miljøordførere.
- Vi ville gerne have haft, at det gik hurtigere. Nu er det denne løsning, vi er endt på med inddragelse af Danva (interesseorganisation for vandværker, red.) og landbruget, siger Anne Paulin (S) til Information.
Vi mener, at vores politikere skal gøre mere for at redde vores rene drikkevand. Er du enig? Så hjælp os med at råbe politikerne op med din underskrift!
Fakta om beskyttelse af sårbare drikkevandsboringer:
- Det samlede BNBO-areal i Danmark er 20.686,2 ha.
- Der blev indgået en aftale i 2019 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.
- Aftalen pålagde kommunerne at lave frivillige aftaler med landmænd/lodsejere om beskyttelse af de udpegede arealer senest i 2022.
- Tallene – der er fra 1. november – viser, at Kommunerne vurderer, at i alt 3.004 BNBO-områder kræver beskyttelse. Det svarer til 53,6 % af BNBO arealet.
- Men der er ifølge tallene blot gennemført en beskyttelsesindsats i 151 områder, mens der er tilbud om frivillige aftaler i 682 områder. De resterende 2.171 områder er man end ikke nået til et tilbud om aftale på nuværende tidspunkt.
- Der er samlet set indgået tinglyste aftaler på 736,9 ha inden for BNBO.
- Ifølge den politiske aftale fra 2022, skal der indføres et generelt forbud, hvis ikke kommunerne er kommet i mål med indsatsen ved udgangen af 2022. ” Såfremt kommunerne ikke er kommet i mål med beskyttelsen mod forurening af BNBO, er aftaleparterne enige om at gennemføre et generelt forbud mod sprøjtning i BNBO.”
